Alle gode gange SYV nye millionærer
20.4.2026 09:53:46 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Lotto og Klasselotteriet gjorde i sidste uge hele syv danskere til millionærer. Én fra Jylland, én fra Fyn - og hele fem fra Sjælland.

Der var godt gang i milliongevinsterne hos Danske Spil i sidste uge. Takket være Lotto og Klasselotteriet blev der udtrukket milliongevinster til syv heldige danskere.
De fleste millioner faldt onsdag, for der var det den 15. april, og som altid, når der står den 15. i kalenderen, så blev der trukket lod i Klasselotteriet, og det var en ren fornøjelse for fem sjællændere, som hver især vandt 1.003.030 kroner.
Den første millionær kommer fra Rødovre Kommune.
Den anden millionær kommer fra en mindre by på den københavnske vestegn.
Den tredje millionær kommer fra den nordlige ende af Region Hovedstaden.
Den fjerde millionær kommer fra Region Sjælland
Den femte og sidste millionær på Klasselotteriet kommer fra Køge.
Millionærchancen
Så var der lidt bedre geografisk spredning over sagerne, da der lørdag blev trukket de sædvanlige to vindere af Millionærchancen. Det er Lottos ugentlige ekstratrækning, hvor der trækkes lod om to milliongevinster blandt samtlige spillede rækker i Lotto.
Den første heldige vinder af Millionærchancen kommer fra Odense. Vedkommende har spillet 10 rækker Lynlotto uden Joker via abonnement, for i alt 70 kroner. Der var ingen yderligere gevinst på kuponen, så præmier er på i alt 1.000.000 kroner.
Den anden heldige vinder af Millionærchancen kommer fra Ringkøbing-Skjern Kommune og var lige et enkelt nøk heldigere. Vedkommende har spillet 20 rækker Lynlotto med Joker via abonnement, for i alt 150 kroner - og der var også en række med fire rigtige på kuponen, så vedkommende modtager i alt 1.000.070 kroner, når man tæller det hele sammen.
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto, Eurojackpot og Klasselotteriet.
Danske Spil har endnu ikke talt med de heldige vindere, men det sker formentlig inden længe.
Lotto, vindertal, 18. april
1, 8, 11, 15, 16, 30, 33
Lotto, tillægstal, 18. april
24
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Om Klasselotteriet
Klasselotteriet har leveret vinderglæde siden 1753 - det er der ikke mange, der kan prale af. Dermed har lotteriet i flere hundrede år skabt vinderglæde for millioner af danskere og er stadig en af danskernes foretrukne kilder til drømme, underholdning og gevinster, der kan forsøde tilværelsen.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Lotto ved et tilfælde18.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtjylland kan takke en skør tilfældighed for, at han har vundet fire millioner i Lotto via sit PLUS abonnement hos Danske Spil.
Eurojackpot millionær til familien: ”Peg på det, I vil have!”14.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Fyn tog familien med på den vildeste shoppetur, da hun vandt over 6 millioner i Eurojackpot hos Danske Spil.
Danske Spil mangler stadig at høre fra flere af sidste uges millionærer13.4.2026 11:44:15 CEST | Pressemeddelelse
Der blev vundet fire milliongevinster i Lotto og Eurojackpot i sidste uge. Men Danske Spil kender kun identiteten på to af de nyslåede millionærer – de to sidste er stadig derude.
Løber med førstepræmien: 8.000.000 kroner på vej til heldig dansker12.4.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ramte plet ved lørdagens trækning i Lotto og kan se frem til 8.000.000 kroner. To andre kan også kalde sig nyslåede millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Usædvanligt mange Lotto-vindere: ”2026 tegner helt vildt”11.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man skal være heldig for at ramme syv rigtige i Lotto og det sker ikke hver uge, men for tiden sker det usædvanligt ofte. Årets første kvartal har budt på flere vindere, end normalt: ’Et tilfælde,’ lyder det forundret hos Danske Spil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum