Lad fjernvarmesektoren bidrage med at indfri klimamålene

Siden Klimarådet leverede deres sidste statusrapport, som vurderer regeringens indsats med at indfri klimamålene, er der kommet endnu mere fokus på den grønne omstilling, udfasning af fossile brændsler samt udbygning af vedvarende energi.
Her står fjernvarmebranchen klar til at bidrage med et øget tempo for at nå klimadelmålene samt klimamålet i 2050, siger Dansk Fjernvarme.
- Energipriskrisen og behovet for udfasningen af naturgas har skabt enorm politisk og samfundsmæssig fokus på at accelerere den grønne omstilling og udfase den russiske naturgas, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, og han tilføjer:
- Klimarådet konstaterer i deres seneste statusrapport, at der er en høj risiko for, at regeringens skitserede vej ikke vil bringe Danmark i mål med 70 procent reduktion i 2030. Her står fjernvarmebranchen klar til at etablere CO2-fangst, udrulle grøn fjernvarme og udfase fossile brændsler i opvarmningen, siger Kim Mortensen.
Kæmpe potentiale for CO2-reduktion i affaldsforbrændingen
Hvis Danmark skal opnå klimaneutralitet i 2045, som regeringen har som ambition, så skal der ud og jages CO2-udledninger. Men Dansk Fjernvarme påpeger også, at CO2-reduktioner ikke skal være på bekostning af forsyningssikkerheden. Her er det ideelt at kigge på CO2-fangst, hvor den biogene CO2 kan benyttes i PtX-anlæg.
Den næsten tre år gamle klimaaftale om en grønnere affaldssektor blev i begyndelsen af februar fulgt op med et lovforslag om at reducere kapaciteten og dermed CO2-udledninger gennem konkurrenceudsættelse. Men hvis man udelukkende kigger på CO2-fangst, er potentialet langt højere end gennem en konkurrencemodel.
- Der er et kæmpe potentiale i CO2-fangst på især affaldsenergianlæg, hvor Energistyrelsens fremskrivning viser, at der er potentiale for mellem 1,3 til 2,7 mio. tons CO2-reduktion. Derfor opfordrer vi regeringen og Folketinget til at sætte lovforslaget om konkurrenceudsættelse af affaldsenergianlæggene på pause, så vi ikke ender med at miste vores muligheder for at etablere CO2-fangst de næste 5-7 år, siger Kim Mortensen.
Klimarådet påpeger i deres statusrapport, at en konkurrenceudsættelse i sig selv ikke vil nedbringe mængden af affald, der forbrændes i Danmark, og dermed reduceres de nationale udledninger ikke. I stedet peger Klimarådet på, at der skal politisk fokus på at etablere CO2-fangst på forbrændingsanlæg. Det er Dansk Fjernvarme enig i.
- Vores medlemmer, der ejer kraftværkerne og affaldsenergianlæggene er klar til at fange, men også at lagre og udnytte CO2-en, så Danmark bibeholder en høj energiforsyningssikkerhed og samtidig bidrager til at opnå klimamålene, siger Kim Mortensen.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder

Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 72 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Digitalt fremskridt - Fjernvarmen matcher din kropstemperatur1.4.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny app fra de danske fjernvarmeselskaber vil kunne hjælpe dig, der gerne vil skabe det perfekte match mellem din kropstemperatur og temperaturen i dit hjem.
Dansk Fjernvarme ser frem til samarbejdet med NEKST29.3.2023 12:43:08 CEST | Pressemeddelelse
NEKST skal arbejde med at få naturgassen ud af opvarmningen og nedbryde barrierer for fjernvarmeudrulningen. Dansk Fjernvarme imødeser den politiske forståelse for at sikre udfasningen af naturgas, og ser frem til et aktivt samarbejde som medlem af NEKST-følgegruppen.
200 millioner endelig fordelt mellem fjernvarmepuljen og afkoblingsordningen28.3.2023 18:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag Inflationshjælpsaftalen har endelig fået fordelt de aftalte 200 mio. kroner mellem fjernvarmepuljen og afkoblingsordningen. Nu er puljerne fyldt op igen til gavn for udfasningen af naturgas og udrulningen af fjernvarme. Men de bør ikke løbe tør igen, påpeger Dansk Fjernvarme.
Ikke set i 30 år – rekordmange fik fjernvarme i 202228.3.2023 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 58.000 boliger fik fjernvarme i 2022. Det er det højeste antal nye kunder i 30 år. Udviklingen tydeliggør den store efterspørgsel, der har været på fjernvarme det seneste år, hvor udfasningen af naturgas for alvor blev prioriteret. Til gavn for samfundet og klimaet.
Konkurrenceøkonom: Lovforslag om affaldsenergi bliver dyrt for Danmark24.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny vurdering af regeringens lovforslag om en ny konkurrencemodel for affaldsforbrændingsanlæggene konkluderer, at affaldsimporten vil stige, danskerne skal betale mere for deres affald, og det er på bekostning af klimaet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum