Kvinde fra Midtsjælland var millionær i to uger uden at vide det
17.3.2022 09:42:46 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Et par i 70’erne havde læst i lokalavisen, at en stadig ukendt vinder af én million kroner havde købt sin Lotto kupon i deres lokale kiosk, hvor de spiller lørdags Lotto.
”Vi læste, at der var en, der havde vundet i vores område, og med det samme sagde min mand, at det var mig, der havde vundet. Jeg svarede bare, hold nu op, det er det ikke, for jeg vinder aldrig,” fortæller kvinden.
Først 14 dage efter, da hendes 5-ugers kupon skulle fornyes, kørte hun i kiosken. Og manden havde hun lige i hælene, for han var overbevist om, at de ville forlade kiosken som millionærer.
”Inden vi gik ind, siger han igen, ”det er dig, der har vundet den million”. Så indløser jeg kuponen og medarbejderen bag disken siger så, at beløbet er for højt til at han kunne udbetale det, og så begynder min mand og jeg bare at ryste,” siger kvinden.
En uhyggelig god, præcis mavefornemmelse
Hvad hun troede var en gevinst på 60 kr. blev hurtigt til meget mere, og det hele havde hendes mand simpelthen spået to uger forinden.
”Jeg ved heller ikke, hvordan han har vidst det. Han siger han har kunne mærke det i maven. Vi havde næsten været oppe og skændes om det, for jeg troede bare ikke på det,” fortæller kvinden med et grin.
Om mandagen blev hele familien samlet, champagnen blev poppet og der blev bestilt pizza, som de alle kunne fejre den glædelige nyhed med.
”Vi er begge pensionister, så vi skal bruge penge på at rejse, for det har vi ikke gjort længe. Ja, og så har vi lige et badeværelse, der også skal renoveres,” slutter hun glad.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Får drømmeopkald om GIGA-gevinst fra Danske Spil: ”Det næstbedste opkald i mit liv’21.4.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En lamslået Eurojackpot-vinder fra Valby kan med 63,5 mio. kr. på vej begynde et nyt kapitel med plads til både store overvejelser, et nyt hus – med plads til mor - og lidt flere køkkenmaskiner.
Alle gode gange SYV nye millionærer20.4.2026 09:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Lotto og Klasselotteriet gjorde i sidste uge hele syv danskere til millionærer. Én fra Jylland, én fra Fyn - og hele fem fra Sjælland.
Millionær på Lotto ved et tilfælde18.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtjylland kan takke en skør tilfældighed for, at han har vundet fire millioner i Lotto via sit PLUS abonnement hos Danske Spil.
Eurojackpot millionær til familien: ”Peg på det, I vil have!”14.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Fyn tog familien med på den vildeste shoppetur, da hun vandt over 6 millioner i Eurojackpot hos Danske Spil.
Danske Spil mangler stadig at høre fra flere af sidste uges millionærer13.4.2026 11:44:15 CEST | Pressemeddelelse
Der blev vundet fire milliongevinster i Lotto og Eurojackpot i sidste uge. Men Danske Spil kender kun identiteten på to af de nyslåede millionærer – de to sidste er stadig derude.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

