Kunstig intelligens skal hjælpe patienter med blodprop i hjertet
De første timers vurdering og behandling af patienter med en blodprop i hjertet er vigtige. Derfor indsamler man allerede i dag enorme mængder kliniske data, mens patienterne er indlagt. Men selvom man allerede i dag anvender statistisk-baserede risikomodeller i behandlingen, kan det være svært at vurdere, hvordan de forskellige parametre, der indgår i modellerne, påvirker hinanden.
Lægerne mangler derfor hjælp til at finde mønstre i de data, som reelt gavner patienten.
Rigshospitalets hjerteafdeling vil derfor i samarbejde med Alexandra Instituttets eksperter i kunstig intelligens undersøge, om man med forskellige sundhedsdata kan udvikle en algoritme, der kan gøre behandlingen af patienter med blodprop i hjertet endnu bedre.
Skal individualisere behandling
Ifølge Dan Eik Høfsten, overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling, er der især to spor, som man vil undersøge.
Det første skal hjælpe med at individualisere behandlingen, så alle får den bedste behandling efter en blodprop i stedet for “one size fits all”.
“Vi har en god fornemmelse af, hvilke fysiske forhold der afgør, om folk dør. Vores modeller er blevet mere og mere sofistikerede, og vi har fået maskinkraft og datamængder, der gør, at vi kan opstille risikomodeller, der tager højde for mange forskellige parametre. Men de klassiske statistiske modeller er også begrænset af, at de oftest antager, at hver parameter er uafhængig af hinanden, og har samme betydning for alle patienter. Med maskinlæring har vi mulighed for at kombinere variable på mange forskellige måder og dermed tage højde for, hvordan de mange forskellige parametre påvirker hinanden indbyrdes,” siger Dan Eik Høfsten.
Den anden ting, man vil undersøge, er den hjerterytme-overvågning, som alle patienter bliver udstyret med, når de bliver indlagt. Her har man i dag et veletableret alarmsystem, som kan genkende abnorme hjerteforstyrrelser, som kræver akut behandling.
Analysere rytmedata
En patient har typisk 100.000 hjerteslag i døgnet, og ifølge Dan Eik Høfsten er det tanken, at der gemt imellem de enorme mængder rytmedata ligger nogle variationer, som ikke nødvendigvis siger noget om risikoen her og nu, men som markerer, hvis patienten har risiko for at få rytmeforstyrrelser eller andre hjerterelaterede komplikationer siden hen.
“Vi vil putte alle de kliniske parametre ind, som vi ved har betydning. Det gælder lige fra blodprøver, blodtryksmålinger, resultater fra undersøgelser og patientens tidligere sygehistorie. Vi vil derefter følge patienterne i en periode efter udskrivelsen og fodre algoritmen med oplysninger om, hvilke patienter, der siden oplevede komplikationer. Tanken er, at algoritmen kan håndtere de enorme datamængder og lede efter mønstre af en anden karakter, end hvad den menneskelige hjerne er trænet til og dermed kan lave en profil over de patienter, der har størst risiko,” forklarer han.
Udfordringen med blodpropper i hjertet var tidligere, at dødeligheden var meget høj. Det problem har man nu næsten løst, så i dag er udfordringen i højere grad, at over 25 procent ender med at blive genindlagt inden for det næste halve år.
Mange af indlæggelserne handler ikke om, at patienterne har fået en ny blodprop eller alvorlige helbredsmæssige problemer. Det kan også skyldes mildere ting, som i lyset af at patienten for nylig har haft en blodprop, kan skabe større usikkerhed og i sidste ende lede til unødvendige indlæggelser. Det er noget, der både belaster sundhedsvæsenet, men ikke mindst patienternes livskvalitet.
Patienterne ligger typisk til overvågning i tre til fem døgn, afhængig af, hvordan de har det. Det vil derfor være en stor forbedring af efterbehandlingen og samfundsmæssig gevinst, hvis man kan forudse og forebygge genindlæggelser.
“Hvis man allerede, når man udskrev dem, vidste, hvem der kommer til at få problemer, så kunne man planlægge yderligere tiltag ved udskrivelsen. Det vil også åbne op for muligheder for at afprøve nye forebyggende behandlinger, hvis vi på forhånd ved, hvilke patienter, der har størst chance for at få gevinst af behandlingen.
Del af årlig pulje på 3 mio. kr.
I Region Hovedstaden har man i regionsrådet prioriteret at sætte skub i brugen af kunstig intelligens på hospitalerne. Her har man bl.a. afsat en pulje på 3 mio. kr. årligt målrettet perspektivrige projekter.
”Brugen af kunstig intelligens kan gøre en kæmpe forskel – både fordi man som patient hurtigere kan få stillet en prognose, men også fordi vi i højere grad kan tilpasse behandlingen til den enkeltes behov og forebygge genindlæggelser – alt sammen til gavn for patienterne. Desværre har vi ikke altid de nødvendige kompetencer og teknologier hos os, og derfor er jeg glad for, at vi i stigende grad samarbejder med videninstitutioner som Alexandra Instituttet og andre, når vi skal have løst de komplekse udfordringer, der findes i sundhedsvæsenet i dag,” siger regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S).
Morten Engell-Nørregård, der er Senior Computer Graphics and Simulation Specialist fra Alexandra Instituttet, synes, det er positivt, at der er politisk vilje til at anvende kunstig intelligens med henblik på at forbedre behandlingen.
“Det er en interessant prøvesten, hvor vi som teknikere skal finde frem til værktøjer som klinikerne kan bruge. Vi er samtidig med til at definere og være med til at finde løsninger på nogle af de udfordringer, der ligger i at dele de her sundhedsdata på en sikker og brugbar måde, så man kan bruge dem til dataanalyse. Men det har vi jo en fin tradition for i Danmark.”
Faktaboks: Sådan vil man bruge kunstig intelligens til at forbedre behandlingen af blodpropper i hjertet:
- Hjerteafdelingen indsamler allerede i dag enorme mængder data, mens patienterne er indlagt, men har svært ved at bruge dem alle sammen i en samlet forudsigelse af patientens risiko for komplikationer. Det bliver derfor typisk nogle enkeltparametre, der bliver lagt vægt på, og man mangler derfor hjælp til at finde mønstre i de enorme datamængder, som reelt gavner patienten.
- På trods af at der er sket så stor udvikling inden for behandling af blodpropper, er der stadig en utrolig mængde patienter, som efter et ukompliceret forløb med blodprop bliver genindlagt.
Hvis man kan forudsige, hvem de er allerede inden for de første døgn, vil man langt bedre kunne individualisere behandlingen, så alle får den bedste behandling efter blodprop i stedet for “one size fits all”. - En anden ting, som man vil undersøge, er de kontinuerlige hjerterytmemålinger, som alle patienter bliver udstyret med, når de bliver indlagt. Her ligger potentielt en masse kliniske informationer ”gemt” i rådata, som man ikke opfanger i dag, men som maskinen måske vil kunne fange.
Kontaktinfo:
Dan Eik Høfsten, overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling, +45 35 45 09 70, dan.eik.hoefsten@regionh.dk
Lars Gaardhøj (S), regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, +45 28 92 25 98, lars.gaardhoej@regionh.dk
Morten Engell-Nørregård, Senior Computer Graphics and Simulation Specialist, Alexandra Instituttet, +45 93 50 85 64, morten.engell-norregard@alexandra.dk
Billeder
Information om Alexandra Instituttet
Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
GreenTec når længere med grønne greb18.4.2024 08:16:55 CEST | Pressemeddelelse
GreenTec A/S i Kolding har produceret maskiner til pleje og vedligeholdelse af grønne arealer i over 40 år. Nu er familiefirmaet midt i en større digital og bæredygtig omstilling og har bl.a. halveret udgifterne og sparet 70 ton CO2-udslip på deres transport om året.
AI og anonym headcount får mere ud af kvadratmeterprisen21.3.2024 10:47:22 CET | Pressemeddelelse
Danske Ubiqisense har skabt en intelligent sensor, der tæller mennesker anonymt, så f.eks. mødelokaler kan udnyttes bedre. Et forløb med Alexandra Instituttet har nu fordoblet præcisionen af Ubiqisense’ intelligente løsning.
Lise Bering er ny bestyrelsesforperson i Alexandra Instituttet20.3.2024 14:23:59 CET | Pressemeddelelse
Lise Bering, der er kommerciel direktør i Norlys Digital, er ny bestyrelsesforperson i Alexandra Instituttet. Hun afløser Steen Lynenskjold fra Terma, der efter eget valg forlader posten efter 15 år. Samtidig indtræder Hanna Svae som bestyrelsesmedlem.
Færre teknikere skal flyve verden rundt: AR-værktøj gør kunder mere selvhjulpne15.3.2024 10:17:58 CET | Pressemeddelelse
En ny prototype på et AR-værktøj hjælper Fibo Intercons kunder i hele verden med fejlsøgning på betonblandeanlæg. Virksomheden kan dermed undgå store omkostninger og reducere CO2-udledningen. Den nye prototype er resultatet af et MADE demonstrationsprojekt, som Industriens Fond står bag.
Alexandra Instituttet styrker ledelsen med to markante profiler28.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Morten Spanner Christiansen og Ronnie Siegumfeldt Andersen indtræder i Alexandras management og får ansvar for hhv. kommerciel aktivitet og HR. Med de nye profiler ønsker Alexandra at styrke danske virksomheders konkurrenceevne og imødekomme den stigende efterspørgsel efter digitale kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum