Kunstig intelligens skal reducere energiforbruget i Københavns Kommune

Kunstig intelligens, der ud fra data om bl.a. vejret og bygningers brug præcist kan forudsige, hvornår og hvor meget varme og ventilation den enkelte børnehave eller daginstitution har brug for.

Det kan blive Københavns Kommunes næste værktøj i den grønne omstilling. Over de næste to år skal ny teknologi optimere energiforbruget og indeklimaet i kommunens cirka 300 ejendomme på under 3.000m2, fx byens daginstitutioner. Det vil ikke bare kunne bidrage til mindre energiforbrug og CO2-besparelser, men også mindske kommunens varme- og elregning. Projektet har med den nye Finanslov fået tildelt fem millioner kroner.

”Vi er nødt til at tænke innovativt for at kunne løse de klimaudfordringer, vi står overfor. Derfor går vi i Københavns Kommune gerne i front på at afprøve ny teknologi, der kan sætte fart på den grønne omstilling – også i vores egne bygninger. Forhåbentlig vil vores udvikling af nye løsninger også kunne være til gavn for landets andre kommuner”, siger overborgmester Lars Weiss (S). 

Projektet er langt fra Københavns Kommunes eneste projekt med brug af ny teknologi. Hovedstaden fik sidste år tildelt midler på finansloven til to andre projekter med kunstig intelligens. De skulle sikre kortere svartid på byggesagsansøgninger og bedre match af relevante jobforslag til ledige.

”Vi ønsker i København at skabe en topmoderne og velfungerende by, samtidig med at vi sikrer fortsat udvikling og grøn omstilling. Brugen af kunstig intelligens kan blive et vigtigt element i at gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Jeg ser frem til at opleve, hvordan projektet fungerer i praksis”, siger Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Skal både reducere CO2-udledning og udgifter til energiforbrug
Konkret skal projektet via bl.a. kunstig intelligens og sensorer analysere bygningers anvendelse for at finde modeller, der kan forudsige og styre energiforbruget alt efter behovet. Når energiforbruget bliver mindre, reduceres også CO2-udledningen, fordi kraftværkerne ikke behøver at producere lige så meget energi og dermed CO2.

Teknologien i projektet åbner også op for, at opvarmningen af bygningerne kan flyttes til tidspunkter, hvor energinettet er mindre belastet - fx i de tidlige morgentimer – så varmen bliver billigere. Dermed er der potentiale for, at Københavns Kommune både kan bidrage til den grønne omstilling og spare på varmeregningen.

Fakta om projektet

• Projektet er en del af en række signaturprojekter, som via økonomiaftalerne for kommuner og regioner og Finansloven har fået midler til at afprøve kunstig intelligens. Når projektet er færdigt, bliver løsningerne stillet til rådighed for andre aktører, så projektet kan bidrage til at sætte skub i flere kommuners grønne omstilling.
• Der tages udgangspunkt i kommunens ca. 300 ejendomme på under 3.000 m2. Det er endnu for tidligt at estimere den præcise reduktion på CO2-udledning og varme- og elregning. Projektet skal bl.a. finde ud af, hvor stort potentialet er.
• Det er Copenhagen Solutions Lab i Teknik- og Miljøforvaltningen, der sammen med Københavns Ejendomme og Indkøb står for projektet. Det ventes at gå i gang i starten af 2021.

Fakta om digitalisering i Københavns Kommune

• Ny teknologi er allerede en del af Københavns Kommune arbejde på flere områder. I alt er der fx løst næsten 900.000 sager vha. automatiseringsteknologi til fx borgerrettet sagsbehandling. Dette har indtil videre frigjort næsten 150.000 arbejdstimer
• Københavns Kommune afsætter årligt ca. 400 mio. kr. i en innovations- og investeringspulje til udviklingsprojekter.
• Københavns Kommune har udviklet et kodeks og en række administrative vejledninger for brugen af kunstig intelligens for at sikre en fælles tilgang til anvendelsen samt opmærksomhed på de juridiske og etiske spørgsmål, der kan opstå.