Kendt branche bag stor beslutning: Ny uddannelse skal styrke unges start som mægler
Målet er større tiltrækning og mindre frafald i mæglerbranchen, når home lancerer et nyt 18 måneders obligatorisk traineeprogram i kæden - "afgørende" siger unge mæglere

Hvad er en god start på arbejdslivet for unge i mæglerbranchen?
Det forsøger et nyt obligatorisk traineeprogram i ejendomsmæglerkæden home nu at svare på – og dermed give unge en stærkere og mere sammenhængende indgang til mæglerbranchen, der historisk har været præget af individuelle præstationer og lokale vilkår.
Cirka 100.000 danskere solgte bolig i 2025. Ejendomsmægleren har vigtig rolle i en af de mest intense tidspunkter i danskernes liv… og i vores største økonomiske beslutninger. Derfor er det afgørende for branchen, at unge vælger faget og bliver i det.
En del af svaret på en god start er: mere struktur, tydelig feedback, faglig udvikling og følelsen af at høre til.
“De unge forventer i dag en mere struktureret og gennemtænkt start på arbejdslivet, end branchen traditionelt har kunnet tilbyde. Det tager vi nu et større ansvar for,” siger Martin Wiesener, CEO i home, der er en af landets største ejendomsmæglerkæder med 170 forretninger og cirka 900 medarbejdere.
Omkring 80 nye trainees starter hvert år i kæden, og alle kommer på den nye uddannelse. I næste uge begynder de første 32 unge.
Traineeprogrammet løber over 18 måneder og kombinerer praktisk erfaring i forretningerne med fælles undervisningsforløb, mentorordninger og netværk på tværs af landet.
Rød løber som symbol
En typisk vej ind i faget er, når finansøkonomer tiltræder en traineestilling hos en lokal ejendomsmægler – og den karrierevej bliver nu udvidet og styrket i home.
Allerede fra første dag skal homes trainees fremover opleve, at de ikke bare starter i et job – men træder ind i et fællesskab. Uddannelsen indledes derfor med et fælles todages introforløb, hvor home ruller den røde løber ud – helt bogstaveligt – og byder på en særlig home-drink.
Velkomsten er ikke tænkt som et stunt, men som et symbol på den tilgang, der gennemsyrer hele uddannelsen, der slutter med en studietur til udlandet.
På scenen på Aarhus Teater
“Vi har gjort os umage med at tænke på kanten af boksen – så det både bliver fagligt og fedt at være en del af. Det skal kendetegne hele vores nye uddannelse,” siger Martin Wiesener, der har som mål, at flere unge specialiserer sig i ejendomshandel – og vælger home.
Allerede til første samling står de nye trainees i home på den store mæglerscene og får undervisning i retorik, kropssprog og kommunikation – på selveste Aarhus Teater.
Med den nye uddannelse ønsker home at sikre en fælles standard for faglighed, læring og kultur – uanset om man starter i en mindre lokal forretning eller i en større by.
“Vi vil gerne vise de unge, at de ikke står alene i en lille butik, men er en del af noget større. Det betyder meget for både trivsel og lysten til at blive i faget,” siger Martin Wiesener.
Unge stemmer: Et vigtigt signal til branchen
Mæglerlivet er populær underholdning på tv, men branchen har også udfordringer med at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Ifølge en undersøgelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har unge under 35 år især fokus på trivsel, kolleger og faglig udvikling i deres arbejdsliv. Det er netop de elementer, traineeuddannelsen forsøger at adressere.
Sofie Nordstrøm, medlem af DE’s Ungeudvalg, der arbejder for at fastholde flere unge i branchen, ser traineeuddannelsen som et vigtigt skridt.
“Jeg tror på, at initiativer som traineeuddannelsen er afgørende for at fastholde de dygtigste i branchen og undgå at miste dem til fx bankverdenen,” siger ejendomsmægler Sofie Nordstrøm, der selv startede som trainee i home og i dag er køberrådgiver i kæden.
Hun bakkes op af medlem i Ungeudvalget og kollega i home, ejendomsmægler Jaqline Vinther.
”Det er særligt positivt at se et initiativ, der giver nye medarbejdere en struktureret og tryg start med fokus på faglig udvikling, praktisk erfaring og netværk - faktorer jeg ser som afgørende for at tiltrække og fastholde talenter i branchen,” siger Jaqline Vinther.
Del af en bredere ambition
Traineeuddannelsen er en del af homes langsigtede strategi Forandring.Sammen ’28, hvor ambitionen er at skabe en mere attraktiv, moderne og ansvarlig arbejdsplads i mæglerbranchen.
Senest har home også indført en barselsfond, der giver økonomisk tilskud til medarbejdere på barsel.
“Vi arbejder målrettet på at skabe et arbejdsliv, der er både professionelt, trygt og bæredygtigt – også på den lange bane,” siger Martin Wiesener.
Det første traineehold starter 14.–15. januar 2026 på homes hovedkontor i Aarhus.
Fakta: homes traineeuddannelse
• 18 måneders obligatorisk forløb
• Forventet ca. 80 trainees årligt
• Kombination af praktik, undervisning og netværk
• To fagspor: salg og sagsbehandling
• Mentorordning, buddygrupper og fælles introforløb
• Afsluttende studietur til udlandet
• En del af homes strategi Forandring.Sammen ’28
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse. Senior kommunikationskonsulent
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Top 3-boligår: Tocifrede stigninger i handler og priser i 20258.1.2026 07:12:52 CET | Pressemeddelelse
BOLIGBRIEF: Det koster hus i din region :: høj aktivitet har presset udbuddet i bund – og det kan øge konkurrencen om boligerne i 2026, forventer mæglerkæden home
Amager får nu en af landets største mæglerbutikker6.1.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
home opruster ved at samle fem forretninger i én større butik for at tiltrække de bedste medarbejdere og flere kunder. Målet er øget markedsandel i Københavns største postnummer 2300 København S
Troen på boligmarkedet vokser: Huse stiger i pris i 20266.1.2026 10:12:13 CET | Pressemeddelelse
Se optimismen i DIN REGION: En ny undersøgelse fra YouGov for ejendomsmæglerkæden home viser, at flere danskere forventer stigende huspriser
Danskernes jul: Så langt kører vi 'satanedme hjem til moar (eller mutter)’23.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
JULEMÅLING: Se hvilken landsdel de kører længst, hvor flest tager imod julegæster og hvilken bolig der hitter som julestue
Måling: Så mange samles vi juleaften – men tusindvis er alene22.12.2025 09:46:24 CET | Pressemeddelelse
Ensom jul eller storjul: Nye tal viser, hvordan danskerne fejrer juleaften 2025. Det er ikke for sent at invitere en fremmed til bordet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



