Moesgaard Museum

Lad børnene være

Del

Foredrag 14. juni på Moesgaard Museum med forfatter Henrik Hvenegaard, der slår til lyd for, at børn lærer lige så meget af deres omgivelser som af deres forældre - hvis vi lader dem være

Henrik Hvenegaard Mikkelsen er forfatter til den nye bog Børnevælde - en håndsrækning til maste forældre
Henrik Hvenegaard Mikkelsen er forfatter til den nye bog Børnevælde - en håndsrækning til maste forældre Bogforside forlaget Grønningen

Forældre har igennem årtier fået at vide, at de skal gøre mere for deres børn, de skal engagere sig i børnenes liv, investere sig i fælles aktiviteter, være til stede og lytte aktivt til børnene og være opmærksomme på, hvis børnene viser tegn på mistrivsel. Vi er kort sagt blevet hyperfokuserede på vores børn og har kronisk dårlig samvittighed over alligevel ikke at gøre det godt nok. Men samtidig får vi at vide, at dette fokus på børnene netop forårsager mistrivsel. Hvordan er vi endt i denne paradoksale situation – og hvordan kommer vi videre?  

Det har antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen et bud på. I sin nye bog Børnevælde – en håndsrækning til maste forældre slår han til lyd for, at vi holder op og lader børnene være og sender dem ud på egen hånd. Hvis de får lov, lærer børnene lige så meget af deres omgivelser som af deres forældre. De er nemlig fra tidernes morgen forprogrammeret til leg og imitation og til at udvikle sig. 

Mød ham til foredrag på Moesgaard Museum onsdag 14. juni og tag med på en rejse ind i kernefamilien og forældreskabet. Rejsen går fra stenalderen til jæger-samler-kulturer og stiller skarpt på, hvordan vi som forældre er blevet underlagt en forestilling om, at barnets tarv varetages bedst inden for den arena, som vi kalder kernefamilien og hvordan den forestilling præger vores liv på godt og ondt. 

Vi har et slægtskab med mere end 10.000 generationer af Homo Sapiens. Vores forfædre kunne tilpasse sig uberørte afkroge af kloden og opfostre børn, som skulle klare mange ting på egen hånd, trives og overleve, og det kan give os rig inspiration til at løfte forældreopgaven på en ny måde i dag. 

Henrik Hvenegaard Mikkelsen er antropolog, ph.d., og fra juni 2023 ansat som indholdsudvikler på Moesgaard Museum. Han har tidligere bl.a. skrevet En historie om mennesket sammen med Rane Willerslev.

Arrangementet er en del af litteraturfestivalen LiteraturXchange, som foregår fra 8.- 18. juni i Aarhus. 

Foredrag 14. juni 2023 kl. 19.00 – 20.30 inkl. pause

Auditoriet, Moesgaard Museum, Moesgaard Allé 15, 8270 Højbjerg 

Pris: 150 kr. (Klub Moesgaard medlemmer får 50 kr. i rabat) 

Kontakter

Billeder

Antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen holder foredrag 14. juni på Moesgaard Museum
Antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen holder foredrag 14. juni på Moesgaard Museum
Download

Moesgaard Museum

Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.

Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye