”Kviklån” til købmændene er ikke vejen frem
3.10.2022 08:50:03 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
Under 4% af de selvejende købmænd vil benytte regeringens henstandsordning for at komme igennem energi-pris-krisen. Det viser en aktuel undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) som samtidig afslører, at 70% frygter for butikkens eksistens.
Mange købmænd har gennem årene arbejdet målrettet på at reducere deres energiforbrug gennem massive investeringer i bedre og mere miljøvenligt inventar. Alligevel får de nu energi-regninger, der er tre gange større end normalt. For mange af de selvejende købmænd betyder det, at deres eksistensgrundlag er væk udelukkende på grund af energipriserne.
DSK har henover tre dage ultimo september indsamlet svar fra et repræsentativt udsnit på 120 respondenter blandt selvejende købmænd for at få os et billede af den aktuelle situation. Her er svaret meget enslydende.
I forhold til regeringens tilbud om at udskyde dele af energiregningen med tilbagebetaling de kommende fem år til en rente på formentlig 4,4%, så er svaret helt klart et ”nej tak”. Hele 72% siger klart ”nej tak”, og under 4% takker ”ja”. At udskyde elregningen vil for mange købmænd være at betragte som en møllesten om halsen. Det vil være en gældsspiral, det kan være svært at se sig ud af de kommende fem år.
70% af de selvejende købmænd mener, at det i ”høj grad” eller ”meget høj grad” vil få konsekvenser for deres butiks eksistens, hvis priserne fortsætter deres himmelflugt, og der ikke kommer en bedre hjælpepakke end den eksisterende ”Vinterpakke”.
En overvejende del – godt 86% - forventer eller forventer måske at skulle afskedige medarbejdere som en konsekvens af de øgede energipriser.
”Hvis vi ønsker, at det også fremadrettet skal være muligt at handle dagligvarer der, hvor vi bor – også i de mindre lokalsamfund - så er det nu, der skal handles. De selvejende købmænd er presset i en grad, der truer den fortsatte drift. Det vil skade lokalsamfundet og den sammenhængskraft, vi i årevis har arbejdet målrettet for, siger adm. direktør i DSK, John Wagner, og fortsætter:
”Det er ikke rimeligt bare at tilbyde købmændene yderligere gældsposter i form af ”kviklån” for at redde lokalsamfundene. Det er nu vores politikere skal på banen med mere holdbare løsninger.”
I øvrigt henvises til fakta ark
Nøgleord
Kontakter
John WagnerAdm. direktør
Tlf:+45 2023 2616jw@dsk.dkVedhæftede filer
Information om DSK - De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Hver anden ansat i dagligvarehandlen er under 20 år27.8.2026 07:12:51 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at 56.384 unge under 20 år i november 2024 havde job i dagligvarehandlen – svarende til hver anden medarbejder i branchen.
Turisterne lægger milliarder hos de danske købmænd24.8.2026 06:56:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at udenlandske turister sidste år brugte 9,5 mia. kroner på mad, drikkevarer og tobak i danske butikker – og at detailhandlen samlet set er den branche, der får allermest ud af turismekronerne.
Det skal kunne betale sig at tage sit første job22.7.2026 07:00:44 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2026 er den første sommer, hvor unge under 18 år kan tage et fritidsjob uden at betale arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig er reglerne for unges arbejde blevet enklere og mere tidssvarende. Det er en markant forbedring, som De Samvirkende Købmænd (DSK) længe har arbejdet for.
Købmænd opgiver at anmelde butikstyverier: “Det kan ikke betale sig”14.7.2026 07:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Selvom antallet af anmeldte butikstyverier ligger rekordhøjt, kan det reelle problem være endnu større. En ny panelundersøgelse fra De Samvirkende Købmænd viser, at over halvdelen af de adspurgte købmænd helt eller delvist er holdt op med at anmelde butikstyverier.
Lavere fødevaremoms er en sejr for forbrugerne2.6.2026 10:49:03 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering planlægger – på baggrund af udtalelser fra Enhedslistens Pelle Dragsted – at fjerne momsen på frugt og grønt samt halvere momsen på fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
