Mission Øst

Læsegrupper løfter Nepals kvinder og forvandler hele lokalsamfund

Del
Før var Nepals kvinder henvist til husarbejde bag hjemmets fire vægge. Men i Mission Østs læsegrupper lærer de om deres rettigheder og danner grupper, som skaber forandring i lokalsamfundet. Og nogle bliver endda valgt ind i lokalråd.
Basmati er nu valgt ind i lokalrådet i sin landsby for de næste fem år. Foto: Susanne Madsen, Mission Øst
Basmati er nu valgt ind i lokalrådet i sin landsby for de næste fem år. Foto: Susanne Madsen, Mission Øst

Lørdag den 8. september er det FN’s internationale dag for læse- og skrivefærdigheder. Kompetencer, der langtfra er en selvfølge for piger og kvinder i Nepal. Og dermed holdes de hen i uvidenhed og undertrykkelse.

Men gennem Mission Østs læsegrupper for kvinder i Karnali-regionens afsidesliggende bjerge lærer de at læse, skrive og regne, så de kan følge med i nyhederne, underskrive dokumenter og tjekke, at de får den rette pris for deres varer på markedet.

En ny verden åbner sig, når de pludselig kan tyde bogstavkoderne, forstå sætningers indhold og give udtryk for deres holdninger på papir.

Står sammen om at bekæmpe vold

En af kvinderne er unge Jhupu fra landsbyen Murma. I læsegruppen har hun lært at læse og skrive, så hun kan forstå og skrive under på dokumenter. Dermed kan hun registrere sig, få del i kommunens sundhedstilbud og indskrive sine tre børn i den lokale skole. Hun kan også læse skilte, så hun kan sætte krydset det rigtige sted, når der er valg. Selv er hun valgt til formand for landsbyens bank.

I læsegruppen lærer kvinderne også om deres rettigheder. Sammen bliver de stærke, så de også kan ændre negative adfærdsmønstre i deres lokalsamfund. Således er Jhupu nu gået med i en læsegruppe, som bekæmper vold mod kvinder. Og fordi det ofte er alkoholmisbrug, der udløser volden, har gruppen fået et flertal af landsbyboerne med på et totalt alkoholforbud i byen.  

Kvinder med handicap får muligheder

Også kvinder med særlige udfordringer inviteres med. En af dem er Jaskala, der har både høre- og talevanskeligheder. Hun er enke og bor alene sammen med sin søn. Hendes forældre sendte hende aldrig i skole, og siden har hun levet isoleret og ensom på grund af sit handicap.

Men nu er hun med i en læsegruppe. ”For første gang i mit liv er jeg en del af en gruppe,” fortæller hun glædesstrålende.

I læsegruppen får hun undervisning i at starte sin egen lille virksomhed, så hun kan forsørge sig selv. Nu glæder hun sig til at lære at sy og at dyrke grøntsager, som hun kan sælge på markedet.

Kvinder involverer sig i lokalpolitik

Kvinder, som før var henvist til daglige pligter bag hjemmets fire vægge, deltager nu i lokalsamfundet på lige fod med mænd. Nogle involverer sig endda i lokalpolitik. Ikke færre end 14 kvinder fra Mission Østs læsegrupper er valgt ind i forskellige lokalråd og er med til at bestemme udviklingen i deres lokalsamfund.

En af dem er Basmati, som er valgt ind i lokalrådet i sin landsby for de næste fem år. Og som noget ganske uhørt er hun også dalit, som er det nederste trin i det hinduistiske kastesystem. Kasten kaldes for ”urørlig”, og dens medlemmer lever derfor isoleret og udstødt i det nepalesiske samfund.

Håb for fremtiden

Men gennem læsegrupperne er kvinderne og nu også hele landsbyer blevet bevidste om kvinders ligeværd. Og nu kan Basmati være med til at bestemme i lokalrådet på lige fod med mænd og øvrige kaster.

- Jo, der er virkelig noget at fejre på lørdag! At læse og skrive løfter kvinder ud af isolation, frigør dem fra undertrykkende kønsrollemønstre, og giver mulighed for at forme deres egne liv, fortæller Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner og tilføjer:

- Langsomt forvandles lokalsamfundet, så de også betragtes som ligeværdige uanset hvilken kaste, de tilhører, eller hvilket handicap, de må leve med. Det giver håb for fremtiden!



Nøgleord

Kontakter

Billeder

Basmati er nu valgt ind i lokalrådet i sin landsby for de næste fem år. Foto: Susanne Madsen, Mission Øst
Basmati er nu valgt ind i lokalrådet i sin landsby for de næste fem år. Foto: Susanne Madsen, Mission Øst
Download
Læsegrupper i Nepal lærer kvinder at kende deres rettigheder og forsørge deres famlier. Foto: Susanne Madsen, Mission Øst
Læsegrupper i Nepal lærer kvinder at kende deres rettigheder og forsørge deres famlier. Foto: Susanne Madsen, Mission Øst
Download
Jhupu er gået med i en læsegruppe, der bekæmper vold mod kvinder. Foto: Susanne Madsen, Mission Øst
Jhupu er gået med i en læsegruppe, der bekæmper vold mod kvinder. Foto: Susanne Madsen, Mission Øst
Download
Jaskala har svært ved at høre og tale, men glæder sig over, at hun nu for første gang er med i en gruppe. Foto: Susanne Madsen, Mission Øst
Jaskala har svært ved at høre og tale, men glæder sig over, at hun nu for første gang er med i en gruppe. Foto: Susanne Madsen, Mission Øst
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Vi arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at organisere og hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Bangladesh, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye