Kvindelige folketingskandidater fik mindre spalteplads i de landsdækkende aviser under valgkampen tidligere i år sammenlignet med de mandlige kandidater.

I den seneste valgperiode op til Folketingsvalget den 5. juni i år optrådte kvinder samlet set i 32 procent færre artikler end mænd. Den forskel er blevet markant større end ved det forrige valg i 2011, hvor kvindelige kandidater blev nævnt i 17 procent færre artikler end mandlige.

Det viser en gennemgang af flere end 48.000 artikler i otte landsdækkende aviser som Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på Syddansk Universitet har lavet i samarbejde med Dansk Journalistforbund og KVINFO.

”Det er et vigtigt område at være opmærksom på, for det betyder naturligvis meget, om man er repræsenteret og bliver set. Vi ved, at rollemodeller er vigtige for, hvilke køn der vælger hvilke karriere, og i politik ved vi, at omtale i høj grad er en vej til vælgerne,” siger Henriette Laursen, der er direktør i KVINFO.

I det danske Folketing bør normalfordelingen være 40/60 – enten med flertal af mænd eller kvinder – for at sige, vi har et ligestillet Folketing. Selvom det er tæt på med de nuværende 38,9 procent kvindelige medlemmer i Folketinget, er det endnu ikke nok – i relation hertil har Danmark aldrig haft en andel af kvinder i parlamentet på 40 procent eller mere.

”Det er nærliggende at formode, at medierne kunne hjælpe med en bedre balance på vej,” siger Henriette Laursen.

Stadig skævere dækning trods flere kandidater

Undersøgelsens resultat viser, at medierne så at sige kopierer den forskel mellem køn, som eksisterer både på valglister og i Folketinget, hvor kvinder udgør omkring en tredjedel af kandidater og mandater.

Men forskellen i avisernes omtale af mandlige og kvindelige kandidater er øget, samtidig med, at kvinders andel af det samlede kandidattal nåede op på 34 procent ved valget i juni i år. Det er rekord og en ny stigning, efter at andelen dykkede fra valget i 2011 til valget i 2015.

”Det er overraskende, at kvinderne har fået markant mindre spalteplads ved det seneste valg til trods for, at antallet af kvindelige kandidater slog rekord i 2019 med 34,3 procent af det samlede antal kandidater. Det er derfor gået den forkerte vej,” siger Ralf Andersson, der er leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på SDU og medforfatter til undersøgelsen.

Positiv særbehandling vendt til tilbageslag

Op til valget i juni 2019 medvirkede en kandidat i snit i 6,9 artikler. Igen ligger mandlige kandidater højere end kvindelige: En mandlig kandidat medvirkede i gennemsnit i 7,2 artikler, mens en kvindelig kandidat kun medvirkede i 6,5 artikler.

Denne forskel er en markant forandring i forhold til tidligere, hvor kvindelige kandidater hver især blev omtalt flere gange end mandlige.

I valgkampen i 2011 blev en kvindelig kandidat således nævnt i 14,8 artikler, mens en mandlig kandidat blev nævnt i 10,6 artikler. Situationen er modsat nu, om end forskellen ikke er helt så markant.

Undersøgelsen beskriver dette som et gender backlash, altså et tilbageslag i forhold til køn: Den underrepræsenterede gruppe – altså kvinder – har tidligere fået forholdsvis meget omtale, men denne positive særbehandling er ikke alene bremset op, den er forsvundet.

510 blev ikke nævnt

Mens nogle folketingskandidater får rigtig stor omtale, er der omvendt kandidater, der får meget lidt eller slet ingen omtale.

”Ud af de 900 kandidater i 2019 blev 510 kandidater slet ikke nævnt en eneste gang i artikler i de otte landsdækkende aviser, der indgår i vores undersøgelse. Flere af dem har dog sikkert været omtalt i regionale og lokale medier,” siger Ralf Andersson fra SDU.

Undersøgelsen viser, at der ikke er nogen mærkbar forskel på de forskellige avisers omtale af mandlige og kvindelige politikere, der stiller op til valget. Weekendavisen er den avis, der har omtalt relativt færre kvinder, mens forskellen er mindst i BT.

Rapporten Får mandlige eller kvindelige kandidater mest omtale i avisernes valgkampsdækning? er vedhæftet her.