Landbruget fortsætter lovbrud

I 2019 satte dyreværnsforeningen Anima fokus på en problematik, de færreste danskere er bekendt med, nemlig at danske mælkeproducenter hvert år sender tusindvis af gravide køer til slagtning. Flere er højgravide, og så er det ulovligt at transportere dem til slagteriet. Afsløringerne fik hundredvis af dyrevenner til at skrive til den daværende fødevareminister, Mogens Jensen, som besvarede henvendelserne med at kalde det for “helt uacceptabelt”, at landmænd sender højgravide køer til slagtning.
Men ser man på antallet af anmeldelser i 2020 står det klart, at højgravide køer stadig ender på slagteriet. 35 tilfælde blev således politianmeldt sidste år, og det uacceptabelt, mener Anima:
“Lovgivningen er lavet for at beskytte de mest udsatte dyr i produktionen. Det er brutalt at sende en ko til slagtning med en fuldt udviklet kalv i maven, og når man i landbruget lader det ske år efter år viser det en mangel på respekt for dyrene såvel som for det store flertal af forbrugere, der ikke synes, det er i orden at sende gravide køer til slagtning”, siger Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Lektor: “Dyr er gjort til biologiske fabrikker”
Lektor i bioetik, Mickey Gjerris, bekræfter, at der er god grund til, at det er forbudt at sende højgravide køer til slagtning:
“Grunden til, at man har lavet en regel om, at man ikke må fragte koen til et slagteri i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, er, at koen simpelthen er så besværet på det tidspunkt, at man mener, det er dårlig dyrevelfærd. Det siger næsten sig selv, at jo længere henne dyret er i drægtighedsperioden, jo mere besværet er dyret, så derfor bliver transporten mere belastende”, udtaler Mickey Gjerris til Anima.
Desuden mener Mickey Gjerris, at den rutinemæssige slagtning af gravide køer må ses som et udtryk for det store produktionspres, der kendetegner moderne mælkeproduktion og intensiv animalsk produktion generelt:
“Vi opfatter ikke dyrene som dyr, vi opfatter dem som biologiske fabrikker, der skal tjene vores formål, og på én eller anden måde er vi nået dertil, hvor vi slet ikke kan få øje på, at dyret har et formål i sig selv,” afslutter Mickey Gjerris.
Baggrund
Siden 2012 har der været 385 politianmeldte tilfælde, hvor en højgravid ko var blevet sendt til slagtning.
Antallet af politianmeldte tilfælde har fluktueret over de seneste år. I 2018 var det 34, mens det 2019 steg til 43.
Ud fra stikprøveundersøgelser fra Københavns Universitet estimerer Anima, at mælkeproducenter årligt sender over 40.000 gravide køer til slagtning hvoraf over 9000 anslås at befinde sig i sidste tredjedel af drægtighedsperioden. I det stadie er kalven nærmest fuldt udviklet.
Når koen bliver slagtet, kvæles kalven i livmoderen. Det er usikkert, om kalven oplever kvælningen eller ej. Et flertal af eksperter finder det usandsynligt, at kalven er ved bevidsthed, mens et mindretal er uenige i den antagelse.
En YouGov-undersøgelse fra 2019 viste, at kun 7 % af danskerne ved, at man sender gravide køer til slagtning, hvis de fx bliver syge. Når de får det at vide, svarer to ud af tre, at de ikke synes, det er rimeligt at sende højgravide køer til slagtning.
Nøgleord
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder
Information om Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Endelig retfærdighed for dyrene: Anima jubler over planer om markant strafskærpelse10.9.2025 10:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop meldt ud, at den nu vil skrive grov dyremishandling ind i straffeloven med en strafferamme på op til seks års fængsel. Det vækker stor glæde i dyreværnsorganisationen Anima, som i flere år har kæmpet for netop dette. Der er tale om et skelsættende løft af dyrenes status i retssystemet, lyder det fra organisationen.
Ingen straf trods rædsler på minkfarm: 34 skadede dyr aflivet1.9.2025 15:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister kaldte i samråd billeder af skambidte mink ubehagelige at kigge på. Men en netop offentliggjort afgørelse fra politiet har frikendt avlerne ved ikke at rejse sigtelse i sagen. Dermed er det klart, at voldsomme skader og syge dyr accepteres på de genåbnede danske minkfarme. Politikere og dyrevenner raser over, at regeringen ikke griber ind.
Protest mod tyrefægtning foran spansk ambassade4.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima kræver, at Spanien fjerner tyrefægtning som en del af landets officielle kulturarv. Næsten 70.000 danskere og over 715.000 spaniere bakker op om kravet.
Ny ekspertrapport: Alvorlig lidelse er uundgåelig på pelsfarme30.7.2025 17:29:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny udtalelse fra EFSA som rådgiver EU om dyrevelfærd slår fast, at der er alvorlige problemer med dyrevelfærden på pelsfarme og ingen mulighed for at ændre på dette i de nuværende bursystemer. Samtidig viser ny måling, at et stort flertal af danskere tager afstand fra at opdrætte dyr for deres pels.
Anima tilbyder Coop-direktør et kursus i ledelse: udfas turbokyllinger nu29.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima skruer op for presset på Coops administrerende direktør, Thor Skov Jørgensen, i en ny kampagne. Med helsidesannoncer i landsdækkende medier inviteres direktøren på et gratis ”ledelseskursus i dyrevelfærd” – et lynkursus i turbokyllingers virkelighed og i, hvordan en ansvarlig leder tager de rigtige beslutninger og udfaser salget af alle turbokyllinger i Coop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum