Kunstig menneskehud hjælper med at stoppe hudkræft

Ved at bruge kunstig menneskehud har en forskergruppe på Københavns Universitet bremset hudkræft.

Studiet er udgivet i Science Signaling og undersøger de hvad der faktisk sker, når en celle pludselig udvikler sig til en kræftcelle.

”Vi har kigget på en af cellernes signalveje, den såkaldte TGFbeta-signalvej. Signalvejen er vigtig for hvordan cellen kommunikerer med omgivelserne og styrer for eksempel, hvordan en celle vokser eller deler sig. Når der opstår fejl i de mekanismer, kan cellerne blive til kræftceller, som kan invadere det omkringliggende væv,” forklarer Hans Wandall, professor og gruppeleder på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet.

Under normale omstændigheder vil dine hudceller ikke bare pludselig begynde at vokse ind i underhuden og skabe ravage. De laver blot et nyt hudlag. Men hvis der kommer ondartede kræftceller, respekterer cellerne pludselig ikke længere grænserne mellem over- og underhuden, og de vil begynde at vokse ind i hinanden. Det kalder man invasiv vækst.

Hans Wandall har undersøgt TGFbeta-signalvejen og opdaget metoder til, hvordan man kan blokere for den såkaldte invasive vækst, så man på den måde bremser hudkræft.

”Der findes en del medikamenter, som blokerer de her signalveje, og som man vil kunne lave forsøg med. Blandt andet nogle af de medikamenter, vi har brugt i studiet,” forklarer lektor Sally Dabelsteen, der har lavet studiet sammen med Hans Wandall.

Arbejdet er foregået i samarbejde med forskergrupper fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og Tandlægeskolen, begge på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

”Nogle af medikamenter er allerede testet i mennesker, og nogle er i gang med at blive testet på mennesker i forbindelse med andre kræfttyper. Så dem vil man også kunne teste direkte på hudkræft,” siger hun.

For at se dette indhold fra sund.ku.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Det tætteste man kan komme på rigtig menneskehud

Den kunstige hud, som forskerne brugte ved forsøget, er en kunstig, genetisk manipuleret version af menneskets hudceller. Den laves ved at dyrke hudceller direkte på en underhud lavet af kollagen. På den måde får man cellerne til at gro i lag, ligesom den menneskelige hud.

Hudmodellen, som man kalder den kunstige hud, adskiller sig fra forsøg i mus ved, at det er muligt relativt hurtigt at lave kunstige genpåvirkninger på den, som kan hjælpe med at gøre forskerne klogere på de systemer, der understøtter hudens udvikling og fornyelse.

På den måde kan de også genskabe og følge udviklingen af forskellige andre hudlidelser end hudkræft.

”Ved at bruge kunstig menneskehud overkommer vi den forhindring, man plejer at døje med, nemlig om man overhovedet kan overføre resultater fra for eksempel mus til menneskeligt væv. Det har nemlig hidtil primært været mus, man har brugt i denne type studier. I stedet kan vi nu pege på, at de her stoffer sandsynligvis ikke er skadelige og kan virke i klinisk sammenhæng, fordi vi nu kommer tættere på den humane virkelighed,” siger Hans Wandall.

Forskernes kunstige hud ligner den hud, man bruger til at teste kosmetiske produkter i EU, hvor det siden 2004 har været forbudt at bruge dyr. Men, siger Hans Wandall, med den kunstige hud kan man ikke undersøge, hvordan et potentielt lægemiddel vil påvirke hele organismen. Hudmodeller som forskernes har været brugt af makeup-firmaer siden midten af 1980’erne.

”Vi kan undersøge det fokuseret på det enkelte organ – huden –, og så kan vi høste erfaringer om, hvordan molekyler virker, samtidig med at vi kan studere, om de er skadelige for hudens opbygning og hudens raske celler i øvrigt,” siger han.