7.134 har uddannelse i VIA som førsteprioritet

VIA University College har i år samlet modtaget 7.134 førsteprioritetsansøgninger til sine 41 uddannelser i 11 byer i Region Midtjylland – svarende til to procent flere end i 2024. Dét betyder, at 123 ansøgere flere end i fjor har en uddannelse hos VIA øverst på deres ønskeliste.

Alt i alt er der i år kommet 13.664 ansøgninger til VIA, hvilket er én procent flere end sidste år.

Overblikket er på plads, efter kvote 1-ansøgningsfristen til de videregående uddannelser udløb i dag, den 5. juli kl. 12.00. Ansøgningstallene dækker over geografiske forskelle – med fremgang i søgningen til uddannelserne i nogle af VIAs udbudsbyer og tilbagegange i andre.

Svar på ansøgninger om få uger

I de kommende uger bliver årets ansøgninger behandlet i VIAs optagelsescenter. Den 28. juli får alle ansøgerne til de videregående uddannelser besked på, om de er optaget på en af de uddannelser, de har søgt ind på gennem enten kvote 1 eller kvote 2.

”Vi kunne bestemt have ønsket os flere ansøgninger, for dét har arbejdsmarkedet behov for. Men vi glæder os over den fremgang, der er i søgningen flere steder. Og så håber vi på mange ansøgere til vores ledige studiepladser, når de bliver slået op fra 28. juli,” siger prorektor Helle Kruuse-Andersen, der er den øverst ansvarlige for alle professionsuddannelserne ved VIA University College.

Hun slår fast, at der igen i år er størst søgning til VIAs uddannelser i Aarhus.

”Til gengæld må vi ud fra ansøgningstallene endnu engang imødese ledige studiepladser på VIAs uddannelser i den vestlige del af Region Midtjylland,” siger Helle Kruuse-Andersen.

Fremgang til pædagog- og læreruddannelser

Konkret oplever VIA i år en stigning på otte procent i den samlede førsteprioritetssøgning til pædagoguddannelsen. Hovedparten af stigningen finder man på pædagoguddannelsen i Aarhus, der traditionen tro får flere ansøgere, end der er pladser til.

Lærer- og socialrådgiveruddannelsen hos VIA University College kan under ét notere fremgange i antallet af førsteprioritetsansøgninger på henholdsvis én og tre procent.

Den fjerde store uddannelse på velfærdsområdet – sygeplejerskeuddannelsen – oplever derimod et dyk på næsten syv procent hos VIA i år. Her er hovedparten af tilbagegangen dog at finde på uddannelsen i Aarhus, hvor alle pladser alligevel står til at blive fyldt op. Samtidig er der stigende søgning til andre uddannelser på sundhedsområdet hos VIA – konkret uddannelserne til fysioterapeut, bandagist og sundhedsadministrativ koordinator.

VIAs dansksprogede uddannelse til designteknolog har modtaget ni procent flere førsteprioritetsansøgninger end i 2024, mens den engelsksprogede version af samme uddannelse har fået hele 18 procent flere førsteprioritetsansøgninger.

Dyk hos ingeniøruddannelser

På ingeniøruddannelserne oplever VIA University College i år en samlet tilbagegang i antallet af førsteprioritetsansøgninger. Tallene betyder blandt andet, at VIA lukker uddannelsen i Horsens til klima- og forsyningsingeniør på dansk, fordi der er størst søgning til den engelsksprogede version af uddannelsen.

”Den samlede tilbagegang i søgningen til vores ingeniøruddannelser er bekymrende. Den hænger givetvis sammen med, at de engelsksprogede ingeniøruddannelser, som også mange danskere foretrækker, desværre er blevet kraftigt beskåret i antal studiepladser fra politisk hold. Konsekvensen er, at mange søger ind på engelsksprogede ingeniøruddannelser andre steder, hvor der er er et større internationalt miljø samt bedre chance for at blive optaget end i VIA i dag. Med andre ord oplever vi en markant øget konkurrence om ingeniørstuderende,” lyder det fra Helle Kruuse-Andersen.

Hun understreger, at VIA arbejder på at få lov til at udvide antallet af engelsksprogede studiepladser igen fremover, da erhvervslivet efterspørger, at der bliver uddannet flere ingeniører.

Forbedringer fra i år

Helle Kruuse-Andersen forventer, at den nye politiske reform af professionsuddannelserne, som eksempelvis indebærer flere undervisningstimer, mere praksisrettede studieforløb og muligheder for at videreuddanne sig gennem spritnye professionsrettede masteruddannelser, fremover vil føre til en stigning i ansøgningstallene.

”Det er særdeles glædeligt, at et bredt flertal i Folketinget har afsat et milliardbeløb til et betydeligt kvalitetsløft af professionsbacheloruddannelserne. Med reformen bliver det efter en årrække med fald i søgningen mere attraktivt at vælge en professionsuddannelse, og dét har samfundet brug for,” fremhæver Helle Kruuse-Andersen.

Hun understreger, at også de studerende, der går i gang med en uddannelse hos VIA i år, får gavn af kvalitetsløftet.

”Vi implementerer flest mulige af reformens forbedringer så hurtigt som muligt på alle vores uddannelser. Så selv om reformen først er fuldt indfaset i 2030, implementerer vi flere forbedringer allerede i år. Dét drejer sig blandt andet om mere og bedre simulationsundervisning, hvor de studerende bliver trænet i opgaver, de skal varetage som færdiguddannede. Desuden bliver der et tættere samarbejde mellem VIA og de studerendes praktiksteder for at styrke udbyttet af praktikperioderne,” pointerer VIAs prorektor.

En krævende opgave

Reformen indebærer, at flere uddannelser skal gå i luften i ny version fra august 2026. Det gælder blandt andet socialrådgiveruddannelsen samt uddannelserne til administrationsbachelor og professionsbachelor i skat samt VIAs animationsuddannelser og filmuddannelsen Multiplatform Storytelling and Production. 

Ligeledes går den første professionsmasteruddannelse fra start i 2026. Her bliver der tale om en videreuddannelse målrettet arbejde med inklusion og pædagogisk-psykologisk rådgivning i skoler og dagtilbud.

VIAs prorektor betoner, at reformen skaber et stort arbejde med at afdække, hvordan kvaliteten bedst kan løftes på hver uddannelse – fx ved at tilrette sammensætningen af fag.

”I processen samarbejder vi med de skoler, sygehuse, sociale institutioner, virksomheder og øvrige, der har VIA-studerende i praktik som led i uddannelserne, og som ansætter dimittender fra VIA som arbejdskraft. På den måde sikrer vi, at de nye uddannelser matcher arbejdsmarkedets opgaver og behov for kompetencer i fremtiden,” siger Helle Kruuse-Andersen og fortsætter:

”Som uddannelsesinstitution har vi ikke indflydelse på de løn- og arbejdsvilkår, der venter vores dimittender, og som også påvirker søgningen til professionsbacheloruddannelserne. Men den nye reform fylder os med optimisme, fordi den både giver et løft til grunduddannelserne på professionshøjskolerne, og fordi der med de nye professionsrettede masteruddannelser også er lagt op til et styrket fokus på livslang læring og dermed på nye eftertragtede muligheder for karriereudvikling”.

Succes med nye uddannelsesmodeller

Helle Kruuse-Andersen glæder sig tillige over den interesse, der har vist sig for de tiltag, VIA har sat i søen over de senere år for at tiltrække flest mulige studerende, for at styrke trivslen og for at reducere antallet af studerende, der dropper ud af deres uddannelser.

Eksempelvis har VIA udviklet trainee-uddannelser til maskiningeniør og softwareingeniør – som supplement til VIAs vifte af traditionelle ingeniøruddannelser. Trainee-uddannelsesformaet betyder, at de studerende modtager online-undervisning fra VIA og arbejder sideløbende to dage ugentligt i en virksomhed, hvor de får stor praktisk viden og erfaring samt løn.

I år har 21 søgt ind på den nye traineeuddannelse hos VIA til maskiningeniør som førsteprioritet, mens den spritnye traineeuddannelse til softwareingeniør har modtaget 22 førsteprioritetsansøgninger.

Tilsvarende har VIA fra i år suppleret sin traditionelle læreruddannelse i Skive med en skolebaseret og mere praktisk uddannelsesmodel, hvor 16 lærerstuderende har mulighed for at være deltidsansat på skoler i lokalområdet og få løn, mens de sideløbende modtager undervisning på VIA Læreruddannelsen Skive. Der er tale om et samarbejde, som Skive, Thisted, Morsø og Lemvig kommuner har indgået med læreruddannelsen i Skive i håb om at få uddannet flere lærere lokalt.

Den skolebaserede uddannelsesmodel er en medvirkende årsag til, at VIA Læreruddannelsen Skive i år har modtaget 10 flere førsteprioritetsansøgninger end i fjor.

Et løft både fagligt og socialt

”Det er meget positivt med interessen for de alternative uddannelsesformater, for de er med til at imødekomme manglen på kvalificeret arbejdskraft og tiltrækker i vid udstrækning nye målgrupper – fx ansøgere, der tidligere har taget en anden uddannelse og nu ønsker at skifte fag,” fremhæver Helle Kruuse-Andersen.

VIA har ligeledes udvidet sin palet af uddannelser med Danmarks eneste bandagistuddannelse. Den landsdækkende bandagistuddannelse, der gik fra start i fjor, har i år modtaget 21 førsteprioritetsansøgninger og har dermed udsigt til at få fyldt op på de i alt 18 studiepladser.

Andre eksempler på nye tiltag er, at VIA har etableret flere specialiseringer på uddannelser, har styrket mulighederne for at uddanne sig online samt åbnet flere merituddannelser, der er målrettet studerende, som i forvejen har en relevant job- eller uddannelseserfaring.

Desuden har VIA taget initiativ til en bedre studiestart ved fx at støtte nye studerende mere gennem hele det første studieår og ved at løfte det sociale studiemiljø på VIAs campusser med blandt andet flere arrangementer.

Kontakt:

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til VIAs kommunikationsafdeling, der gerne besvarer spørgsmål og koordinerer interviews med VIAs prorektor og uddannelsesdekaner:

Kiri Kesby, journalist i VIAs kommunikationsafdeling. Mobil: 87 55 14 61. Mail: kike@via.dk

Anders Ankerstjerne, journalist i VIAs kommunikationsafdeling. Mobil: 87 55 15 32. Mail: aank@via.dk

Se skemaer med ansøgningstal til VIAs uddannelser i år sammenlignet med i fjor – og opdelt på henholdsvis byer og uddannelser: https://www.via.dk/om-via/presse/aarets-ansoegninger

Fakta: Tal for årets søgning til VIAs uddannelser

I år har VIA University College i alt modtaget 13.664 ansøgninger til sine uddannelser i Aarhus, Randers, Grenaa, Horsens, Silkeborg, Ikast, Herning, Holstebro, Nørre Nissum, Viborg og Skive. Der er tale om ansøgninger gennem kvote 1 og kvote 2 sammenlagt.

Årets totale ansøgningstal er én procent højere i år end i 2024.

7.134 af årets ansøgninger er førsteprioritetsansøgninger – altså ansøgninger til de VIA-uddannelser, ansøgerne har højest på deres ønskeliste. Det svarer ti to procent flere førsteprioritetsansøgninger til VIA i år end sidste år.

På landsplan har de seks professionshøjskoler over de seneste 10 år modtaget ca. 10.000 færre ansøgninger, hvilket svarer til et fald i søgningen på 32 procent. For de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver har der endda været et samlet fald i søgningen på 36 procent, hvor pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen har oplevet det største fald i søgningen på henholdsvis 45 procent og 37 procent, viser opgørelser fra Danske Professionshøjskoler.

Se skemaer med ansøgningstal til VIAs uddannelser i år sammenlignet med i fjor – og opdelt på henholdsvis byer og uddannelser: https://www.via.dk/om-via/presse/aarets-ansoegninger

Fakta: Hvad er kvote 1 og 2?

Ansøgninger til de videregående uddannelser omfatter kvote 1- og kvote 2-ansøgninger.

I kvote 1, som hvert år har ansøgningsfrist den 5. juli kl. 12.00, bliver ansøgerne udelukkende vurderet på basis af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.

I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra fx jobs, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på deres søgte uddannelser. Ansøgningsfristen gennem kvote 2 er den 15. marts kl. 12.00.

Alle ansøgerne til de videregående uddannelser får den 28. juli (ved midnatstid mellem den 27. og 28. juli) besked på, om de er optaget på en af de uddannelser, de har søgt ind på. For dé, der får afslag, vil der efter 28. juli være ledige studiepladser at søge.