Kriser påvirker flytteplaner: Flere flytter for at få mere luft i økonomien
De flyttende danskere ser ud til at blive færre i 2023 end de seneste tre år.
Det viser flyttebarometeret fra ejendomsmæglerkæden Home og analysevirksomheden YouGov foretaget blandt 2027 danskere over 18 år*.
- 15,9 % af danskerne svarer, at de flytter i år – enten fordi de er flyttet, har en dato eller forventer at flytte i løbet af året, lyder konklusionen af undersøgelsen. Det svarer til knap hver 6. dansker.
Vores flyttelyst er mindre end i rekordår
”Det er signifikant færre end i rekordåret 2021, og det ligner interessen før og efter corona, men dog med en lille pil ned,” siger Michael Dalsager, der er talsperson og seniorkommunikationskonsulent i Home.
7,1 % svarer ’ved ikke’ eller ’måske’ til spørgsmålet om flytteplaner.
Selv om færre danskere ser ud til at pakke flyttekasserne i år, så er årsagerne bag flytningen i høj grad de samme som tidligere, men særligt én årsag træder endnu mere tydeligt frem i år:
Nemlig ønsket om ’mere luft i økonomien’.
Økonomi motiverer flere til at flytte…
”For to år siden var det kun hver 18. dansker, der nævnte ønsket om at få mere luft i budgettet. Nu er det godt hver 9., der flytter for at spare. Vi kan se, at mange danskere især drømmer om billig varme og lavt energiforbrug til en kommende bolig, og det er nok et tydelig aftryk af de prisstigninger, vi har set på alt i vores hverdag,” siger Michael Dalsager fra Home.
Hele 35 % af danskerne har lave energiudgifter på deres top 3 over de vigtigste kvaliteter til et kommende hjem, viser barometeret.
Men også ønsket om ’et nemmere hus og have’ er gået frem i forhold til coronatiden, mens ’mere plads’ er gået tilbage.
”Et hus, der er stort, er typisk også dyrere at bo i – så her smitter de højere udgifter måske også af på flytteønskerne,” siger Michael Dalsager.
…men ellers flytter vi meget af de samme årsager som altid
Flyttebarometeret er en øjebliksmåling, og danskernes planer kan ændre sig i løbet af året. Det viser tidligere års flyttebarometer og flyttestatistik også (se afsnit med 'baggrund').
”Danskernes flyttelyst kan stige og falde – også hurtigt. Det så vi i høj grad under corona og senest under den nuværende økonomiske krise, hvor antallet af bolighandler dykkede markant i løbet af 2022. Nu ser vi igen positive takter på boligmarkedet, og flere salg giver flere flytninger – og det kan motivere til nye flytninger,” siger Michael Dalsager.
Flyttebarometeret viser, at danskerne mest af alt fortsat flytter af helt almindelige årsager.
Blandt de typiske årsager er behov for mere plads og ønske om have – eller mindre plads og ingen have. Uddannelse og job er også hyppige årsager til, at vi flytter. Og så er ’lyst til forandring’ også en af topscorerne, fastslår Home.
*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for ejendomsmæglerkæden Home. Der er i alt gennemført 2027 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 13.-17. februar 2023.
Af hvilke årsager flytter/flyttede du i 2023?Du kan markere flere svar |
Andel |
Ønske om mere plads |
20,0% |
Lyst til forandring |
17,8% |
Job/uddannelse |
17,5% |
Ønske om nemmere hus/have |
15,0% |
Ønske om have |
11,6% |
Ønsker mere luft i økonomien' |
11,6% |
Kan/kunne ikke lide min nuværende bolig |
11,3% |
Flyttede/flytter hjemmefra |
10,1% |
Anden årsag |
9,5% |
Ønske om mindre plads |
9,3% |
Vil(le) gerne bo tættere på familie/venner |
9,3% |
Synes/syntes ikke om det område jeg bor /boede i |
8,3% |
Ny partner/ægtefælle |
7,6% |
Har fået mere luft i økonomien/bedre råd |
7,3% |
Har ønske om nye naboer |
6,7% |
Skilsmisse |
4,6% |
Har ikke længere hjemmeboende børn |
4,2% |
Arbejdsløshed |
3,9% |
Børn/familieforøgelse |
3,8% |
Sygdom |
3,5% |
Pensionering |
3,4% |
Flyttede/flytter hjem til forældre igen |
3,3% |
Mistet partner/ægtefælle |
3,3% |
Ved ikke |
1,8% |
Kilde: Home Flyttebarometer 2023, Home og YouGov
BAGGRUND:
Danskerne: 4 år med flytteplaner ifølge flyttebarometeret
Første gang, ejendomsmæglerkæden Home gennemførte flyttebarometeret, var i starten af 2020. Det var lige før corona lukkede landet og fik historisk betydning for vores lyst til at skifte bolig. Dengang svarede 17,5 % af danskerne, at de havde flytteplaner.
Det samlede flytteregnskab, da året var omme, viste, at 928.000 havde skiftet adresse. Det var ny flytterekord ifølge Danmarks Statistik.
I 2021 buldrede boliginteressen fortsat derudaf – og her viste flyttebarometeret, at 19,3 % havde flytteplaner – signifikant flere end nu.
Den endelige flyttestatistik fra Danmarks Statistisk viste, at 950.000 danskere flyttede i løbet af 2021. Altså rekordmange.
Allerede i starten af 2022 pegede flyttebarometeret på, at færre ville flytte med 17,2 %. Målingen var gennemført, inden Ruslands invasion af Ukraine, rentestigningerne og inflationstoget satte i gang.
Disse faktorer har tydeligt påvirket lysten til at handle bolig i løbet af 2022, viser handelstallene fra boligmarkedet. Flyttetallene fra Danmarks Statistik er dog endnu ikke udsendt, så det vides endnu ikke, hvor mange danskere der reelt flyttede sidste år.
Det nye flyttebarometer for 2023 kommer efter en længere periode med økonomisk usikkerhed. Det kan forklare, hvorfor andelen af danskerne, der vil flytte, 15,9 %, ser ud til at dale en smule.
Nøgleord
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Hver tredje boligkøber er ’single’13.11.2024 13:35:31 CET | Pressemeddelelse
Flere vil købe boligen solo det næste halve år, viser spørgeundersøgelse
Ulogisk tendens præger boligmarkedet7.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsalg: Der er færre købere på fremvisning, men flere købere slår til og handler bolig, viser tal fra mæglerkæden Home og Danske Bank
Nye tal for oktober: Ejerlejligheder sætter overraskende fart på boligmarkedet5.11.2024 07:51:29 CET | Pressemeddelelse
Villaer, lejligheder og sommerhus går frem i oktober, men det er nogle af landets dyreste kvadratmeter, der er mest eftertragtede lige nu, viser nyt Boligbrief fra Home og Danske Bank
Ny trend: Sommerhus-stilen skal stå præcis som i 70’erne30.10.2024 07:03:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af knaster får salget til at glide: Der er stigende interesse for klassiske træsommerhuse fra sidst i 1960’erne og 1970’erne i helt original stand. Køberne, som ofte kommer fra de store byer, falder for træfacader, træinteriør og autentiske trægulve
Prognoser: Alle taler om stigende boligpriser28.10.2024 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Boligpriserne stiger, forudser de fremmeste økonomer – og nye køberne har fået bedre råd, fremhæver Home
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum