Lær at bruge sociale medier som salgskanal
17.4.2020 15:27:28 CEST | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse

Mens mange døre til butikker og virksomheder er lukkede, og kunderne bliver hjemme, er det blevet endnu vigtigere for mange erhvervsdrivende at kunne sælge via andre kanaler. I mange byer arbejdes der med fælles webshops, hvor butikkerne kan sætte deres varer til salg.
En anden og potentielt meget effektiv salgs- og markedsføringskanal er de sociale medier, særligt Facebook, Instagram og LinkedIn. Her ligger der er et uudnyttet potentiale for mange virksomheder.
- Der er rigtigt mange gode historier om mindre virksomheder, som med stor dygtighed bruger de sociale medier som salgskanal. Vi vil gerne klæde endnu flere virksomhedsejere på til at udnytte de digitale muligheder, og derfor har vi arrangeret en række webinarer, hvor alle interesserede kan få input fra nogle af de førende eksperter på området, fortæller Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.
To eksperter – tre webinarer
I løbet af tre webinarer á hver en times varighed kommer deltagerne rundt omkring mulighederne for salg gennem de tre sociale medier. Det er nogle af landets førende eksperter på området, der står for den praktiske undervisning. Tanya Dick gør deltagerne klogere på Facebook onsdag 22. april, og Instagram er på menuen tirsdag 28. april. Torsdag 30 april sætter Henning Karlsen fokus på mulighederne på LinkedIn. Alle dage holdes webinarerne fra kl. 9 til 10.
- Behovet for at have en stærk, digital profil er med ét blevet meget synligt. Når kunderne bliver hjemme, er det endnu vigtigere at kunne nå dem der. Vi har også selv haft en stejl læringskurve i forhold til at møde kunderne på nye måder, og jeg håber, at mange vil sætte tid til at deltage i vores webinarer. Det er nogle meget konkrete værktøjer, deltagerne bliver præsenteret for, siger Martin Baltser.
Alle er velkomne til at deltage. Det er gratis, og tilmelding foregår på www.midspar.dk/forretning.
|
Oplægsholderne Tanya Dick har arbejdet professionelt med sociale medier siden 2010. Hun har en uddannelse i digital markedsføring og har specialiseret sig i relationsbaseret markedsføring på Facebook og Instagram (social selling). Henning Karlsen er direktør og ejer af LinkedSocial. Han rådgiver virksomheder i at skabe digitalt mersalg via LinkedIn, blandt andet ved at styrke virksomhedens digitale brand. |
Nøgleord
Kontakter
Martin BaltserAdm. direktør
Tlf:27900500mnb@midspar.dkBjarne JacobsenKommunikationschef
Tlf:27900664bja@midspar.dkBilleder
Links
Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Profileret aktie-ekspert får nyt job på hjemmebanen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Pedersen er pr. 1. september 2026 ansat som investeringsstrateg i Middelfart Sparekasse.
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
Halvår i fusioners tegn er talmæssigt tilfredsstillende27.8.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2026 er på 137 mio. kr. før skat på koncernniveau.
Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser10.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.
Sparekasse kom stærkt ud af begivenhedsrigt år25.3.2026 18:58:15 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse oversteg egne forventninger til årets resultat for 2025 markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


