Aarhus Universitet: Health

Kroppen påvirker hjernen under udviklingen af Parkinsons sygdom

Del

En gruppe mennesker med søvnforstyrrelser har hjulpet århusianske forskere til en vigtig opdagelse om Parkinsons sygdom. Studiet kan bane vejen for nye diagnoseværktøjer og behandlingsformer i fremtiden.

Parkinsons sygdom har altid været anset som en hjernelidelse. Men ny forskning afslører en tæt kobling mellem sygdommen og bestemte immunceller i blodet - allerede inden diagnosen er stillet.

Forskere fra Aarhus Universitet har taget første skridt ad en vej, der på lang sigt kan føre til helt nye måder at forstå og muligvis behandle den udbredte folkesygdom, som påvirker både motorik og kognition.

”Vi ved, at der ved Parkinsons sygdom sker en inflammation i hjernen, som er afgørende for sygdommens udvikling. Men i studiet har vi været interesseret i de immunceller, man finder uden for hjernen,” fortæller Marina Romero-Ramos, der er lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Forskerne har undersøgt en gruppe patienter, der lider af REM sleep Behavior Disorder (RBD) - en søvnforstyrrelse som gør, at man fysisk og intenst udfører sine drømme med både lyde og bevægelser. Hvis man fx drømmer, at man løber, så løber benene tilsvarende. Søvnforstyrrelsen opdages ofte af ægtefællen, fordi den resulterer i voldsomme bevægelser om natten, og diagnosen er ikke harmløs. Patienter med RBD har en høj risiko for at udvikle Parkinsons - statistisk set vil 90 pct. af dem i løbet af 5-10 år blive diagnosticeret med sygdommen.

Håber at påvirke Parkinsons ved at behandle blodet

Ved Parkinsons sygdom optræder et protein ved navn alpha-synuclein i hjernen, og det dræber neuroner. Det samme protein optræder hos folk med søvnforstyrrelsen, som derfor betragtes som et forstadie til Parkinsons. Det har fået forskerne fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet til at samarbejde med en gruppe neurologer og eksperter i nuklearmedicin på Aarhus Universitetshospital - ledet af Dr. Nicola Pavese - som lavede hjernescanninger på 15 patienter med RBD og 10 raske personer. Scanningen afslørede, at patienterne med søvnforstyrrelse havde betændelse og et tab af nerve-aktivitet i hjernen. Selv om de ikke udviste symptomer på Parkinsons, så var deres hjernenerveceller allerede syge, og hjernens immunceller var aktiveret.

Den banebrydende opdagelse skete, da Marina Romero-Ramos og kollegerne fra Aarhus Universitet analyserede blodprøver fra patienterne. Det viste sig, at inflammationen i hjernen, og det medfølgende tab af hjerneceller er direkte relateret til immunceller i blodet. Når bestemte proteiner øges på immunceller i blodet, er der mere inflammation i hjernen. Det er et nøglefund, når det handler om at forstå Parkinsons sygdom.

”Vi kunne se, at blodets immunsystem ændrer sig meget tidligt - også før der ligger en diagnose på Parkinsons” fortæller Marina Romero-Ramos.

”Dette er det første studie, der viser, at kroppens immunsystem taler med hjernen hele tiden under udviklingen af Parkinsons sygdom, og at ændringer i kroppens immunsystem har indflydelse på, hvordan nervecellerne i hjernen har det. Overført til Parkinsons åbner det nye muligheder for at undersøge immuncellerne i blodet og finde nye behandlingsformer,” siger hun.

Det betyder, at forskerne håber på at man kan påvirke Parkinsons sygdom ved at behandle blodet og ikke kun hjernen. Forsøg på mus og rotter tyder på, at det kan blive muligt i fremtiden, selv om det kræver en del yderligere forskning, fortæller Marina Romero-Ramos.

”Dette muliggør, at vi kan designe immunterapi, der modulerer immunceller i blodet, som derved forsinker ændringerne i hjernen. Det vil have meget stor betydning for patienterne, hvis de fx kan få flere år med god livskvalitet,” siger hun.

”Det åbner også muligheder for, at vi på et tidspunkt kan finde biomarkører i blodet, der fortæller hvordan hjernen har det. Blodprøver kan foretages oftere og billigere end en hjernescanning.”

En tålmodig gruppe patienter

Hjernen er et specielt væv, og i mange år troede forskerne, at immunresponset i hjernen var uafhængigt af resten af kroppen. Nu har studiet fastslået, at immunresponset i hjernen og kroppen taler med hinanden ved RBD, og den opdagelse kunne forskerne ikke have gjort uden en tålmodig gruppe af patienter.

”Vi har haft en unik kombination af forskere på Aarhus Universitetshospital, der tager billeder af hjernen, og forskere som mig, der analyserer immunceller i blodet. Det er meget sjældent, at begge dele bliver undersøgt hos samme patient. Det var kun muligt, fordi denne gruppe mennesker var villige til at deltage i forsøget, og det er vi meget taknemmelige for. De kom bl.a. to gange til hospitalet for at få en hjernescanning, og selv om det ikke er smertefuldt, kræver det tid og tålmodighed.” siger Marina Romero-Ramos.

Nu skal data evalueres og gentages, og nye grupper af patienter vil forhåbentligt lægge blod, hjerne og tålmodighed til videre forsøg.

”Dette er første mursten i bygningen. Vi kan bygge videre på studiet, fordi vi nu har opdaget, at der sker i ændringer blodet på et meget tidligt stadie af Parkinsons sygdom, og at det er relateret til forandringer i hjernen. Det vidste vi ikke før.”

  

Bag om forskningsresultatet

  • Studiet er netop blevet offentliggjort i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Proceedings of The National Academy of Sciences (PNAS): https://www.pnas.org/content/118/10/e2020858118

  • Studiet er en case-kontrol-undersøgelse af raske individer og patienter med REM sleep Behavior Disorder, der er rekrutteret ved henholdsvis Hospital Clinic of Barcelona (Spanien) og Aarhus Universitetshospital (AUH).

  • Patienterne gennemgik PET-scanninger under ledelse af professor Nicola Pavese ved Institut for Klinisk Medicin, PET-centret (AUH). Blodanalysen blev udført af Dr. Romero-Ramos’ lab ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Studiet er udført i et samarbejde med Dr. Eduardo Tolosa's team på CIBERNED og The Parkinson disease and Movement disorder Unit, Neurology Service, Hospital Clinic de Barcelona, Universitat de Barcelona (Spanien).

  • Undersøgelserne modtog godkendelse fra den lokale etiske komité i begge centre, og alle deltagere gav samtykke i henhold til Helsinki-erklæringen inden deltagelse.

  • Studiet er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond, Danmarks Råd for Uafhængig Forskning, Lundbeck Fonden og Jascha Fonden.

Nøgleord

Kontakter

Lektor og DANDRITE affiliated researcher Marina Romero-Ramos
Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet
Mail: mrr@biomed.au.dk
Mobil: +45 60 20 27 49

Information om Aarhus Universitet: Health

Aarhus Universitet: Health
Aarhus Universitet: Health



Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.

Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.

Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum