Læsevenner
10.3.2020 13:44:35 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Læsevennerne er en gruppe frivillige seniorer. De kommer på Fuglebjerg Bibliotek og læser med eleverne i 1. klasse fra Lille Næstved Skole, afd. Fuglebjerg, fem gange i løbet af de små elevers første skoleår. Hver Læseven har 1-2 elever i hver klasse, som de følger. På den måde er det de samme børn, der læser for dem, hver gang Læsevennerne kommer på besøg.
Det er vel at mærke børnene, der skal læse højt for de voksne og ikke omvendt. Formålet med Læsevennerne er at sætte positivt fokus på de små elevers læseudvikling og læseglæde, samt at knytte bånd mellem generationerne i lokalsamfundet.
Læsevennerne er nærværende og engagerede omkring de små elevers læsning, og på den måde er de med til at give børnene glæde og stolthed ved at lære at læse.
Succes med læsning og samvær
De steder, hvor man allerede nu har Læsevenner, er det en kæmpe succes. De små elever og Læsevennerne nyder hinandens selskab og glæder sig til det sociale samvær.
Udover tålmodighed, venlighed og interesse for børn og deres læsning kræver det ingen særlige forudsætninger at være Læseven. Det er dog vigtigt, at du kan deltage alle fem gange i løbet af skoleåret, da børnene ellers vil blive skuffede. De glæder sig nemlig til at vise deres Læseven, hvor langt de er kommet med læsningen.
Hvis du vil vide mere
Vi afholder et informationsmøde onsdag den 1. april kl. 10.00-11.00 på Fuglebjerg Bibliotek, hvor du kan høre mere om at blive Læseven. Meld dig til senest den 31. marts ved at ringe eller skrive til Fuglebjerg Bibliotek på tlf. 5588 4020 eller mail nstfu@naestved.dk. Du kan også kontakte Lars Månsson, tlf. 5588 4135, mail laman@naestved.dk eller Helle Østerholm, tlf. 5588 4015, mail heost@naestved.dk
Kontakter
Lars MånssonBibliotekar
Tlf:5588 4135laman@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:55884021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Tid til noveller11.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet tid til en ny sæson med højtlæsning af noveller for voksne. Næstved Bibliotek byder indenfor til tre hyggelige eftermiddage med start fredag den 2. oktober kl. 14.00-14.45.
Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde10.9.2026 14:57:07 CEST | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati
Kulturnat på biblioteket – en aften i fremtiden10.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober er der Kulturnat i Næstved. På Næstved Bibliotek kan du fra kl. 16.00-20.00 opleve et inspirerende kulturprogram for hele familien.
Ny omgang 'Bøger og Bolognese' i Glumsø7.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Café Rejseladen i Glumsø og Næstved Bibliotek byder endnu engang lokale børnefamilier velkommen til to hyggelige aftener med 'Bøger og Bolognese' i efteråret.
Klassisk Lytteklub4.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du glad for klassisk musik, og har du lyst til at dele interessen med andre? Så er du velkommen i Klassisk Lytteklub på Næstved Bibliotek. Vi mødes første gang fredag den 25. september kl. 13.00-14.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
