Kronisk smerte bliver anerkendt som sygdom
26.4.2019 09:39:00 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse

Kronisk smerte bliver nu for første gang klassificeret som diagnose på linje med andre sygdomme, når verdenssundhedsorganisationen (WHO) til maj vedtager sit næste katalog over anerkendte sygdomme.
Det får stor betydning for de cirka 20 procent af befolkningen, der lider af kroniske smerter, vurderer professor Peter Svensson fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed. Han har sammen med topforskere fra hele verden været med til at definere de nye diagnoser. Hans forskningsfelt er smerter i ansigtet og munden.
”Kroniske smerter kan man ikke måle og veje. Derfor han man hidtil ikke klassificeret dem som sygdom, men som symptom på en sygdom. Det bliver ændret nu, og det vil få stor betydning for patienter og for sundhedsvæsenet,” siger Peter Svensson.
Arbejdet med de nye klassifikationer har været i gang i over ti år, og for nylig blev de nye smertediagnoser publiceret i det videnskabelige tidsskrift PAIN. Peter Svensson har bidraget til den del af sygdomskataloget, der handler om smerter i ansigtet og munden, som fjerdedel af befolkningen lider af.
”Smerter i ansigtet kan gå hårdt ud over livskvaliteten. Med mere præcise diagnoser kan behandlingen blive mere målrettet, fordi man går væk fra blot at betragte smerte som symptom. Nu bliver det for alvor slået fast i hele sundhedssystemet, at der skal andre former for behandling til, når det drejer sig om kroniske smerter.”
Også en gevinst for forskningen
Det nye sygdomskatalog får også stor betydning for forskningen, påpeger professor Nanna Brix Finnerup fra Institut for Klinisk Medicin og Dansk Smerteforskningscenter. Hun forsker i nervesmerter.
”I dag bliver næsten alle kroniske smertetilstande puttet i en fælles kategori. Det betyder, at man ikke kan lave registerforskning i eksempelvis nervesmerter efter kemoterapi eller diabetes. Men det kommer man til fremover, og det vil få betydning for patienterne, der fremover kan få bedre og mere målrettet behandling,” siger hun og tilføjer:
”Den rette behandling kræver den rette klassifikation. Og nu skal læger fremover i højere grad have fokus på behandling af nervesmerter og give andre former for medicin end de klassiske smertestillende som Ipren og Pamol, der ikke virker på nervesystemet.”
Efter mødet i maj skal WHO’s medlemslande i gang med den omfattende revision af, hvordan man registrerer sygdomme.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fakta:
Klassifikationssystemet hedder ICD, og bliver opdateret fra ICD-10 til ICD-11. Det indeholder koder til samtlige diagnoser og bliver brugt til registrering, når en patient kommer i kontakt med sundhedsvæsenet og bestemmer derfor, hvad der efterfølgende bliver tilbud af behandling. Smerteklassifikationen ICD-11 er testet på en række sygehuse i tre lande.
De peer-reviewede artikler i PAIN bliver betragtet som en ”konsensus”, der er opnået mellem topforskere inden for de pågældende områder.
The International Association for the Study of Pain, IASP, har støttet arbejdet økonomisk.
I Danmark har Dansk Smerteforskningscenter været den vigtigste samarbejdspartner.
Læs publikationen om smerter i hoved, ansigt og mund i PAIN.
Nøgleord
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny doktor sætter fokus på senfølger af medfødt hjertefejl11.3.2026 10:16:53 CET | Pressemeddelelse
Marie Ørum Maagaard er læge, ph.d. og nu også doktor på Aarhus Universitets institut for klinisk medicin. Hun har studeret langtidskonsekvenserne ved en af de hyppigste medfødte hjertefejl.
Et kaskelothjerte? Vi starter bilen med det samme6.3.2026 14:45:45 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet kører gerne til en strand i Nordjylland og skærer hjertet ud af en død, strandet hval.
Forskere finder ny vej til at bremse arvævsdannelse ved sjælden sygdom6.3.2026 10:21:26 CET | Pressemeddelelse
Et molekyle, der normalt bruges til at bekæmpe kræft, kan vise sig at være nøglen til at standse en sygdom, der langsomt forvandler kroppens indre organer til stift arvæv.
Blodprøve kan måske forudsige epilepsi efter hovedtraume6.3.2026 09:49:33 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Aarhus Universitet har fundet ud af, at proteinet S100B, som allerede måles rutinemæssigt på skadestuer, potentielt kan bruges til at identificere patienter med øget risiko for at udvikle epilepsi efter en hovedskade.
Frysebehandling kan være en gamechanger for patienter med tidlig nyrekræft5.3.2026 10:13:09 CET | Pressemeddelelse
I dag behandler vi oftest små nyrekræftknuder med en mindre operation, hvor hele eller dele af nyren bliver fjernet. Men de små tumorer kan i mange tilfælde behandles med målrettet frysebehandling, som destruerer kræftcellerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
