Lægemiddeleksporten slår rekord endnu en gang

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk eksport af lægemidler slår alle rekorder endnu en gang.
Danmark har eksporteret lægemidler for 157,7 mia. kr. i 2022, og lægemiddeleksporten er dermed vokset med 21,1 mia. kr. sammenlignet med sidste år.
Det svarer til en stigning på 15,4 pct.
”Det er imponerende, at vi har en lægemiddeleksport, der slår rekord igen og igen. I de kommende år vil antallet af ældre og mennesker med eksempelvis kroniske sygdomme blive endnu højere, og det skaber store udfordringer for sundhedsvæsener på tværs af lande. Lægemiddeleksporten vidner om, at virksomhederne bidrager med at skabe sundhed og bedre behandling for patienter i hele verden,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
I løbet af de seneste år er lægemiddeleksporten blevet den største danske eksportvare.
Lægemiddeleksporten er tredoblet siden 2010 og udgør nu 17,1 pct. af den samlede vareeksport.
I 2022 steg lægemiddeleksporten på tværs af en række forskellige eksportmarkeder. Det er særligt til lande uden for EU, hvor eksporten af danske lægemidler er vokset.
”Lægemiddeleksporten har et stort aftryk på dansk økonomi. Det skaber både arbejdspladser og bidrager med skatteindtægter, når danske lægemiddelvirksomheder eksporterer deres behandlinger og løsninger til hele verden. Lægemiddeleksporten er en styrkeposition for Danmark, som er afgørende at fastholde.”
Som fundament for eksportvæksten har Danmark nogle af de mest moderne fabriksanlæg i verden. De seneste 20 år har lægemiddelvirksomhederne investeret i omegnen af 25 milliarder kroner i nybygning og udvidelser af produktionsfaciliteter, og hertil kommer igangværende byggeprojekter for mere end 30 mia. kroner.
”De nye fabrikker sikrer en meget effektiv og grøn produktion og skaber samtidig fundament for, at eksporten kan stige endnu mere fremadrettet. Der er en hård international konkurrence mellem lande om at tiltrække lægemiddelindustriens investeringer i forskning, udvikling og produktion, så vi skal sikre, at vi har de bedste rammevilkår for at udvikle og producere lægemidler, så vi kan fortsætte den positive udvikling,” siger Ida Sofie Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Claus BøggildPresserådgiverLif
Tlf:22828437clb@lif.dkBilleder
Information om Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Ny opgørelse: Kun 60 procent af nye og innovative lægemidler er tilgængelige for danske patienter7.5.2025 12:59:04 CEST | Pressemeddelelse
Selvom de er godkendt, kom 70 nye og innovative lægemidler ikke ud til danske patienter i perioden fra 2020 til 2023. Det viser den seneste opgørelse over tilgængelighed til godkendte, nye og innovative lægemidler.
De nominerede til Danmarks bedste kliniske forsøg er udpeget6.5.2025 12:37:50 CEST | Pressemeddelelse
Hvem driver udviklingen i det danske sundhedsvæsen? Den 19. maj fejrer en bred partnerkreds for fjerde år i træk de kliniske forsøg og ildsjæle, der sætter nye standarder for patienter og fremtidens sundhedsvæsen. Her er de 12 nominerede.
Lif: Husk nu patienter med sjældne sygdomme29.4.2025 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med fokus på udvikling af det nære sundhedsvæsen og behandlingen af de store folkesygdomme, må vi ikke overse dem, der har allermest brug for vores specialiserede sundhedsvæsen. Det gælder især patienter med sjældne sygdomme. Og derfor holder Lif i dag konferencen: ‘Danmark som ‘Sjældne’-land.
Lif: Én indgang til sundhedsdata er godt nyt for forskning, innovation – og patienterne25.4.2025 13:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Adgang til sundhedsdata skal være enklere, hurtigere og mere effektiv. Et nyt lovforslag og en national analyseplatform baner vejen for én samlet indgang til sundhedsdata i Danmark – og det vækker begejstring hos Lægemiddelindustriforeningen – Lif.
Bekymring trods stigende investeringer i sundhedsforskning2.4.2025 10:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivets forskningsinvestering i sundhed stiger markant, men hvis rammerne ikke indgyder til yderligere investeringer, så risikerer Danmark at blive forbigået i fremtiden, lyder det fra Lif.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum