Kunstig intelligens kan spare gartnerier en femtedel af elregningen

Da Putin invaderede Ukraine, angreb han ikke blot sin blågule nabo mod vest, men også uforvarende vækstsæsonen i danske gartnerier. For siden d. 24. februar er gasprisen steget med 700 procent, og elpriserne er fordoblet.  

Gartneriet Knud Jepsen A/S, der ligger i Aarhusforstaden Hinnerup, er verdens største producent af kalanchoe, i folkemunde Brændende Kærlighed. Gartneriet er på 120.000 m². Der er installeret vækstlys i hele gartneriet. Det er dyrt. Voldsomt dyrt. Men der er penge at spare.  

Forskere fra SDU har nemlig i samarbejde med Aarhus Universitet og gartneriet Knud Jepsen udviklet en algoritme, som optimerer lysstyringen i forhold til elpriserne.  

”Man ser typisk, at elpriserne har store udsving. Nogle gange er der overforsyning på nettet, så energipriser bliver negative. I forskningsprojektet DynaGrow har vi udviklet en algoritme, der implementerer elpriserne i gartneriets lysstyrring. Vi har fundet den rette balancegang med lavest mulige energiforbrug, men hvor vi samtidig bibeholder den rigtige kvalitet på planten,” fortæller lektor Jan Corfixen Sørensen fra Software Engineering ved SDU.  

De computerbaserede systemer implementerer vejrudsigter, så de kan forudse, hvordan elpriserne bliver ude i fremtiden. Vejrudsigten bruges samtidig til at beregne, hvor meget vækstlys der skal tilføres, for at opfylde planternes behov. Energi Danmark leverer en prisprognose på den strøm, gartneriet skal købe, og DynaGrow kommer herefter med forslag til, hvornår det er billigst at tænde vækstlyset. 

”Vi laver prognoser, som sparer penge på baggrund af et datadrevet beslutningsgrundlag,” siger Jan Corfixen Sørensen.  

Har sparet 20 procent på strømmen 
Og der er penge at spare. Produktionschef Gunner Holm fra Knud Jepsen A/S fortæller, at gartneriet i januar brugte 31 procent mindre strøm sammenlignet med sidste år.  

”Hvis vi kigger over hele året, så har vi nok sparet 20 procent på forbruget. Nu, hvor priserne er så vanvittige, så er der virkelig penge at spare,” fortæller Gunner Holm.  

Brændende kærlighed er en speciel blomst. I begyndelse af sin levetid skal den have masser af lys for at vokse. Op til 20 timer om dagen. Derfor er den interessant i forbindelse med el-besparelser.  

”Den skal måske have 15 timers lys i gennemsnit om dagen. Baseret på vejrudsigten og algoritmen kan vi så give den 10 timer den ene dag, hvis strømmen er ekstremt dyr, og 20 den næste, hvor den er knap så dyr. I den fase er der virkelig mulighed for at optimere i forhold til elpriserne,” fortæller Gunner Holm. 

Putin har sat fart på den grønne omstilling 
Oprindeligt blev projektet Dynagrow iværksat for at imødekomme den grønne omstilling, men med de stigende elpriser er hastigheden på projektet accelereret kraftigt. Tvunget af de økonomiske omstændigheder. 

”Vi har spændt buen hårdt og justeret meget på strømforbruget for at se, hvor meget vi kunne spare. Under normale omstændigheder ville vi måske have drejet knappen en kvart omgang, men i stedet har vi given den en fuld omdrejning. Det har betydet, at vi er kommet frem til det punkt, hvor vi er nu meget hurtigere end vi ellers ville have gjort,” siger Gunner Holm. 

Han fortæller videre, at gartneriet har kunnet observere, at nogle sorter har vist sig at klare sig bedre end andre ved lavere lys niveau, hvilket bliver et parameter fremadrettet, når der skal vælges nye sorter. Gartneriet vil søge de egenskaber og krydse dem med andre sorter. 

Ikke kun gartnerier kan spare ved hjælp af algoritmer 
Det er ikke alle gartnerier og planter, som kan nyde godt af el-besparelser ved hjælp af datadreven lysregulering. Tomater skal f.eks. have så meget lys som muligt, så her er det ikke muligt at justere på strømmen i henhold til elpriserne. Men det kan andre industrier til gengæld, fortæller Jan Corfixen Sørensen. 

”I forbindelse med overgangen til vedvarende energikilder ser vi svingende energipriser alt efter sol, vind og vejr. Samtidig stiger priserne om morgenen, når folk sætter vasketøj over, og igen om aftenen, når der skal laves aftensmad og el-bilen skal lades op. Det kan vi tage højde for og undgå de tidspunkter, hvor elpriserne er højest,” siger Jan Corfixen Sørensen. 

Han fortæller videre, at gartnerier har været en oplagt branche til at teste teknologien, men at den kan udbredes til andre energitunge brancher, hvor der er mulighed for at optimere energiforbruget. Knud Jepsen A/S er et af flere end 200 vækstgartnerier i Danmark, så potentialet er enormt i branchen. 

”Det kunne være foderproducenter. Det er omkostningstungt at tørre foder. Byggebranchen er også oplagt, hvor betontørring bruger utrolig meget energi. Vi kan dog ikke bare overføre teknologien én til én. Vi skal optimere domænespecifikt. Gartnerier har nogle særlige krav, andre industrier har nogle andre, så det er vigtigt at have slutbrugeren i centrum og lave skræddersyede løsninger.”