Halsnæs Kommune

Lær at tackle livet

Del
Døjer du med svære udfordringer i livet? Måske kæmper du med sygdom eller smerter, er pårørende eller tynget mentalt. Så er der hjælp at hente i Halsnæs Kommunes kurser under overskriften LÆR AT TACKLE.
På LÆR AT TACKLE-kurserne kommer du til at arbejde med emner, som er aktuelle for dit liv og din situation.
 
Du får redskaber til at tackle det, der føles svært.
 
Du bestemmer selv, hvad du vil bidrage med, og hvis du kun vil lytte, så kan du sagtens nøjes med det.
 

Om kurserne

  • LÆR AT TACKLE – angst og depression – for voksne og unge
  • LÆR AT TACKLE – job og sygdom
  • LÆR AT TACKLE – hverdagen som pårørende 
  • LÆR AT TACKLE – kroniske smerter
  • LÆR AT TACKLE – kronisk sygdom
På alle kurser mødes man én gang om ugen i seks eller syv uger. Hvert møde varer 2,5 time.
 
Der er typisk 10-15 kursister på et hold og to dygtige instruktører, som underviser. Instruktørerne har selv langvarig sygdom tæt inde på livet og ved, hvor skoen trykker.
 
Der er tavshedspligt for både kursister og instruktører.
 
Det er gratis at deltage i LÆR AT TACKLE.
 

Vil du være med?

Har du spørgsmål til et LÆR AT TACKLE-kursus, eller vil du tilmelde dig, så kontakt en af nedenstående medarbejdere i Halsnæs Kommune:
 
Tina Madsen, sundhedskonsulent og koordinator på LÆR AT TACKLE.
 
Dorte Anette Larsen, administrativ medarbejder.
 

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye