Lad ikke indbrudstyven få sine ønsker opfyldt
3.12.2018 07:00:00 CET | Det Kriminalpræventive Råd | Pressemeddelelse

Frem mod december stiger antallet af indbrud. I perioden 2013-2017 er der gennemsnitlig blev anmeldt 4123 indbrud i december, hvilket svarer til 133 indbrud om dagen. Det kan derfor betale sig at forberede sit hjem lidt ekstra på mørket.
- Når indbrudstyven har ekstra travlt i de mørke måneder, vil han gerne have fred og ro til sit arbejde. Derfor går indbrudstyven typisk efter mørke boliger, hvor han kan gemme sig og arbejde uforstyrret, fortæller Christina Tang Sørensen, kriminolog i Nabohjælp, et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.
Hun opfordrer derfor til, at vi ødelægger den ubudne gæsts arbejdsbetingelser ved at sørge for god belysning omkring boligen. Det giver nemlig naboerne bedre betingelser for at opdage tyven – og på den måde minimeres risikoen for, at indbrudstyven kan arbejde uforstyrret.
Indbrudstyvens største frygt
Lys bør dog ikke stå alene, når man skal forebygge indbrud. Lyset virker først rigtig effektivt, når der er nogen, der samtidig er opmærksomme. Det er derfor vigtigt, at man allierer sig med sine naboer, når man ikke er hjemme. På den måde kan man sikre, at der nogen til at se efter ens bolig og snyde tyven til at tro, at boligen ikke er alene hjemme over julen, og det kan afskrække tyven fra at bryde ind.
- Vi kan blandt andet aftale med naboerne, at de løbende parkerer en bil eller cykel i indkørslen, at de smider skrald i ens skraldespand, og at de tømmer postkassen. De kan også med fordel gå en runde om huset en gang i mellem for at se, om alt er som det plejer. Opmærksomme naboer er nemlig indbrudstyvens største frygt, fortæller Christina Tang Sørensen.
Nabohjælp er et effektivt redskab, når man skal forebygge indbrud i sit nabolag. Har man koordineret aktiv Nabohjælp i sit nabolag, kan man forebygge op mod hvert 5. indbrud.
Ved at bruge nabohjælpssystemet på nabohjælp.dk kan man som naboer orientere hinanden om, hvornår man er på ferie, så man ved, hvornår man skal være særligt opmærksomme på hinandens hjem. Det er også muligt at dele viden om mistænkelig adfærd eller indbrud i nabolaget.
Læs mere på nabohjælp.dk
5 hurtige juletips
- Aftal Nabohjælp – brug nabohjælp.dk eller appen Nabohjælp.
- Sørg for lys med bevægelsessensorer omkring huset.
- Hils på dem, du møder i nabolaget – både dem du kender og ikke kender. Opmærksomme naboer er tyvens største frygt.
- Del din viden om mistænkelig adfærd eller indbrud med naboerne. Nabohjælp.dk tilbyder en gratis advarselsfunktion.
- Brug tænd/sluk belysning og ’FakeTV’, så det ser ud, som om der er nogen hjemme.
Fakta om indbrud og tryghed
- I Danmark blev der anmeldt 29.137 indbrud i 2017 (kilde: Danmarks Statistik).
- Ifølge TrygFondens seneste tryghedsmåling fra 2017 gør indbrud hver fjerde dansker utryg.
Fakta om Nabohjælp
- Over 277.800 danskere er tilmeldt Nabohjælp
- Tilmeld dig Nabohjælp på nabohjælp.dk. Så modtager du klistermærker til din hoveddør, vinduer og postkasse, postkort som du kan bruge til at invitere naboer med i dit netværk samt adgang til Nabohjælpssystemet.
- Med systemet kan du og dine naboer hjælpe hinanden med at holde øje med boligen, når der ikke er nogen hjemme, bl.a. i ferierne.
- Med Nabohjælp kan du modtage advarsler fra nabohjælpere i dit nærområde, hvis nogen har haft indbrud eller oplever mistænkelig adfærd.
- Nabohjælp er gratis, og du bestemmer selv, hvem du vil invitere og nabohjælpe med – men desto flere desto bedre.
For yderligere information, kontakt:
Christina Tang Sørensen, kriminolog i Nabohjælp, tlf. 91357617, cts@dkr.dk.
Nabohjælp - et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden
Nabohjælp handler om at forebygge indbrud og skabe tryghed og trivsel for borgerne. Når borgerne bliver mere opmærksomme i deres nabolag, øges opdagelsesmulighederne og derved risikoen for tyvene. Det får dem til at opgive deres forehavende, men giver også borgerne en følelse af kontrol over eget liv i og med, at de selv kan gøre noget for at forebygge kriminalitet. Derudover handler Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden om, at vi via Nabohjælp kan skabe større social sammenhængskraft i vores nabolag og dermed øge trivsel og den oplevede tryghed.
Nøgleord
Kontakter
Christina Tang SørensenKriminolog
Tlf:91357617cts@dkr.dkBilleder
Links
Information om Det Kriminalpræventive Råd
Om Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden
Nabohjælp handler om at forebygge indbrud og skabe tryghed og trivsel for borgerne. Når borgerne bliver mere opmærksomme i deres boligområder, øges opdagelsesmulighederne og derved risikoen for tyvene. Det får dem til at opgive deres forehavende, men giver også borgerne en følelse af kontrol over eget liv i og med, at de selv kan gøre noget for at forebygge kriminalitet. Derudover handler Nabohjælp fra DKR og TrygFonden om, at vi via Nabohjælp kan skabe en større social sammenhængskraft i vores boligområder, og dermed øge trivsel og den oplevede tryghed.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Mange glemmer feriehjælpen, selvom naboen kan forhindre indbrud30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien nærmer sig, og dermed bevæger vi os ind i højsæsonen for indbrud. Antallet af indbrud om sommeren er steget fra 2024-2025, så der er grund til at tage sine forholdsregler. Ferieaftaler med naboer, der holder øje med huset, kan gøre den helt store forskel – men det er der flere og flere af os, der glemmer, viser en måling. Husk feriehjælpen og de gode råd til at indbrudssikre hjemmet, inden du smutter på ferie – så er der mindre risiko for at få besøg af ubudne gæster, lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
Godt naboskab skaber tryghed, men mange mangler kontakt til naboerne29.5.2026 13:56:15 CEST | Pressemeddelelse
Gode naboer kan hjælpe med at forebygge indbrud og håndtere krisesituationer i lokalområdet. Oveni skaber godt naboskab tryghed og fællesskab. Alligevel tyder en ny måling fra Nabohjælp på, at naboskabet mange steder kan blive meget bedre. Med initiativet Vores Nabodag er målet at styrke både tryghed, naboskab og samarbejde i nabolag rundt om i hele landet. Godt 1.300 nabolag har allerede meldt sig og planlagt en fælles aktivitet. Også små ting tæller – og der er plads til, at mange flere nabolag kan være med.
Ny rapport: Ofre for digital svindel udsættes for massiv manipulation27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digital svindel fylder stadig meget, og særligt svindel mod ældre har været i fokus. En ny undersøgelse foretaget af Roskilde Universitet for Det Kriminalpræventive Råd dykker ned i ældres oplevelser med kontaktbedrageri, f.eks. telefonsvindel og SMS-svindel, hvor der er kontakt mellem svindler og offer. Undersøgelsen viser, at ældre ofre udsættes for massiv og langvarig manipulation af svindlerne, der udnytter tillid og tryghed. Det efterlader dybe følelsesmæssige reaktioner, og nogle ofre frygter at blive mødt med bebrejdelse fra omgivelserne. Rådet efterlyser en styrket indsats mod digital svindel, bl.a. øget fokus på støtte til ofre for svindel, så de har bedre muligheder for at komme sig.
Ny rapport: Bekymring for drugging i nattelivet fylder blandt unge4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste unge fra 15-35 år føler sig trygge i nattelivet, men en del unge, særligt kvinder, er bekymret for at blive udsat for drugging i nattelivet. En ny undersøgelse af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet giver for første gang et dybdegående indblik i drugging. Fænomenet drugging kan se ud på forskellige måder, men særligt seksuel drugging – drugging med henblik på et seksuelt overgreb – og LOL-drugging – drugging for sjov eller som en prank – fylder blandt ofrene for drugging. Rådet efterlyser en styrket indsats mod drugging for at forebygge utryghed i nattelivet, bl.a. med tidlig viden om drugging i skolerne til unge.
Højsæson for indbrud: Vær opmærksom på naboernes huse, når du alligevel lufter hunden3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi har dem alle sammen i vores nabolag. De går derude hver dag. I regn og slud. I lys og mørke. Altid trofaste, klar til en hilsen og med snuden i sporet. Bringer naboer sammen og får skabt liv mellem husene ved at invitere deres ejere på gåtur hver eneste dag. En ny kampagne hylder landets mange hundeluftere, der netop gør en ekstra forskel ved at være synlige og opmærksomme i nabolaget – noget, der er særligt vigtigt her i den mørke tid. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

