Kunne ikke bære at kvinder på krisecenter var alene: Lene vinder frivillig-pris
26.11.2020 10:17:11 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
Da coronapandemien lukkede Danmark ned i foråret, trådte Lene Kirstine Baggersgaard til. Hun er frivillig på Vejle Krisecenter, hvor hun tog 49 nattevagter i træk under corona-nedlukningen. Derfor er hun nu kåret som årets Fantastiske Frivillige.
”Jeg kunne simpelthen ikke rumme, at kvinderne og deres børn på krisecentret skulle være alene om natten. Når man efter at have været udsat for vold er på et krisecenter, er man ekstremt sårbar, og der er brug for trygge rammer, for at man kan komme videre. Det var vigtigt for mig, at der også var trygt om natten, og derfor var det naturligt for mig, at tage nattevagterne under nedlukningen,” siger Lene.
Fantastiske Frivillige er en årlig pris, der uddeles af Røde Kors, Coop, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse for at hylde frivillige i Danmark. Med prisen modtager Vejle Krisecenter en præmie på 25.000 kroner sponsoreret af Coop.
”Verden er et bedre sted på grund af Lene. Og der, hvor hun så adskiller dig fra de fleste, er at hun under forårets corona-nedlukningen ene kvinde tog 49 nattevagter i streg. Fordi hun ikke syntes, kvinderne og deres børn skulle være alene. Det er de færreste, der omsætter den omsorg til 49 nattevagter,” siger Marie-Louise Gotholdt, national chef ved Røde Kors, under overrækkelsen af prisen.
Lene har været frivillig på Vejle Krisecenter siden 2013. Hun er indstillet til prisen Fantastiske Frivillige for sin utrættelige indsats under coronanedlukningen, og fordi hun møder kvinderne på krisecentret på en god og anerkendende måde.
”Det er netop en ildsjæl som Lene, der viser, hvor stor betydning den personlige indsats har for mennesker, der står i en sårbar livssituation,” siger Maruska la Cour Mosegaard, sekretariatschef i Kræftens Bekæmpelse.
Du kan læse mere om Fantastiske Frivillige på www.fantastiskefrivillige.dk.
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder
Links
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Kultur- og erhvervsprofiler samler stærkt millionresultat til Røde Kors4.7.2026 14:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt netværk af kultur- og erhvervspersoner har det seneste år løftet en lang række kreative projekter og initiativer til fordel for Røde Kors som en del af organisationens Klub 10 og Klub 100. Tilsammen har de indsamlet mere end 5,6 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark og resten af verden
Nyt samarbejde mellem Røde Kors og Aarhus Kommune skal øge livskvaliteten for sårbare aarhusianere30.6.2026 11:15:03 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen skal skabe bedre muligheder for deltagelse i fællesskaber, styrke følgeskab og støtte til sårbare ældre samt fremme mangfoldighed og lokal sammenhængskraft
"Vi har ikke været nogen steder i fem år": Sommerferien gør ondt i økonomisk trængte familier29.6.2026 05:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien føles lang uden noget at se frem til, og for flere økonomisk trængte familier er det ikke en tid, der er forbundet med glæde. Flere forældre fortæller, at deres børn er flove over at skulle tilbage i skole og fortælle om en ferie uden oplevelser. Det viser en ny undersøgelse fra Røde Kors
Ingen varer over 100 kr i Røde Kors Butik på Roskilde Festival26.6.2026 13:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Har du glemt solbrillerne, regnjakken eller tasken til festivalpladsen? Fra onsdag til lørdag kan festivalgæster gøre billige og mere bæredygtige fund i Røde Kors’ pop-up butik på Roskilde Festival.
Røde Kors: Vær ekstra opmærksom i varmen – også på dem, du er sammen med23.6.2026 15:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Mind hinanden om at drikke væske nok, søg skygge og hjælp med at køle en person, der er blevet overophedet, ned
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

