Krisen fortsætter: 4.000 flere langtidsledige trods færre arbejdsløse
7.11.2020 08:00:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

Kurverne går i hver deres retning.
Fra maj til september er den registrerede bruttoledighed faldet med godt 21.500 fuldtidspersoner. Alligevel er langtidsledigheden i samme periode vokset med næsten 4.000 fuldtidspersoner.
Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret.
Opgjort over hele coronakrisen er langtidsledigheden vokset med 8.700 fuldtidspersoner siden marts. Dermed er der nu i alt 31.500 langtidsledige.
De daglige ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet viser også tegn på, at arbejdsmarkedet er bremset op her i oktober. Derfor forventer cheføkonom Erik Bjørsted fra AE, at flere af de grupper, som også i gode tider, har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, bliver skubbet endnu længere tilbage i ledighedskøen.
Citat
Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
”Vi forventer, at langtidsledigheden vokser yderligere de kommende måneder. Smittetallene er høje, og det kan føre til nye tilbageslag.”
Om konsekvenser ved langtidsledighed
”Jo længere tid man er ledig, jo større, er risikoen for, at man til sidst mister fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det gør rigtig ondt på den enkelte, men samfundet mister også skatteindtægter og får højere udgifter til overførselsindkomst.”
Om årsagen til stigende langtidsledighed
"Krisen har skubbet nogle af dem som allerede stod i ledighedskøen og havde en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, længere tilbage i køen. Derfor er langtidsledigheden steget."
Om særligt sårbare grupper
"Vi skal være særligt opmærksomme på de grupper, som er i risiko for at ende i langvarig ledighed. Det gælder ikke-vestlige indvandrere og ufaglærte, men derudover kan ældre over 50 år også risikere at blive langtidsledige. Ældre over 50 år har ikke højere risiko for at blive fyret, men hvis de bliver fyret, kan det være vanskeligt at komme tilbage i arbejde igen. Derfor er det også godt, at der er blevet afsat en pulje, som skal forebygge langtidsledighed for personer over 50 år."
Hvad er langtidsledighed?
- Langtidsledighed er opgjort som antallet af fuldtidspersoner, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger.
- I opgørelsen indgår ledige og aktiverede på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse), selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse med visitationskategorien "Jobparat" eller uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse med visitationskategorien "Åbenlys uddannelsesparat".
Kontakter
Erik BjørstedCheføkonom
Tlf:27 68 79 50eb@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

