Engineer the future

Kvote 2: Flere søger mod ingeniør- og naturvidenskabelige studier

Del
Opgørelsen over ansøgninger til de videregående uddannelser via kvote 2 viser, at stadig flere unge søger mod landets ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser

Interessen for at læse ingeniør- og naturvidenskabelige studier ser i år ud til at være stigende i forhold til sidste år. Sammenlignet med 2017 er der nemlig sket en stigning på 7 procent for antallet af kvote 2-ansøgere til landets civilingeniøruddannelser, mens 5 procent flere har søgt en bacheloruddannelse inden for naturvidenskab. På diplomingeniør-området er der dog sket et fald på 4 procent.

Den samlede fremgang glæder formand for Engineer the future, Thomas Damkjær Petersen.

”Det er meget positivt at se, at der er stigning i antallet af kvote 2-ansøgere til ingeniør- og naturvidenskabsuddannelserne. Forhåbentlig kommer udviklingen i kvote 2-ansøgninger også til at give sig udtryk i det endelige optag på ingeniørstudierne. Vores nyeste fremskrivning omkring fremtidens jobmarked viser nemlig, at vi allerede i 2025 kommer til at mangle 10.000 kandidater inden for teknologi, naturvidenskab og IT,” udtaler Thomas Damkjær Petersen.

 

Fortsat behov for øget opmærksomhed på STEM-uddannelserne

Manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater mærkes allerede i dag hos radarvirksomheden Weibel Scientific, fortæller CEO Peder R. Pedersen.

”Det er svært at finde de rette profiler til vores højtspecialiserede område, og vi bruger derfor både meget tid og mange ressourcer på rekruttering.”

Peder R. Pedersen glæder sig derfor over den samlede fremgang i årets ansøgertal til kvote 2.

”For en virksomhed som vores, der er dybt afhængige af at kunne skaffe de rette kompetencer, er det en fantastisk nyhed, at stadig flere søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Vi står som virksomhed over for stor vækst, og skal vi kunne realisere potentialet, er det afgørende, at vi kan rekruttere de rette medarbejdere. Kan vi ikke det, risikerer vi at gå glip af ordrer.”

Weibel Scientific vandt i slutningen af 2017 en ordre til det amerikanske forsvar, og i den forbindelse forventer virksomheden at ansætte 25 procent flere ingeniører inden for de næste tre til fem år.

”Vi har insourcet al udvikling og produktion, og det kræver ekstrem høj faglighed og teknisk kunnen. Derfor er vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats for at tiltrække de klogeste hoveder, Danmark kan tilbyde.”

Kontakt

Thomas Damkjær Petersen, formand Engineer the future, tlf. 21 70 87 84

Peder R. Pedersen, CEO Weibel Scientific, tlf. 48 16 95 37/40 15 85 11 eller Sol Raja, Morsing PR, tlf. 20 10 44 20

Sara Rosendal, presseansvarlig Engineer the future, tlf. 23 37 34 94 (kan også kontaktes for andre virksomhedscases)

Nøgleord

Kontakter

Thomas Damkjær Petersen, formand Engineer the future, tlf. 21 70 87 84


Peder R. Pedersen, CEO Weibel Scientific, tlf. 48 16 95 37/40 15 85 11 eller Sol Raja, Morsing PR, tlf. 20 10 44 20


Sara Rosendal, presseansvarlig Engineer the future, tlf. 23 37 34 94 (kan også kontaktes for andre virksomhedscases)

Information om Engineer the future

Engineer the future
Engineer the future
c/o IDA, Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

https://engineerthefuture.dk/

Engineer the furture er Danmarks teknologiske alliance bestående af 50 virksomheder, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer. Vi bringer danske ingeniører og teknologieksperter i front og arbejder for, at der bliver mange flere med viden og specialer inden for teknologisk udvikling i fremtiden.

Læs mere om os på: www.engineerthefuture.dk

Følg pressemeddelelser fra Engineer the future

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Engineer the future

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye