Krifa til regeringen: Der er penge at hente i trivsel

Fra talerstolen på Christiansborg holdt Mette Frederiksen sin første åbningsredegørelse som statsminister for SVM-regeringen. Men der er ifølge Krifa ikke nok fokus på danskernes trivsel i regeringsgrundlaget, selvom der er meget at hente netop her.
- En forbedring af lønmodtagernes trivsel gemmer på mange positive effekter. Medarbejdere, der trives, går senere på pension, de er mindre syge, og de arbejder mere, viser vores forskning, som Videncenter for God Arbejdslyst har foretaget sammen med Kraka, siger Krifas adm. direktør Preben R. Jørgensen, og fortsætter:
- Hæver vi danskernes trivsel med bare ét enkelt point på en skala fra 0-100, er der tale om, at arbejdsudbuddet kan hæves med intet mindre end 4.407 årsværk. Det vil samtidig skabe en værdi på 47,6 mia. kroner til det danske samfund. Der er alle gode grunde til, at SVM-regeringen retter sin opmærksomhed mod danskernes arbejdslyst.
Regeringen svigter lønmodtagerne
Krifa mener, der er mange gode takter i regeringsgrundlaget og Mette Frederiksens tale f.eks. var det opmuntrende at høre, at bla. Uddannelse er i fokus, og at uddannelse ikke kun skal være i begyndelsen af livet. Men ifølge Preben R. Jørgensen er der altså flere steder, hvor regeringen svigter de danske lønmodtagere.
- Vi skal holde til et langt arbejdsliv med trivsel. Og her er balance mellem arbejde og privatliv en af de allervigtigste faktorer. Derfor tror Krifa ikke på, at vi skal løse samfundets økonomiske problemer ved at tvinge danskerne til at arbejde mere og fjerne en af vores faste pauser, siger Preben R. Jørgensen, der tilføjer, at fagforeningen naturligvis kommer med et høringssvar til regeringens hastelovforslag om at fjerne store bededag.
Fagforeningen er desuden ikke begejstret for regeringens kamuflering af forringelserne på seniorområdet.
- De kalder det godt nok Arne Plus, men der er ingen tvivl om, at det er Arne Minus. Det er ringere vilkår, og det kan vi ikke være bekendt over for dem, der har knoklet et helt liv, lyder det fra Krifas talsperson.
Beskæftigelsesindsatsen skal have topprioritet
Det er ifølge Preben R. Jørgensen afgørende, at der i dette regeringsår kommer fokus på beskæftigelsesindsatsen, som har stærkt brug for at blive gentænkt.
- Vi har længe advokeret for mere frihed til den ledige, fordi vi ved, at de ledige er topmotiveret i den første tid, og det kan være en hæmsko, når de spændes for systemets stramme regeltyranni, siger Preben R. Jørgensen.
- Jeg ville ønske, at statsministeren havde været mere konkret i sin tale i dag. Men vi ser frem til de kommende udspil fra regeringen, som vi gerne bidrager til med vores viden og erfaringer, slutter han.
Nøgleord
Kontakter
Mette A. ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa vinder pris som bedste A-kasse16.3.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Krifa ligger i top i ny undersøgelse fra Loyalty Group, der hvert år sammenligner A-kasser og undersøger medlemmernes loyalitet
Nyt partnerskab vil skabe grobund for et bedre arbejdsliv13.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring og Krifa har indgået en aftale om et strategisk partnerskab. Det er især de fælles værdier og lokal tilstedeværelse, der er grundlaget for aftalen, som styrker begge organisationers medlemstilbud.
Tidligere folketingsmedlem stiller op som formand for Krifa3.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
54-årige Jane Heitmann, der har siddet i Folketinget for Venstre i 11 år, stiller op som kandidat til formandsposten i Krifa. Det sker efter samlet indstilling fra hovedbestyrelsen og repræsentantskabet
5 gode råd når du bliver opsagt1.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter udmeldinger om fyringsrunder og nedlukninger af store, danske virksomheder de seneste dage, giver Krifas jurist 5 gode råd til personer, der bliver opsagt
Sæson for jobskifte: Her er de ti mest stillede spørgsmål til jobsamtalen19.1.2023 10:39:06 CET | Pressemeddelelse
Januar er højsæson for jobskifte, og Karina Engelbrecht Troelsen, specialkonsulent i Krifa, giver her gode tips til at svare på de mest stillede spørgsmål til jobsamtalen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum