Kritikken fylder #metoo-debatten

Når brugen af #metoo i løbet af det seneste år har toppet på sociale medier og andre platforme i Danmark, så skyldes det ikke reaktioner på endnu en krænkelse, som er blevet lagt frem. Det skyldes som regel, at en eller anden kritiker har været ude for at skyde bevægelsen ned.

Det viser en opgørelse, som overskrift.dk har lavet for KVINFO. Ud over den høje aktivitet, da bevægelsen brød igennem og ved kvindernes internationale kampdag 8. marts, så er det kritiske indlæg, som har sat gang i debatten, ofte med påstande om heksejagt og folkedomstole. Det får KVINFOs direktør Henriette Laursen til at undre sig:

”Bag hvert eneste af de oprindelige opslag med #metoo står der en kvinde eller mand, som har oplevet en krænkelse, stor eller lille, og som har haft mod til at berette om den offentligt. Alligevel er det uretfærdige anklager mod uskyldige mænd, som fylder i den danske debat, selv om der stort set ikke er nogen eksempler på det i Danmark. Så jeg synes kritikerne skylder et svar: Hvor er den uretfærdigt #metoo-anklagede mand?”

En enkelt sag

I det hele taget har metoo i Danmark haft et lidt anderledes forløb end i mange andre lande. Der har kun offentligt været sat navn på krænkeren i nogle ganske få sager.

En gennemgang tidligere på året fandt kun en eneste, som ikke efterfølgende har vedgået sig beskyldningerne, og som med lidt god vilje er foregået i en dansk sammenhæng – nemlig Björks anklager om seksuel chikane mod Lars von Trier. I de få andre sager, hvor der er sat navn på offentligt, har den anklagede vedgået sig anklagen, som vi så det med Peter Aalbæk. En sag, som i øvrigt ikke fik nogen synderlige konsekvenser. 

Ellers har det været kendetegnende, at sagerne i Danmark faktisk er blevet håndteret i de institutioner, som de angik, uden der offentligt er blevet sat navn på krænkeren – på kunstakademiet, i journalistforbundet, og hvor det ellers har været fremme, at der har været sager. Flere af dem har haft konsekvenser for krænkeren – som de bør, når ellers sagen er undersøgt. Og ingen af dem har stillet sig frem bagefter som uskyldigt anklagede.

Den krænkede betaler prisen

Henriette Laursen peger også på, at det som regel ikke er den anklagede, men den krænkede, som betaler prisen. Ikke bare i udlandet, hvor en del kvinder, som er kommet med konkrete anklager, er blevet lagt voldsomt for had, også i sager, hvor der nu begynder at falde domme. Men også i Danmark, hvor forskning viser, at sexchikanesager på arbejdsmarkedet næsten altid ender med, at den krænkede må forlade sit job, mens krænkeren kan blive – også selv om sagen bliver anerkendt.

”Alligevel har den her krænkede mand, som har fået ødelagt sit liv, fyldt enormt meget i debatten, i stedet for at tale om det, som det faktisk handler om – nemlig ofrenes retssikkerhed i et system, som ikke formår at håndtere krænkelserne, og en kultur, hvor de i alt for høj udstrækning er blevet accepteret eller fejet ind under gulvtæppet. Når det gælder den alvorligst krænkelse – voldtægt – så ved vi, at det kun er i omkring to procent af de tilfælde, hvor en kvinde har følt sig tvunget til sex, at det ender med en dom for voldtægt. Det er blandt andet mangler i lovgivningen og retssystemet, som gør, at folk har følt sig nødsaget til at gå til sociale medier,” siger Henriette Laursen.

Tre lovændringer på vej

Men en ting er debatten om #metoo. Ud over opgørelsen fra overskrift.dk har KVINFO også samlet et overblik over de reelle resultater i anledning af årsdagen. 

”Heldigvis har der også været andre reaktioner. Både beskæftigelsesministeren, justitsministeren og ligestillingsministeren har stillet sig bag forslag til lovændringer, som nu er på vej gennem systemet, og rigtig mange af fagforeningerne har taget initiativer til både at få kortlagt problemets omfang og til kampagner, intern uddannelse og andet, som skal forebygge seksuel chikane på arbejdsmarkedet,” siger Henriette Laursen.

Politisk er der både en ændring af ligebehandlingsloven og to revisioner af straffeloven på vej, mere eller mindre direkte som en følge af #metoo.

Ændringen af Ligebehandlingsloven vil øge godtgørelsen i sexchikanesager. Desuden vil den gøre op med, at sager kan ende med en frifindelse på grund af, at sådan er ”tonen på arbejdspladsen”, som det fx skete i en sag, hvor en lærling måtte finde sig i konstante seksuelle kommentarer som at blive kaldt ”fars lille suttetøs” af mester.

Når det gælder straffeloven, så har justitsministeren dels fremlagt et forslag, som vil kriminalisere psykisk vold, og dels sat et arbejde i gang, som skal kigge på erfaringerne med at gøre sex uden samtykke til voldtægt, som man kender det i en række andre lande i Europa.

”Alle tre lovændringer gør op med et forældet syn på køn og seksualitet, og det er rigtigt vigtigt. Bundlinjen i alt det her handler om gensidighed og frivillighed. Ikke om at hverken sex eller flirt skal forbydes eller begrænses, men at man har en forbandet pligt til at sikre sig, at begge parter faktisk synes det er sjovt,” siger Henriette Laursen.