Folkekirkens Nødhjælp

Krig i Ukraine: Nødhjælpen kommer frem trods droneangreb og isvinter

Del

Den ukrainske energiforsyning er under hårdt pres på grund af de russiske droneangreb, og det gør, at Folkekirkens Nødhjælp må gentænke den humanitære hjælp.

Foto: Sofia Busk
Foto: Sofia Busk

Den vigtigste vinterhjælp til Ukraine lige nu er generatorer. Mange steder er det nemlig den eneste mulighed for at få strøm til livsvigtig vandforsyning, varme, madlavning og ikke mindst til mobiltelefonen, som er blevet et vigtigt redskab for civilbefolkningen. Her kan man holde sig orienteret og downloade luftalarm-apps, der er med til at redde liv.  

Men konstante angreb og isvinter gør det vanskeligt at få den rette hjælp frem til ukrainerne. Derfor oplever Folkekirkens Nødhjælp, at den humanitære hjælp kræver nytænkning og en stor portion kreativitet. Det kræver også et tæt samarbejde med lokale frivillighedsorganisationer og små civilsamfundsgrupper, hvis den livsvigtige hjælp skal nå helt ud til fronten og til yderområder.  

”Vores lokale samarbejdspartnere er meget opfindsomme og virkelig dygtige til at finde nye smarte løsninger selv i den mest håbløse situation. Derfor kommer nødhjælpen frem trods droneangreb og isvinter. Men de har brug for vores samarbejde og finansiering af indsatserne, for det er svært at få penge til netop de initiativer,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Mobile generatorer og brændeovne
En af de kreative løsninger, som Folkekirkens Nødhjælp støtter, består i mobile enheder med generatorer og brændeovne monteret på lastbiler. Generatorerne oplades om natten, og enhederne kører rundt om dagen, hvor ukrainere kan få opvarmet aftensmaden, opladet batterier til mobiltelefonen og downloaded informationer fra nettet via adgang til STAR-link satellit.

Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær er især meget bekymret for ukrainernes adgang til vand. 

”Uden strøm fungerer vandforsyningen ikke. Vi risikerer, at hele den østlige del af landet og hovedstaden Kyiv står uden vand, hvis russerne fortsætter ødelæggelserne, og så står vi altså foran millioner af mennesker, der skal evakueres. Det er virkelig alvorligt, for hvor skal de tage hen? I den vestlige del af landet er energiforsyningen også ødelagt, og der er simpelthen ikke plads til at huse flere mennesker på flugt. Så der er brug for massiv hjælp, og der er hele tiden brug for, at vi gentænker den humanitære hjælp.”

Derfor støtter Folkekirkens Nødhjælp også de mange værtsfamilier, der huser internt fordrevne. Blandt andet ved at dække ekstra udgifter til f.eks. varmeregningen.

Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps arbejde her

Nøgleord

Billeder

Foto: Sofia Busk
Foto: Sofia Busk
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Opfordring til ny regering fra Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp: Danmark har brug for en menneskerettighedsambassadør12.12.2022 12:14:57 CET | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet opfordrer Socialdemokratiet, Venstre og de øvrige partier i regeringsforhandlingerne til at skrue op for forsvaret for demokrati og menneskerettigheder i verden i et nyt regeringsgrundlag. Konkret foreslår de to store humanitære organisationer en styrkelse af den diplomatiske indsats og øget økonomisk støtte til demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere i verden, særligt kvinder og piger – og udnævnelse af en menneskerettighedsambassadør. Opfordringen kommer på et tidspunkt, hvor der i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved de demokratiske principper og menneskerettigheder i verden. Hvor kvinder og piger i Iran lige nu er på gaden og kræver retten til at tage ligeværdig del i samfundet og kontrol over deres eget liv og fremtid. Hvor iranske menneskerettighedsforkæmpere bliver henrettet for kampen for frihed. Menneskerettighederne er også under alvorligt pres i lande som Afghanistan, Somalia og Palæstina, hvor de to organisationer er til stede. ”Der

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum