Landbrugets Samfundspris går til landmand der bringer land og by tættere sammen

Anders Ørts har de sidste otte år været i bestyrelsen for Holstebro Struer Landboforening, hvor han uden sammenligning har været drivkraften bag initiativer der henvender sig til det omgivne samfund. Han har evnen til at tænke hele vores erhverv.
Sådan står der i indstillingen af Anders Ørts til Landbrugets Samfundspris, som han netop har modtaget til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde 2022.
Landbrugets Samfundspris er en pris, som Landbrug & Fødevarer har stiftet for at hylde medlemmer, der er med til at dyrke og styrke sammenhængskraften. Det er griseproducent Anders Ørts i høj grad.
Han er en af initiativtagerne til Landbrugets Oplevelsesplads ved Måbjerg Kirke, hvor en gruppe af landmænd årligt giver tusinde børn fra nærliggende skoler og institutioner en stor oplevelse. Han laver desuden arrangementer for skolekontaktlærere og er en af drivkræfterne bag arrangementet ”Landbruget kommer til byen”.
Han har også sikret, at der bliver sået faunastriber i Holstebro og Struer Kommuner og var en af initiativtagerne til at få sået 63 kilometer blomsterstriber ved vejkanterne.
Anders og hans familie tager desuden et stort socialt ansvar. De er aktive i arbejdet omkring KFUM og KFUK´s arbejde i lokalområdet og har haft unge med udfordringer i skolen i praktikophold på gården.
Planter mere end blomster
Og det er netop det store engagement i lokalområdet og de mange initiativer som Anders Ørts sætter i gang, der har fået juryen til enstemmigt at vælge Anders Ørts som vinder af Landbrugets Samfundspris.
- På min egen blok stod stikordene rørende, kobler by og land og planter mere end blomster. Det er for sjældent, at en voksen mand bliver kaldt en blomst. Men med alt det du planter omkring dig, vil jeg alligevel tillade mig at kalde dig for en blomst. Endda den smukkeste af dem alle i år. For du har plantet så meget for andre – og i andres sjæl, at du er noget større. Nemlig en ildsjæl, siger Christian Degn, journalist og formand for juryen.
Prisvinderen selv er rørt over at modtage prisen.
- Jeg er meget beæret over at være indstillet til og vinde prisen. Men det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke er supermand. Vi er en hel hær i Holstebro-Struer Landboforening der arbejder med samfundskontakt.
- Der er mange mennesker som i dag ikke har kontakt til landbruget. Derfor er det vigtigt, at vi får vist børn og unge, hvordan et moderne landbrug ser ud. Vi tror på, at det gør en forskel og giver en større forståelsen for landbruget. Derfor er dialogen med vores naboer så vigtig, siger Anders Ørts.
Billeder
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
1000 børn tager på Madskoler i sommerferien30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Denne sommer tager 1000 madglade børn grydeskeen i egen hånd og sender forældrene ud af køkkenet. Sammen med frivillige instruktører bruger børnene fem dage på at dyrke madglæden imens nye venskaber spirer.
Landbrugets trepartsrepræsentanter tager ansvaret for Danmarks arealer: Nu skal det store arbejde for alvor omsættes lokalt24.6.2025 10:25:16 CEST | Pressemeddelelse
For præcis et år siden blev den grønne trepartsaftale indgået. I dag er arbejdet for at gøre aftalen til virkelighed rykket ud i 23 lokale treparter. I den grønne trepart omkring Limfjorden er der opbakning fra lodsejerne. Flere hundrede landmænd og lodsejere har foreslået arealer, der skal blive til mere natur, skov og vådområder omkring omegnen.
Lokale landmænd tager ansvar i den grønne trepart24.6.2025 10:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugets trepartsrepræsentanter tager ansvaret for Danmarks arealer: Nu skal det store arbejde for alvor omsættes lokalt. Flere hundrede landmænd og lodsejere har foreslået arealer, der skal blive til mere natur, skov og vådområder omkring lillebælt.
Landbrugets trepartsrepræsentanter tager ansvar lokalt24.6.2025 10:23:50 CEST | Pressemeddelelse
For præcis et år siden blev den grønne trepartsaftale indgået. I dag er arbejdet for at gøre aftalen til virkelighed rykket ud i 23 lokale treparter. I den grønne trepart omkring Lillebælt er der god stemning og opbakning fra lodsejerne.
De nominerede til Køkkenprisen 2025 er nu fundet23.6.2025 09:11:00 CEST | Pressemeddelelse
De nominerede til Køkkenprisen er nu fundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum