Kulturium Bibliotek holder åbent under udbedring af vandskade
22.10.2020 10:41:55 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Kulturium Bibliotek i Ishøj blev natten til den 13. september udsat for vandskade, hvilket medførte, at store mængder vand kom ned gennem loftet i børneafdelingen.
Mængden af vand var så stor, at i omegnen af 95% af bibliotekets samlede gulvareal blev oversvømmet. Både dele af loftet, gulvet, gipsvægge, inventar og hele 2.414 bøger blev skadet af vandet.
Skaden er nu i gang med at blive udbedret, så biblioteket igen kan blive lige så besøgsvenlig som før vandskaden.
Åbent i hele udbedringsperioden
Biblioteket har nu en plan for udbedringen af skaderne klar, hvor biblioteket kan holde åbent i hele udbedringsperioden.
Arbejdet kan dog ikke udføres helt uden gener, og de besøgende vil opleve lidt mere rod og støj end de har været vant til.
Den foreløbige tidsplan for udbedring af vandskaden er, at der i uge 43-45 bliver udbedret vægge og lofter med start i børnebiblioteket. Herefter udbedres gulve fra uge 46.
Dette betyder at visse arrangementer i perioden vil være aflyst. De besøgende opfordres til at holde øje med bibliotekets hjemmeside, ishojbib.dk, som løbende vil blive opdateret med evt. ændringer i arrangementer.
Kulturium Bibliotek glæder sig til at byde besøgende velkommen på biblioteket under udbedringsperioden og håber på forståelse for de gener udbedringsarbejdet må medføre.
Kontakter
Line Nørregård Larsen, kommunikationsmedarbejder i Kulturium: lilla@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

