Ishøj Kommune

Lær kodning med Ishøjs sejeste pirater

Del

Coding Pirates Ishøj inviterer børn i alderen 10-15 år til klubaftener i efteråret på Kulturium Bibliotek

Har du børn mellem 10 og 15 år, som drømmer om at prøve kræfter med IT og programmering på en sjov måde?

I løbet af efteråret inviterer Coding Pirates Ishøj til en række klubaftener med fokus på grundlæggende programmeringssprog og teknikker. Dygtige frivillige vil lære fra sig og igangsætte forskellige aktiviteter med udgangspunkt i JavaScript, som bruges på mange hjemmesider samt til gaming og computerprogrammer.

Tid og sted

Alle klubaftener foregår på Kulturium Bibliotek, Ishøj Store Torv 1, 2635 Ishøj.

Datoerne er 22/9, 6/10, 20/10, 3/11 & 17/11 kl. 17-19.

Få mere info på ishojbib.dk

Tilmelding

Tilmelding sker via codingpirates.dk/ishoj.

Bemærk, at der er begrænsede pladser.

Ved tilmelding opkræves et gebyr på 100 kr. til for at dække mindre udgifter i løbet af sæsonen.

Vil du være frivillig?

Der er altid brug for flere dygtige frivillige, som har lyst til at gøre en forskel for it-interesserede børn og unge. Kontakt Alyson på ishoj@codingpirates.dk for at høre mere om Coding Pirates Ishøj.

Coding Pirates er en landsdækkende forening, som på en legende og kreativ måde introducerer børn og unge til it, programmering, robotter og meget andet.

Se mere på codingpirates.dk/ishoj

Kontakter

Alyson De Souza: ishoj@codingpirates.dk

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum