Det Økonomiske Råd har i dag fremlagt en ny rapport, hvori de foreslår, at en dansk afgift på landbruget bør være omkring 1.100 kroner per ton, der udledes, når vi når frem til 2030. En sådan afgift vil have meget store konsekvenser, påpeger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard:

-En afgift på 1.100 kroner pr. ton CO2 vil være dødsstødet for store dele af den danske fødevareproduktion. Så simpelt kan det siges. Vi savner en erkendelse af, at verden har brug for fødevarer, og at vi derfor skal udvikle grønne løsninger i stedet for bare at lukke produktionen og lade andre producere mad.

-Vi skal vente på, at regeringens nedsatte ekspertudvalg kommer med deres anbefalinger til, hvordan en afgift sættes sammen. Debatten trænger til, at vi konkret forholder os til de konsekvenser og effekter, som en afgift vil have – både for klimaet, den regionale balance, den enkelte landmand og værditabet i landbruget. Der ligger rigtig mange svære dilemmaer og venter. Vismændene har skyklapper på, for de kigger på afgifter uden at forholde sig til de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.

-Vi er fortsat imod en afgift, fordi vi mener, der er andre og mere effektive veje at gå, men vi kan også se, at der er et stort politisk flertal for en afgift. Derfor arbejder vi lige nu på en 2030-plan, som skal synliggøre, hvor langt vi kan nå gennem teknologiske og innovative løsninger fremfor nedlukning og udflytning af produktionen, siger Søren Søndergaard.

Vismændene foreslår, at man lader sig inspirere af New Zealand, hvor hvor landmanden kan vælge mellem to måder at opgøre sit klimaregnskab på. Enten med et simpelt regnskab, som er lavet ud fra standardberegninger på, hvad hans køer og jorde udleder. Eller med et detaljeret regnskab, som vil kræve mere arbejde af landmanden. Til gengæld giver det bedre muligheder for at dokumentere nye klimatiltag og på den måde kan landmanden slippe billigere i skat i takt med, at udledningerne falder. I New Zealand har man endnu ikke fastlagt, hvor høj prisen på afgiften skal være. Til det siger Søren Søndergaard:

-Det kommer ikke bag på os, at man kigger mod New Zealand. Det viser, hvor stort et eksperiment en CO2-afgift på biologiske processer er. New Zealand er det eneste andet land i verden, som lige nu arbejder med en lignende CO2-afgift. I New Zealand har man fremlagt nogle principper, men man er på ingen måde i mål hverken med beregningsmodellen eller niveauet for en afgift. 

-I New Zealand har man indtil nu talt om afgifter på 20 kroner pr. ton Co2 – det er jo et helt andet niveau end det, som nogle ønsker sig herhjemme, siger Søren Søndergaard.