Lærlinge og bløde værdier skal sikre arbejdsstyrken
22.7.2019 06:00:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

En årrække med stabil vækst har betydet, at de danske el- og vvs-virksomheder gradvist har fået behov for flere kvalificerede medarbejdere. Det i en tid, hvor arbejdsløsheden i branchen er rekordlav.
Derfor må virksomhederne også finde nye løsninger, når det gælder om at sikre den nødvendige arbejdsstyrke. Og ifølge en ny arbejdskraftundersøgelse fra brancheorganisationen er det ikke lønnen, der bliver det vigtigste redskab i forsøget på at tiltrække og fastholde medarbejderne.
Det allervigtigste redskab er derimod gode kolleger og fællesskab. Det er noget, hele 70 procent af virksomhederne fremhæver som et vigtigt parameter for at holde på medarbejderne, mens lønnen ligger på 65 procent efterfulgt af personalegoder og arbejdstid/fleksibilitet.
”Det er et billede, vi også har set de foregående år. Vi oplever da også, at mange af branchens virksomheder gennemfører tiltag for aktivt at fastholde medarbejderne. Det kan for eksempel være faglige og sociale medarbejderarrangementer og oprettelsen af klubber for de ansatte i forsøget på at skabe gode kollegiale rammer. Og det virker tilsyneladende,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Plads til flere lærlinge
Og når det gælder om at finde nye veje til at løse rekrutteringsudfordringerne, er konklusionen i arbejdskraftundersøgelsen også klar.
”Først og fremmest så er ansættelse af lærlinge den klart foretrukne løsning hos virksomhederne, ligesom de står klar til at fastansætte de nyuddannede lærlinge, når svendebrevet er i hus. Det passer meget godt med, at el- og vvs-installationsvirksomhederne de senere år har været helt i front, når det gjaldt ansættelsen af lærlinge,” siger Tina Voldby og uddyber:
”Men vi kan også se, at virksomhederne ansætter en større andel ufaglærte, medarbejdere med lange videregående uddannelser og udlændinge, for dels at skaffe det nødvendige antal medarbejdere og dels at kunne leve op til de konstant skiftende kompetencekrav, der stilles til branchen,” siger Tina Voldby.
Hun konkluderer, at virksomhederne er meget bedre i dag end før finanskrisen til at finde løsninger, der reducerer manglen på kvalificeret arbejdskraft.
”I 2007 var det godt 70 procent af virksomhederne, der oplevede mangel på arbejdskraft. Dette tal er disse år nede på cirka en tredjedel af virksomhederne,” siger Tina Voldby.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil.: 20 12 82 83
Billeder




Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Danskbygget flåde sikrer fremtidens forsvar2.2.2026 15:16:14 CET | Pressemeddelelse
Når Danmark vælger at bygge og udvikle fremtidens forsvarsskibe herhjemme, handler det ikke kun om industri – men om sikkerhed. I en tid med oprustning i Europa og øget usikkerhed i Arktis er det afgørende, at Danmark selv kan producere, vedligeholde og reparere centrale dele af sit forsvar, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Toldtrusler og tøvende markeder begrænser industrien2.2.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Mangel på efterspørgsel er fortsat den største begrænsning for metal og- maskinindustrien, viser statistikkerne. Øget uro omkring internationale handelsvilkår og nye toldbarrierer lægger låg på efterspørgslen, lyder det erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Tryk på kedlerne: Vvs-uddannelsen sætter historisk rekord28.1.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før er der uddannet så mange vvs’ere som nu, og det er et vigtigt skridt for at indfri samfundets grønne ambitioner, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Energiø Bornholm er et grønt gennembrud for Europa26.1.2026 18:01:57 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om Energiø Bornholm er nu på plads, og ifølge erhvervsorganisationen TEKNIQ markerer den et afgørende skifte for både Europas energisikkerhed og dansk konkurrenceevne.
Mistet tålmodigheden: Nu sætter vi selv standarder fri16.1.2026 07:03:00 CET | Pressemeddelelse
Knap to år efter EU-dom går det stadig alt for langsomt med at få de harmoniserede standarder sat fri. Derfor tager erhvervsorganisationen TEKNIQ nu skeen i den anden hånd og åbner et læserum for at sikre virksomhederne den indsigt, de har krav på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum