Kulturnatten vender tilbage: Skyd en klimamyte og bliv klogere på affald
28.9.2021 16:07:33 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Hvordan er det lige, den nye affaldsordning i Næstved Kommune fungerer? Hvordan sorterer man sin emballage korrekt og får mælkekartonerne til at fylde mindst muligt i beholderen? Og hvilke muligheder er der for en mere klimavenlig varme?
Det og meget andet kan man få svar på ved dette års Kulturnat i Næstved, som finder sted fredag den 1. oktober. Her er Næstved Kommune repræsenteret ved Team Klima, Miljø og Affald, der fra klokken 16 til 22 står klar i teltet på Axeltorv med forskellige aktiviteter og quizzer, der relaterer sig til klima og affald.
- Vi vil selvfølgelig gerne bakke op om kulturnatten i Næstved. Det er en oplagt mulighed for os til at være i dialog med børn og voksne om klima og sortering af affald, siger teamleder Jette Jungsberg.
Få hjælp til sorteringen gennem ny app
Et flertal i Folketinget vedtog sidste sommer en ny klimaplan, som blandt andet indebærer, at alle landets 98 kommuner skal sortere i de samme 10 typer affald. Den nye affaldsordning trådte i kraft i Næstved Kommune den 1. juli i år og skal hjælpe med at øge mængderne af sorteret affald, så endnu mere kan genanvendes, mængden af affald til forbrænding mindskes og CO2-udledningen nedbringes.
Når borgerne sorterer, er det muligt at udnytte de værdifulde ressourcer, der er i affaldet. Med den nye affaldsordning kan endnu mere affald blive til nye materialer og produkter takket være sorteringen i den enkelte husstand.
Det er dog ikke altid lige nemt at finde ud af, i hvilken beholder affaldet skal i. Derfor vil Næstved Kommune på kulturnatten vise den nye sorteringsapp ”Perfect Waste” frem, som har til formål at gøre affaldssorteringen endnu lettere. Her vil det være muligt at scanne forskellige produkters stregkoder og få føling med, hvordan appen virker.
Det er også muligt at deltage i den store sorteringsquiz, hvor børn og voksne kan dyste i viden om affald ved at placere forskellige produkter rigtigt på spillepladen, som består af KL’s piktogrammer. Man kan også lære at folde mælkekartoner, så de fylder mindst muligt i affaldsbeholderen eller svare på en række spørgsmål om den kommunale storskraldsordning og dermed blive klogere på eksempelvis farligt affald og kasserede tekstiler.
Skyd en klimamyte
Næstved Kommune er netop blevet udvalgt til at være DK2020 kommune. Det betyder, at kommunen skal deltage i et grønt samarbejde med andre kommuner i landet og har forpligtet sig til at udarbejde og implementere konkrete handlinger, så kommunen kan blive CO2 neutral i 2050. Samtidig er Næstved Kommune i gang med at udarbejde en varmeplan, som blandt andet danner rammerne for lavere CO2-forbrug.
I den forbindelse deltager kommunen ved kulturnatten med to aktiviteter, der relaterer sig til klima. Det er blandt andet muligt for borgerne at komme forbi teltet på Axeltorv og skyde en klimamyte. Der findes nemlig mange myter indenfor klima – blandt andet om elbiler. Det vil også være muligt at stille konkrete spørgsmål til, hvilke muligheder der er for mere klimavenlig varme.
Det er gratis at deltage i alle aktiviteter. Se programmet her: www.kulturnat4700.dk
Nøgleord
Kontakter
Mia Than WestKommunikationsmedarbejder, Center for Plan og MiljøNæstved Kommune
Tlf:27362537mthwes@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
Budgetkatalog for 2027 på 64 mio. kr. sendes i høring25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune beder medarbejdere, råd og nævn om at kvalificere de politiske prioriteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


