Krigen får Psykiatrifonden til at tilbyde rådgivning på engelsk
25.3.2022 06:00:00 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Bente R. er en af de knap ti rådgivere, man kan tale engelsk med, hvis man ringer til Psykiatrifondens rådgivning. Hun er pensioneret lærer med mange års erfaring med hjælp og rehabilitering til mennesker med angst, depression og ocd, og hun har også en terapeutisk uddannelse. Hun forventer at komme til at tale med nyankomne, flygtede ukrainere og ukrainske pårørende i Danmark, som har det svært.
”De vil være pressede, triste og traumatiserede. Mange af dem ved ikke, hvor de skal henvende sig, og det kan vi forhåbentlig hjælpe dem med. Der vil måske også komme henvendelser fra mødre, der er flygtet hertil med børnene og har måttet efterlade deres mand til en uvis skæbne”, siger hun.
Ring på 39252525
Hvis man vil tale med en engelsktalende rådgiver hos Psykiatrifondens rådgivning, skal man ringe på det vante telefonnummer, 39252525. Er der ikke en rådgiver på vagt, som er i stand til at gennemføre en rådgivende samtale på engelsk, så laver den rådgiver, man får fat i, en 'henvisning'. En engelsktalende rådgiver vil derefter ringe personen op inden for 48 timer.
Man skal opgive sit navn og nummer for at benytte Psykiatrifondens tilbud om rådgivningssamtaler på engelsk. Det betyder, at den sædvanlige anonymitet bliver brudt, men samtalen vil være fortrolig og gratis.
Psykologens råd om angst og krise - nu også på engelsk
Psykiatrifonden har den seneste tid samlet råd på sin hjemmeside til, hvordan man kan tale med sine børn om situationen i Ukraine og om, hvordan man kan bearbejde og håndtere de angstfyldte tanker og bekymringer, man som voksen kan have i forbindelse med krigen.
De gode råd kommer fra børnefaglig medarbejder i Psykiatrifonden Tina Mastrup og fra psykolog i Psykiatrifonden Kaisa Kalinowska. De er nu også oversat til engelsk og kan findes her på Psykiatrifonden.dk.
Hver ottende samtale handler om Ukraine
Siden 2. marts har Psykiatrifonden registreret, hvor mange henvendelser, der skyldes krigssituationen, og det gør cirka 12%. Og nu, hvor ukrainske flygtninge for alvor begynder at komme til Danmark, vurderer Psykiatrifonden, at der er brug for et rådgivningstilbud på engelsk.
”Vi har løbende samtaler på engelsk i rådgivningen, fx hvis udenlandske studerende ringer til os, men nu sætter vi det mere i system på grund af situationen i Ukraine”, siger rådgivningsleder i Psykiatrifonden Liza Johnson.
Søger ukrainsk-talende rådgivere
Psykiatrifonden vil, udover engelsk og dansk, gerne kunne rådgive på ukrainsk. Derfor søger rådgivningsleder Liza Johnson også herboende ukrainere og andre, der taler ukrainsk, med sundhedsfaglig baggrund som fx sygeplejerske eller psykolog, der kan indgå i Psykiatrifondens frivillige rådgiverkorps efter en oplæring. Er man interesseret i at høre mere, kan man kontakte Liza Johnson på lj@psykiatrifonden.dk.
Andre krisehotlines og tilbud om hjælp
Udover Psykiatrifondens tilbud tilbyder alle danske regioner hjælp og rådgivning som en del af regionernes psykosociale beredskab, der aktiveres i forbindelse med kritiske situationer.
Region Nordjylland: Psykiatrisk Skadestue,
97 64 37 00
Region Midtjylland: Psykiatrisk Rådgivningstelefon,
78 47 04 70
Region Syddanmark: Krise-hotline,
99 44 50 60
Region Sjælland: Hotline,
93 56 76 91
Region Hovedstaden: Henvendelse skal ske direkte på akutmodtagelserne eller gennem 18 13
Der er desuden hjælp og information at hente hos blandt andre Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors.
Nøgleord
Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Links
Information om Psykiatrifonden
Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
Psykiatrifonden giver topkarakter til Ida Auken for akutplan19.6.2026 12:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold er godt tilfreds med indholdet af økonomiaftalen og dermed den akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien, der blev præsenteret i Økonomiministeriet i dag. Hun kalder akutplanen velvalgt og veltimet og roser den nye sundhedsminister Ida Auken, S, for at gå til opgaven i højt tempo og med store ambitioner.
Lørdag fylder løbefesten Øenx Aarhus Ø15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag indtager løbere og publikum Aarhus Ø. En løbefest med mad, drikke, boder – og en efterfest. Løbet Øenx på 50 km. varmer op til Søenx på 100 km. rundt om Lemvig Sø i juli måned. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
Sommerens løbefest kulminerer i Lemvig15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25. juli indtager løbere og publikum Lemvig Sø. 100 km-løbet Søenx finder sted for fjerde gang, større og vildere. Og opvarmningen begynder allerede på lørdag med løbet Øenx på Aarhus Ø. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
Psykiatrifonden: Stadig lange ventetider for børn og unge kræver omgående handling12.6.2026 11:27:37 CEST | Pressemeddelelse
170 dages ventetid på at komme i gang med udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Situationen er fortsat meget kritisk, konstaterer Psykiatrifonden efter at have set de første tal for 2026, som kom i dag. Direktør Marianne Skjold sætter stor pris på, at den nyudnævnte sundhedsminister Ida Auken, S, allerede har varslet forhandlinger om den lovede akutplan. “Akutplanen spiller en afgørende rolle i genopretningen af psykiatrien og tilliden til, at børn og unge kan få den hjælp og behandling, de har brug for,” siger hun.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum