ROMU

Kulturens Analyseinstitut bliver en del af stærk kulturkoalition i Det Kongelige Palæ

Del

Den 1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut ind i portnerboligen i Det Kongelige Palæ og kommer til at have sin hverdag tæt på arbejdsgruppen bag det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Begge parter glæder sig til samarbejdet, som de forudser kan gavne både instituttet og centret, men i særdeleshed kulturen generelt.

Det Kongelige Palæ, der er en del af Roskildes levende kulturstrøg, får en ny lejer, når Kulturens Analyseinstitut flytter ind i nogle ubenyttede lokaler i det historiske hus. Instituttet blev sidste år nedsat af Kulturministeriet til at analysere og levere viden om kulturområdet i Danmark. Fra den 1. juli får instituttet, som er politisk bestemt til at høre hjemme i Roskilde, for en midlertidig periode kontorer i den gamle portnerbygning, som er en del af Det Kongelige Palæ. Her skal de blandt andet dele hverdag med arbejdsgruppen bag det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.

Hidtil har Kulturens Analyseinstitut holdt til på Vækstfabrikken i det boblende startup-miljø på Musicon, og det har givet den helt rigtige energi til instituttet, der selv er en startup-virksomhed.

”Nu skal vi til at tage næste step. Vi rykker ind i palæets gamle, historiske rammer, samtidig med at der bliver arbejdet på at skabe fremtidens bud på formidling af verdensarv. Vi får nogle naboer, der har fokus på det nationale, og som også arbejder med kulturarv på den helt store klinge. Det bliver fantastisk i den kommende periode at komme helt tæt på den del af vores virke,” siger instituttets direktør, Esben Danielsen.

Stærkt kulturelt samarbejde

Også for kræfterne bag det kommende verdensarvscenter er det en god nyhed, at Det Kongelige Palæ fortsat kommer til at dirre af kultur i samtlige lokaler. Og der er masser af synergi at hente i samarbejdet mellem instituttet og arbejdsgruppen bag det nye Verdensarvscenter, siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke.

”Det er et kæmpe plus, at nogle af landets bedste kulturanalytikere nu rykker tættere på. Det skaber attraktive muligheder for samarbejde, inspiration og deling af viden om kulturliv og kulturarv med et nationalt og ambitiøst sigte. De kongelige rammer kalder på, at der her skabes noget, som skiller sig ud, og som rigtige mange borgere fra hele landet og turister med vil sætte pris på”.

I forvejen rummer bygningerne blandt andet biskoppens bolig, Roskilde Kunstforening og stiftets administration. De nye kontorfæller skriver sig derfor ind i en stærk kulturel koalition. Netop samarbejde og interessefællesskab er essentielt for de kommende års arbejde med det nye Verdensarvscenter, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

”Der findes kun få lokaliteter i Danmark, som er udpeget som verdensarv. Roskilde Domkirke hører til den fine og udvalgte kreds. Også derfor er det kommende verdensarvscenter noget, der kun kan blive stort og godt, hvis mange institutioner og mennesker arbejder sammen om det. For nogle måneder siden trådte Kongernes Samling ind i kredsen af samarbejdspartnere, der i forvejen tæller Slots- og Kulturstyrelsen, Roskilde Kommune, domsognet og andre museer. Og nu udvides kredsen yderligere. Det er, sagt på en varm sommerdag, ganske enkelt en ren solskinshistorie.”

Læs om samarbejdet mellem Kongernes Samling og Roskilde Domkirke Verdensarvscentret.

Roskildes kulturliv som live-lab

At lande midt i det kulturelle Roskildes centrum og få en hverdag omgivet af kultur er noget af det, Esben Danielsen ser mest frem til. Det Kongelige Palæ er en del af Roskilde Kulturstrøg, som tæller otte kulturinstitutioner midt i domkirkebyen.

”Vi drømmer om, at Roskilde Kommune og byens kulturliv kan være et slags live-lab for os, så vi benytter vores hjemkommune til at prøve os frem i forhold til, hvordan man ser analytisk på kulturlivet. Det samarbejde, der er mellem ROMU, byens kulturstrøg og kommunen, bliver sindssygt spændende at være en del af,” fortæller Esben Danielsen.

I øjeblikket består medarbejderstaben i Kulturens Analyseinstitut udover Esben Danielsen og analysechef Jens Christian Nielsen af en stab på syv projektansatte, som er instituttets ”prototype bemanding”, og som året ud skal afprøve, hvilke kompetencer og indsatser instituttet skal være klar til at gennemføre. Det er disse ni, som får deres dagligdag i portnerboligen i Det Kongelige Palæ.

Kulturens Analyseinstitut skal levere struktureret og empirisk funderet viden om kulturområdet og dets dynamikker. Bestyrelsen er udpeget af kulturministeren og sammensat, så den repræsenterer kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik. Derudover er det hensigten, at mindst et af medlemmerne repræsenterer et af de øvrige nordiske lande.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der efter planen skal åbne i 2027, skal formidle historien om domkirkens unikke arkitektur, om den kongelige danmarkshistorie og om ritualerne, der vedrører de kongelige begravelser. Centret skal bo i dele af bygningskomplekset med Det Kongelige Palæ, der ligger umiddelbart ved siden af Roskilde Domkirke. Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke står overordnet for processen og realiseringen af Verdensarvscentret, og museumskoncernen ROMU skal stå for driften.

Kontakter

Esben Danielsen
Kulturens Analyseinstitut
Mobil 40 59 20 04
esben.danielsen@kulturanalyser.dk

Billeder

1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut med Esben Danielsen (tv) i spidsen midlertidigt ind i portnerbygningen til Det Kongelige Palæ. For tiden står bygningerne tomme, og Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, ser frem til, at endnu en kulturel samarbejdspartner tager plads i huset. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut med Esben Danielsen (tv) i spidsen midlertidigt ind i portnerbygningen til Det Kongelige Palæ. For tiden står bygningerne tomme, og Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, ser frem til, at endnu en kulturel samarbejdspartner tager plads i huset. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Download
1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut med Esben Danielsen (th) i spidsen midlertidigt ind i portnerbygningen til Det Kongelige Palæ. For tiden står bygningerne tomme, og Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, ser frem til, at endnu en kulturel samarbejdspartner tager plads i huset. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
1. juli flytter Kulturens Analyseinstitut med Esben Danielsen (th) i spidsen midlertidigt ind i portnerbygningen til Det Kongelige Palæ. For tiden står bygningerne tomme, og Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU og for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, ser frem til, at endnu en kulturel samarbejdspartner tager plads i huset. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Download

Links

Om ROMU

ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.

ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund15.4.2024 11:22:34 CEST | Pressemeddelelse

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye