Lærere får tilbudt aktuel klimaviden og inspiration til undervisningen
4.5.2022 07:00:00 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse

Klimaudfordringen er kompleks og dilemmafyldt - men også fyldt med muligheder og løsninger. De nye Klimalæringspakker, der er målrettet lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, vil bidrage til at overkomme et af de helt store benspænd for undervisere – nemlig at koble viden til handling og løsninger.
Når man som lærer skal planlægge sin undervisning, kan det også være svært at gennemskue, hvad der er videnskabelig funderet viden, og skelne mellem hvad der er forældet fakta på klimaområdet, og hvad der ikke er.
Klimalæringspakker gør aktuel klimaviden nemt tilgængelig for lærere
Med en ny bevilling fra Villum fondens pulje målrettet klimaundervisning vil tænketanken CONCITOs Klimaambassade over de næste 2,5 år udvikle 12-15 Klimalæringspakker tillærerne Her får de adgang til aktuel og videnskabelig funderet klimafaglig viden. De kan også hente inspiration til, hvordan klimaviden og fakta kan didaktiseres og sættes i spil i undervisningen ud fra en løsningsbaseret og handlingsorienteret tilgang. Og det er der behov for.
”Som underviser er det centralt at få opdateret sin viden inden for klimaspørgsmålene, da det øger den didaktiske fantasi. Det er afgørende for at kunne bringe viden i spil for eleverne, så de ser et handleperspektiv - også for dem," siger Philip Jakobsen, lektor ved Silkeborg Gymnasium.
CONCITO’s Klimaambassade har siden 2009 arbejdet med klimaundervisning gennem adskillige projekter og undervisningsforløb og er begejstrede for bevillingen og muligheden for at udvikle læringspakkerne til - og i samarbejde med - lærerne.
Programchef i Klimaambassaden, Synnøve Kjærland, siger:
”Eleverne efterlyser aktuel og praksisnær klimaundervisning for bedre at forstå, hvordan viden og løsninger hænger sammen, og hvad klimaudfordringen betyder for deres hverdag. Målet med læringspakkerne er at give lærerne et opdateret sted, hvor den nyeste videnskabeligt funderede klimaviden er samlet og koblet med løsninger, samt relevante øvelser.”
Eleverne får viden om, hvordan de selv kan nedbringe deres klimaaftryk
Hver klimalæringspakke bygges op omkring et klimarelateret fagligt tema - fx energi, forbrug, fødevarer, mobilitet, danskernes klimaaftryk, klimapolitik - globalt og lokalt - mv. Gennem videoer og oplæg vil CONCITO´s klimaeksperter og netværk sikre projektets klimafaglige videns- og løsningsdimension samt den faglige kvalitet af den viden, der anvendes.
Øvelserne i læringspakkerne vil have særlig fokus på handlekompetencer og forskellige aktørers roller og muligheder i den grønne omstilling. Pakkerne vil f.eks. illustrere de muligheder, eleverne selv har for at reducere deres CO2-udledning, og hvad andre aktører (politikere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv) har af ansvar og muligheder, når man arbejder med klimaudfordringen lokalt, nationalt og globalt.
Klimalæringspakkerne er et af i alt 21 projekter, som opnåede støtte fra Villum fondens pulje til at styrke klimaundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Fondsrådgiver i Villum fonden, Ole Laursen, forklarer om baggrunden for støtten: "Klimaambassaden har siden etableringen arbejdet for ambitiøs klimaundervisning med håb og handlekraft. De nye klimalæringspakker er godt tænkt. Både underviserne og eleverne efterspørger ideer og undervisningsforløb med høj faglig kvalitet, som samtidig arbejder med de muligheder, eleverne selv har for at reducere deres CO2-udledning og viser, at der allerede nu arbejdes med klimaløsninger både globalt, nationalt og lokalt."
Gratis adgang til de nye Klimalæringspakker
Forhåbningen er, at Klimalæringspakkerne kan bidrage til, at flere lærere føler sig bedre fagligt klædt på og inspireret til at gennemføre motiverende, vidensbaseret og didaktisk funderet klimaundervisning, hvor den viden de arbejder med også gøres relaterbar for eleverne.
Udviklingen af pakkerne sker i samarbejde med en sparringsgruppe af eksperter inden for undervisning og didaktik, og omfatter test og kvalitetssikring i samarbejde med lærere.
Læringspakkerne vil kunne tilgås gratis gennem Klimaambassadens undervisningsplatform www.sustainable.dk og vil lanceres gennem webinarer og andre events. De første Klimalæringspakker planlægges lanceret i slutningen af 2022, og vil blive lanceret løbende hen over projektperioden, som udløber ultimo september 2024.
Kontakter
Ghita BorringSeniorkonsulent Kommunikation
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkSynnøve KjærlandProgramchef Klimaambassaden
Tlf:29 89 67 54sek@concito.dkBilleder

Information om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark3.2.2026 06:15:46 CET | Pressemeddelelse
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.
Frederiksberg tager vigtige skridt for at sikre den grønne dannelse af kommunens børn og unge22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolen. Det nye samarbejde skal inspirere skolerne og være med til at understøtte den grønne dannelse, der allerede har et tydeligt afsæt i kommunens nye klimahandleplan.
CONCITO opfordrer nye byråd til at inddrage flere unge i den lokale klimahandling6.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når de nyvalgte byråd og kommunalbestyrelser nu for alvor tager fat på arbejdet, står de overfor en meget vigtig opgave: at omsætte ambitiøse klimaplaner til konkret handling i lokalsamfundene. Men én afgørende stemme fylder fortsat alt for lidt – de unges. En ny rapport fra CONCITO samler en række kommuners erfaringer og kommer med anbefalinger til god ungeinddragelse i klimaløsninger.
COP30 leverer fremgang i geopolitisk modvind – men momentum skal komme udefra22.11.2025 18:45:31 CET | Pressemeddelelse
Efter en hård klimakonference i geopolitikkens udfordrende skygge, viser den endelige aftale, at det multilaterale samarbejde stadig er på sporet. Brede koalitioner af lande fra hele verden krævede et gearskifte fra løfter til reel handling. Selvom aftalen ikke er perfekt, er den med til at sætte en politisk retning. Nu skal der yderligere fart på omstillingen i den virkelige verden, som allerede kører i et langt højere gear end COP-processen.
Nye tal: Klima er stadig afgørende for, hvordan danskerne stemmer15.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom krig, sikkerhed og forsvar i stigende grad præger den offentlige debat, fastholder vælgerne klima som et af de vigtigste temaer, når de sætter deres kryds. Den nye udgave af CONCITOs Klimabarometer viser, at klimapolitik fortsat ligger i top tre over de vigtigste emner for danskerne – kun overgået af sundhed og på niveau med forsvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
