Krifa deler intern krænkelsespolitik
15.12.2020 05:59:00 CET | Krifa | Pressemeddelelse

Efterårets heftige debat om sexchikane og sexisme, som TV-vært Sofie Linde sparkede i gang til et awardshow, har resulteret i, at ligestillings- og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kommer med 14 initiativer, der skal sætte en stopper for sexchikane på jobbet.
Krifas formand Søren Fibiger Olesen mener, at der er brug for reel handling og ikke bare politiske pseudotiltag. Derfor tager Krifa sagen i egen hånd og deler nu deres interne politik.
- Det store krænkelsesfokus og de mange historier, der har fyldt i medierne de seneste måneder, har med al tydelighed vist, at sexchikane lever i bedste velgående på mange danske arbejdspladser. Det er uacceptabelt, og det skal stoppes. Det er derfor godt at se, at vores nye ligestillingsminister går aktivt ind i sagen. Jeg er dog skeptisk og frygter, at det bliver stresspanelet om igen, hvor tiltagene stille og roligt dør i en skuffe, siger Krifas formand Søren Fibiger Olesen.
Dialogen gør forskellen
Krifa har med sparring fra Arbejdsmiljøcentret udarbejdet en intern politik for krænkende adfærd i Krifa, som både kommer omkring forebyggelse, ansvar og handlemuligheder.
- Alle arbejdspladser skal kigge indad i den her tid. Det gælder selvfølgelig også os. Og vi måtte desværre konstatere, at det ikke var så lige til for medarbejderne at finde ud af, hvad man kunne gøre, hvis man oplevede krænkende adfærd, siger Søren Fibiger Olesen.
Krifa har i efteråret foretaget en intern undersøgelse, som viser, at medarbejderne i Krifa oplever et godt arbejdsmiljø. Det betyder dog ikke, at fagforeningen bare lader emnet ligge.
- Det er vigtigt at slå fast, at en intern politik ikke gør forskellen alene. Som arbejdsplads har man et ansvar for at få den ud at leve i organisationen, så den ikke bliver endnu en politik i rækken eller endnu en side i personalehåndbogen. Det er dialogerne, som politikken kan og skal sætte i gang, der er med til at opbygge den sunde kultur, lyder det fra Søren Fibiger Olesen, der tilføjer, at fagforeningen netop er i gang med dialogerne i øjeblikket.
Politik på alle arbejdspladser
Krifa foreslår, at alle arbejdspladser forpligtes til at have en politik for krænkende adfærd, som beskriver, hvordan de som arbejdsplads vil forebygge og håndtere krænkende handlinger – ikke kun sexchikane, men også sexisme, mobning, fysisk og psykisk vold og anden chikanerende adfærd.
- Alle danskere skal kunne gå på arbejde i et sikkert og sundt arbejdsmiljø uanset hvilken branche, man arbejder i, siger Krifa-formanden og fortsætter:
- Det kræver, at man tør dialogen på arbejdspladsen om krænkende adfærd. Vi mennesker er forskellige med forskellige grænser, og det skal være okay at sige fra, hvis ens grænse bliver overtrådt uden, at man bliver hånet for det.
Nøgleord
Kontakter
Mette ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkSøren Fibiger OlesenFormand
Tlf:25444008sfo@krifa.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

