På mandag den 15. marts er der deadline for kvote 2, og for nogle koster ansøgningsprocessen blod, sved og tårer. Men studerende, der får plads i kvote 2, har til gengæld større chancer for at fuldføre studiet. Det viser et nyt notat fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der sammenligner studerende optaget i kvote 1 og kvote 2 på universiteterne.

18,6 pct. af kvote 1-studerende dropper ud i løbet af det første år på universitetet, mens det kun gælder 13,4 pct. af kvote 2-studerende. Samtidigt viser EVA’s notat, at kvote 2-studerende er mere afklarede og mere motiverede, når de starter. Næsten halvdelen af de studerende i kvote 2 svarer fx, at de i meget høj grad er afklarede med studievalget, mens det samme kun gør sig gældende for lidt flere end hver tredje i kvote 1.

»Om det er selve kvote 2-processen, der gør de studerende mere motiverede og afklarede, eller om det i forvejen er de mest afklarede og motiverede unge, der vælger at søge ind via kvote 2, er svært at afgøre. Det er formentligt en blanding af begge,« fortæller seniorkonsulent hos EVA, Mathias Tolstrup Wester.

Kvote 1- og kvote 2-studerende har meget til fælles

Ser man på de studerendes baggrund, minder kvote 1- og kvote 2-studerende meget om hinanden. Stort set lige mange har forældre med en akademisk uddannelse, og stort set lige mange har en anden etnicitet end dansk. Den største forskel ses i alderen, hvor kvote 2-studerende er noget ældre. Gennemsnitsalderen er 21,5 år for studerende, når de optages i kvote 1 og 22,8 år, når de optages i kvote 2.

»Modenhed og alder kan sagtens spille en rolle for det lavere frafald i kvote 2. Men det kan også hænge sammen med, at institutionerne har bedre forudsætninger for at vælge de mest afklarede og motiverede ansøgere i kvote 2. Her kan institutionerne fx vælge på baggrund af ansøgninger og optagelsessamtaler, mens man i kvote 1 kun skeler til karakterer,« siger Mathias Tolstrup Wester.

Kvote 2 risikerer at ramme socialt skævt

I dag optages cirka 24 procent af ansøgerne via kvote 2 på de videregående uddannelser. Men den fordeling kan måske se anderledes ud i fremtiden. Der er hvert fald lagt op til politiske forhandlinger af optagelsessystemet på Christiansborg, efter Uddannelses- og forskningsministeriet i efteråret udgav en evaluering af systemet.

Men selvom kvote 2-studerende har større chancer for at gennemføre et studie, er der en række udfordringer ved kvote 2, man skal være opmærksom på, hvis man vil skrue på forholdet mellem kvote 1 og kvote 2.

»Kvote 2 er fx en langt dyrere og mere ressourcekrævende model end kvote 1. Desuden viser ministeriets evaluering, at mange unge har sværere ved at gennemskue kvote 2-systemet, fordi der er så mange forskellige optagelseskrav, som varierer fra studie til studie, « forklarer Mathias Tolstrup Wester, som også peger på, at kvote 2 kan have en social slagside:

»Forskning viser, at kvote 2-systemet risikerer at favorisere de mest ressourcestærke unge. Det er fx dem, der kan få hjælp derhjemme til a lave en stærk ansøgning, og dem som måske i det hele taget har bedre forudsætninger for at leve op til de krav, der er i kvote 2. De overvejelser bliver man også nødt til at have med, når man tænker på at ændre forholdet mellem de to kvoter.«

Se de specifikke data fra notatet i onlineartiklen: www.eva.dk/kvoteforskelle

Om undersøgelsen:

• Notatet ’Forskelle mellem studerende optaget i kvote 1 og kvote 2’ er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2021.
• Notatet bygger på to datakilder: EVA’s egne spørgeskemadata (2016-2018) og registerdata fra Danmarks Statistik. Analysestikprøven omfatter studerende, som i perioden fra 2016-2018 er optaget på et universitet, hvor der ikke var frit optag eller udelukkende kvote 2-optag.
• Notatet bygger videre på resultater fra specialet ’Optagelseskvotens betydning for frafaldssandsynligheden’, der er skrevet af Sabine Verning Lykkegaard Hansen, i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut.