Kulturudvalget søger inspiration til det nye bibliotek i Fredensborg
19.8.2021 10:24:56 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Kulturudvalget har netop været på en kort inspirationstur til Maltfabrikken i Ebeltoft og Herning Bibliotek for at hente inspiration og erfaringer til udvikling af det nye Fredensborg Bibliotek.
Turen var dermed en optakt til de kommende måneder, hvor Fredensborg Kommune inviterer alle interesserede og aktører i og omkring Fredensborg til at deltage i udviklingen af fremtidens kulturelle mødested og bibliotek.
Startskuddet til den proces lyder den 11. september, hvor Fredensborg Kommune er til stede på Fredensborg Høstmarked og fortæller om projektet og lytter til gode ideer og andre input til fremtidens kulturelle mødested og bibliotek i Fredensborg. Alle er velkomne til at komme forbi.
Afsættet er som bekendt, at Fredensborg Kommune har købt de tidligere KIWI-lokaler i Jernbanegade 3, så Fredensborg Bibliotek på længere sigt kan flytte ned i gadeplan og åbne bibliotekets rammer ud mod bylivet.
Kulturudvalget søgte inspiration
Onsdag den 11. august besøgte Kulturudvalget de to spændende og forskellige bud på biblioteker og kulturelle mødesteder, som skaber fællesskaber for både borgere, brugere og andre besøgende i moderne biblioteksrammer.
Fra Kulturudvalget deltog formand Ulla Hardy-Hansen (C), næstformand Carsten Nielsen (A), Carsten Wulff (V), Bettina Bové (B) og Tinne Borch Jacobsen (V).
Formand Ulla Hardy-Hansen sagde efter hjemkomsten fra inspirationsturen:
”Det var spændende og interessant at se, hvor forskelligt man har grebet opgaven med biblioteket som byens samlingspunkt an i andre kommuner. Nu glæder vi os meget til at komme i gang med udviklingen af Fredensborg Bibliotek og tale med borgerne om deres behov og ideer”.
Turens første besøg var på Maltfabrikken i Ebeltoft, som er Djurslands nye kulturcentrum med både scene, spillested, spisehus, iværksætteri, galleri, mikrobryggeri, ungdomshus, kunstnerboliger, værksteder osv. Herudover har Ebeltofts bibliotek, lokalhistoriske arkiv og museum også til huse i den gamle maltfabrik, der lukkede i 1998.
Ebeltoft er en by på godt 7.000 indbyggere samt en del turister og kan derfor sammenlignes med Fredensborg i forhold til at skabe et bibliotek som et samlingspunkt for viden, kulturhistorie, kunst, erhverv osv.
Efter Maltfabrikken og Ebeltoft gik turen til Herning Bibliotek, som ligger i centrum af Herning. Her åbnede det nye Herning Bibliotek i 2014 og siden har byggeriet vundet priser og anerkendelse for transformationen fra en uskøn betonbygning til et moderne storbybibliotek.
Bygningen var oprindeligt en nedlagt dagligvarebutik, ligesom i Fredensborg, og Herning Kommune købte bygningen med det formål at skabe et mødested i centrum af bymidten og skabe et knudepunkt for kulturtilbud og litteraturformidling, men også et demokratisk byrum med plads til alle. Både bygningen, placeringen og formålet læner sig op ad den vision og det idéoplæg, som Fredensborg Byråd har formuleret for fremtidens Fredensborg Bibliotek.
Kontakter
Udvalgsformand Ulla Hardy-Hansen (C), tlf. 50 83 63 49
Projektleder Marie Louise Wittenkamp på mlwi@fredensborg.dk eller tlf. 5144 2707
Billeder



Links
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
