Læreruddannelsen i Skive tiltrækker mange ansøgere

Kl. 12.00 den 5. juli udløb ansøgningsfristen for at søge ind på de videregående uddannelser. På VIA University College har man i alt modtaget 18.566 ansøgninger til de over 40 forskellige uddannelser i Region Midtjylland.
I Skive har VIA modtaget i alt 105 ansøgninger. Det er et mindre fald på 4,5 procent, men til gengæld er antallet af førsteprioriteter steget med 11,4 procent i forhold til sidste år.
Ifølge Elsebeth Jensen, uddannelsesdekan for læreruddannelsen i VIA, er det glædeligt med en fremgang, fordi der er brug for flere veluddannede lærere i det midt- og vestjyske.
”Det er særlig glædeligt, at flere har ønsket læreruddannelsen som deres førsteprioritet på nogle af de mindre udbudssteder som fx Skive. Vi ved nemlig, at der er mangel på veluddannede lærere flere steder i regionen. Og, at den tendens vil fortsætte i fremtiden. Samtidig begynder vi snart at kigge ind i en tid med faldende ungdomsårgange, så vi har brug for alle de kvalificerede ansøgere, vi kan få,” siger Elsebeth Jensen.
Teori og praksis tiltrækker de studerende
Gitte Sommer Harrits, prorektor ved VIA University College, glæder sig over den store søgning til VIAs uddannelser generelt.
”Den store søgning til professionsbacheloruddannelserne hos VIA er et bevis på, at mange unge er tiltrukket af studier, der på én gang har et højt teoretisk niveau og er meget tæt på praksis – blandt andet gennem obligatoriske praktikforløb ude på arbejdspladser. Samtidig er der tale om uddannelser, der fører til job, som i høj grad giver mening – vi har jo fx under coronakrisen tydeligt set, hvor vigtig en rolle blandt andet sygeplejersker, pædagoger og lærere spiller for samfundet,” fremhæver Gitte Sommer Harrits.
Svar på ansøgning den 28. juli
Skulle man være så uheldig ikke at blive tilbudt optagelse på en uddannelse, vil der sandsynligvis stadig være ledige pladser på en af VIAs uddannelser i Region Midtjylland. Alle ansøgere får besked den 28. juli på e-mail og i e-boks, om de er blevet optaget på den uddannelse, de har søgt.På VIAs hjemmeside kan alle fra d. 28. juli se den samlede oversigt over ledige pladser.
Fakta: Sådan er søgningen på VIA Læreruddannelsen i Skive:
Ansøgninger i alt:
2020: 105
2019: 110
Førsteprioritetsansøgere i alt:
2020: 49
2019: 44
Fakta: Her udbyder VIA læreruddannelsen i Region Midtjylland
- Aarhus
- Silkeborg
- Skive
- Nørre Nissum
- Randers (uddannelsesstation, som udbydes under læreruddannelsen i Nørre Nissum)
- Holstebro (uddannelsesstation, som udbydes under læreruddannelsen i Nørre Nissum)
Pressekontakt for yderligere oplysninger:
Gitte Sommer Harrits, prorektor ved VIA University College. T: 87 55 18 76. E: gish@via.dk
Hanne Duus, journalist i VIAs kommunikationsafdeling. T: 87 55 14 10. E: hd@via.dk
Se også www.via.dk
Billeder

Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
7.134 har uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2025 13:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College har i år samlet set modtaget to procent flere førsteprioritetsansøgninger end i fjor. Uddannelserne til pædagog, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut er blandt dem, der går frem.
Konference for professionsuddannelser bliver national19.6.2025 13:49:52 CEST | Pressemeddelelse
VIAs Konference for professionsuddannelser bliver nu et nationalt samlingspunkt for undervisere, forskere og ledere fra hele professionshøjskolesektoren.
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum