Kreativiteten stiger, når fjenden angriber

”Art can tell the world things that cannot be shared otherwise.”

Sådan sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj i sin tale, da han for en måneds tid siden via videoforbindelse åbnede verdens ældste og mest prestigefyldte festival for samtidskunst: Venedig Biennalen.

Her tiltrak de ukrainske kunstværker sig stor opmærksomhed, alt imens den russiske pavillon var låst og tom, som BBC skriver.

At krige sætter sig spor på kunst- og kulturfronten og er en inspirationskilde for kunstnere både efter, men også midt i krigens gru og ødelæggelse, har der været mange eksempler på op gennem historien.

Men hvordan påvirker krige den kunstneriske udfoldelse? Og har krigens karakter betydning for, om kreativiteten stiger eller ej?

Flere varige værker i defensive krige
Hos de fleste historieforskere vil svaret lyde, at krige generelt forstyrrer og distraherer i en grad, så det spænder ben for kreativiteten og den kreative proces.

Det samme kommer Karol Jan Borowiecki frem til i sin forskning, men han har også opdaget et interessant mønster, nemlig at der er stor forskel på, om man befinder sig på den ene eller anden side af frontlinjen.

- Når et land skal forsvare sig mod fjenden i en defensiv krig, tyder meget på, at det sætter skub i kreativiteten hos kunstnere, der kort fortalt skaber betydeligt flere værker under en krig. Ser man tilsvarende på de lande, der fører offensiv krig, altså angriber eller invaderer andre lande, bliver kunstnerne i de lande mindre kreative, siger Karol Jan Borowiecki.

Han er professor på Økonomisk Institut og har undersøgt, hvordan de kreative aktiviteter blandt 115 fremtrædende klassiske komponister født efter 1800 har udviklet sig under forskellige typer krige. Kort sagt er det antallet af vigtige musikalske værker, som har skrevet sig ind i den klassiske musikkanon – og ikke hvilke som helst værker, der er blevet komponeret – som indgår i forskerens opgørelse.

- Komponisterne skrev i gennemsnit 11,8 procent flere varige værker om året i løbet af en defensiv krig, i forhold til når der ikke var krig. Og i offensive krige sker der et stort fald på mere end 20 procent i det kreative output, så forskellen er til at få øje på, siger Karol Jan Borowiecki.

Vækker patriotisme og nye ideer
Han peger på flere årsager til, at den kreative udfoldelse stiger i lande, der rammes af krig.

Der er meget på spil i en defensiv krig, og det vækker en stor fædrelandsfølelse og samhørighed i befolkningen, der alle kæmper for den samme sag: for fred og for deres land, hjem og familie.

- Vi ser det samme i dag i Ukraine, hvor krigen vækker patriotiske følelser og samler folket. Mange kan gribe til våben og være med til at forsvare deres land, men det gælder ikke alle. Nogle sætter sig måske i stedet ved klaveret og komponerer patriotisk eller bevæget musik som deres måde at støtte de defensive kampe på.

- En anden mulig forklaring er, at selvom kampe og krige er ødelæggende og ofte er et benspænd for de fleste mennesker, så har nogle kunstnere tidligere hentet inspiration fra frygtelige begivenheder og ondskab. Måske får det dem til at tænke anderledes og giver nye forskelligartede perspektiver, som kan skubbe til kreativiteten.

Derudover kan det, ifølge Karol Jan Borowiecki, også være et spørgsmål om timing.

At kompositioner, der er blevet til under defensive krige, ikke udelukkende er blevet mindeværdige, fordi de er meget bedre og mere kreative end andre værker.

I stedet har de måske ramt publikum på det rigtige tidspunkt, hvor folk havde brug for helte- eller kærlighedshistorien – og det kan betyde, at en komposition er blevet mere hypet - og derfor er blevet husket senere hen.

Penge på krig og ikke kunst
Men hvordan kan det så være, at kreativiteten dykker under offensive krige?

Spørger man Karol Jan Borowiecki, handler det måske i mindre grad om, at krige skaber distraktion, men snarere om ressourcer og det faktum, at der flyttes penge fra kunst og kultur til krigsførelse.

- Ser man på det historisk, har det helt sikkert kunnet mærkes, når der blev afsat færre penge til kultur og kreative hverv. Derfor har nogle kunstnere måske været nødt til at lægge deres arbejde på hylden og se sig om efter et nyt under krigen.

Det forholder sig næppe helt sådan i dag, men derfor kan det stadig gå ud over kreativiteten, lyder det fra Karol Jan Borowiecki, der kommer med et tænkt eksempel:

- Selvom det er anderledes i dag, hvor der formentlig er ressourcer nok til kunst i Rusland, er det ikke til at vide, om pengene afsættes til visse typer af kunst. Det kunne f.eks. være propaganda-kunst, der ikke er så kreativt, men mere tjener et formål om at bringe folk sammen og påvirke den offentlige mening

SDU-professoren understreger dog, at det endnu er for tidligt at konkludere på, hvordan kreativiteten udvikler sig under krigen i Ukraine.

Ikke kreative erhverv påvirkes også
I stedet forklarer han, at det ikke kun er blandt komponister som Beethoven, Chopin og Brahms, der er kreativitet at spore:

- Det gælder også inden for billedkunst, litteratur og scenekunst, da det er de samme mekanismer, der driver kreativitet. Og på samme måde kan kreativitet og innovation også ses i erhvervslivet, men det er typisk orienteret mod innovation, der styrker krigsførelsesaktiviteterne.

- Vender vi igen blikket mod Ukraine, kom det blandt andet til udtryk, da ukrainerne gav sig i kast med at lave molotovcocktails ud af stort set ingenting i den første fase af krigen, hvor de manglede våben og udstyr. Nogle endda midt på gaden og andre på fabrikker, hvilket også er en slags kreativitet og evne til at omstille sig til en ny situation, slutter Karol Jan Borowiecki og tilføjer:

- Selvom mange af os nok helst så, at kreativiteten steg på andre områder.

Læs mere:

• War and Creativity: Solving the War-Art Puzzle for Classical Music Composition
• Impact of war on individual life-cycle creativity: tentative evidence in relation to composers