Mistet tålmodigheden: Nu sætter vi selv standarder fri
Knap to år efter EU-dom går det stadig alt for langsomt med at få de harmoniserede standarder sat fri. Derfor tager erhvervsorganisationen TEKNIQ nu skeen i den anden hånd og åbner et læserum for at sikre virksomhederne den indsigt, de har krav på.

Det er snart to år siden, at EU-domstolen slog fast, at harmoniserede standarder skal være frit tilgængelige. Alligevel er kun en brøkdel frigivet i Danmark. Den manglende lyst til at efterleve reglerne får nu TEKNIQ til at offentliggøre en af de standarder, så medlemsvirksomhederne kan se de regler, der gælder for dem. Det er første skridt på vejen mod at frigive endnu flere standarder.
– Åbne regler er en forudsætning for et åbent samfund. Vi lægger ikke op til at rive systemet ned, men dommen står fast og skal efterleves. Retssikkerhed er ikke et abonnement, man kan vente med at tegne, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
I Danmark er det standardiseringsorganisationen Dansk Standard, der står for håndteringen af standarderne. Det er dog trukket i langdrag at få gjort de EU-harmoniserede standarder tilgængelige – blandt andet med henvisning til ophavsretsloven. Noget som juridiske eksperter har modsagt, når det handler om de EU-harmoniserede standarder.
– Dansk Standard dækker sig ind under bureaukratiske undskyldninger, mens regningerne fortsætter med at lande hos vores medlemmer. Men man kan ikke have ophavsret på lovgivning i et demokrati. Derfor tager vi nu konsekvensen og åbner vores eget læserum. Når systemet nægter at levere den åbenhed, domstolen kræver, må vi jo selv skaffe den, siger Troels Blicher Danielsen.
Små virksomheder rammes hårdest
For mange virksomheder er standarderne helt centrale for at kunne udføre arbejdet lovligt. Når disse regler gemmes bag en betalingsmur, skaber det en barriere, der rammer skævt. Det er især de mindre virksomheder, der mærker konsekvensen, da udgifterne til standarder kan være en betydelig post.
– For store virksomheder er det en udgift, men for små virksomheder er det en barriere. Små virksomheder skal ikke betale entré for at overholde loven. Når maskinrummet er lukket, mister man overblikket over de krav, man bliver mødt med, siger Troels Blicher Danielsen.
Fakta:
-
Malamud-dommen: EU-Domstolen afgjorde i marts 2024, at harmoniserede standarder er en del af EU-retten og skal være frit tilgængelige for offentligheden.
-
Status: Der findes ca. 4.000 EU-harmoniserede standarder. Dansk Standard har indtil videre kun givet adgang til omkring 10 procent (ca. 400).
-
Prisen: Adgang til standarder koster i dag virksomhederne mellem 10.000 og 200.000 kr. om året afhængig af virksomhedsstørrelse og behov.
-
TEKNIQs tiltag: Organisationen etablerer et online læserum, hvor medlemsvirksomhederne får stillet de EU-harmoniserede standarder til rådighed, som TEKNIQ løbende får aktindsigt i fra EU.
-
I første omgang er der tale om standarden EN 16005: 2023 Risikovurdering af dørautomatik, som først er gjort tilgængelig hos Dansk Standard, efter TEKNIQ har fået aktindsigt.
-
Medlemsvirksomhederne har allerede nu adgang til oplysninger om standarden DS1140 via TEKNIQs chatbot, KVIQ.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Nye tal: Elektrisk rekord på de danske veje13.1.2026 08:31:10 CET | Pressemeddelelse
For første gang kører flertallet af de nyregistrerede køretøjer på el, hvilket markerer et afgørende skifte for den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Flere skal føle sig hjemme i det el-tekniske erhvervsliv9.1.2026 10:17:22 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Dansk El-Forbund lancerer i dag redskabet “Plads til flere” for at sikre fremtidens kolleger. Målet er at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked med plads til alle talenter.
Færre konkurser: Det tekniske erhvervsliv viser robusthed7.1.2026 10:52:31 CET | Pressemeddelelse
På trods af økonomisk uro blev 2025 et år med både færre konkurser og færre tabte job i det tekniske erhvervsliv end tidligere.
TEKNIQ: Virksomhederne er klar til endnu flere seniorer29.12.2025 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af seniorer på arbejdsmarkedet er fordoblet gennem de seneste 15 år. Det er en positiv udvikling, som det kommende beskæftigelsesfradrag og mere fleksibilitet forhåbentlig kan sætte yderligere skub i, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Priserne på energi og fragt er blevet markant lavere i 202522.12.2025 12:06:55 CET | Pressemeddelelse
Lavere udgifter giver forbrugere og virksomheder et pusterum efter længere tid med stigende priser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

