Kreative idéer skal hjælpe elnettet
1.7.2022 06:58:43 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
I dag åbner ELFORSK-puljen, der administreres af Green Power Denmark, for ansøgninger til i alt 25 millioner kroner. ELFORSK sætter de mange millioner i spil til forsknings- og udviklingsprojekter, der kan fremme klimaomstillingen især med fokus på en endnu mere effektiv udnyttelse af det danske elnet.
Susanne Juhl, der er formand for ELFORSK’s advisory board, håber, at de nye ELFORSK-projekter kan være med til at speede den grønne omstilling yderligere op, så vi hurtigt får indpasset bl.a. elbiler og varmepumper i vores energisystem.
- ELFORSK har især fokus på elektrificering og sektorkobling. Den omfattende elektrificering, som vi står over for, stiller endnu større krav til kendte systemer og balancering. Samtidig oplever vi en række nye krav om cybersikkerhed, forecasting og ansvarlig nyttiggørelse af alle de data, som sektoren opsamler. De udfordringer skal vi løse med ny teknologi, forretningsudvikling og innovative netværk, siger Susanne Juhl.
Fremskrivninger viser, at det danske elforbrug kan blive 2-3-doblet i løbet af 2020’erne. En så voldsom udvidelse af forbruget kræver mere elnet og en mere fleksibel drift af elnettet ved hjælp af IT. Når ansøgningerne til ELFORSK-puljen skal bedømmes, vil der derfor bl.a. blive kigget efter løsninger med databehandling, digitalisering og sektorkobling på tværs af for eksempel el, fjernvarme, vand/spildevand og transport.
- Digitalisering og udnyttelse af data er rykket op på dagsordenen som et fuldstændig centralt virkemiddel. Vi glæder os til at se ansøgninger, der favner disse teknologiske muligheder, siger chefkonsulent Edit Lulu Nielsen fra Green Power Denmark.
ELFORSK er på finansloven med en årlig ramme på 25 mio. kr. Forventningen er, at midlerne vil blive fordelt på 3-5 projekter om året. Ansøgere skal melde ind med gode projekter senest den 9. september 2022. I pagt med vanlig ELFORSK-praksis får de projekter, der kommer til at nyde støtte, en kommunikationsforpligtelse, så resultaterne kan komme samfundet bredt set til gode.
Kontakter
Susanne Juhl
Formand for advisory board
Telefon: 21 43 10 55
Jørgen S. Christensen
Teknologidirektør i Green Power Denmark
Telefon: 20 90 77 80
Information om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: Regeringen skal tegne stregerne til et elektrisk Danmark22.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et energisystem baseret på grøn strøm er vejen til et sikkert og robust samfund med stabile energipriser. Derfor er det vigtigt, at regeringen konkretiserer sine ambitioner om et elektrisk Danmark med en samlet handleplan for at udfase forbruget af olie og gas. Forslaget er en del af Green Power Denmarks fuldt finansierede finanslovsudspil.
Green Power Denmark: Krisen i transmissionsnettet risikerer at vare i flere år21.10.2026 10:14:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er kapacitet nok i transmissionsnettet til, at private husholdninger og mindre virksomheder kan få den strøm, de har brug for, oplyser Energinet. Større virksomheder og fjernvarmeværker må i nogle tilfælde vente på, at der er kapacitet. Situationen er stadig kritisk, og vi kommer først ud af krisen, når der er bygget meget mere transmissionsnet, påpeger Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stærkt at regeringen skubber til elektrificeringen9.10.2026 08:50:50 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil hjælpe husholdninger og virksomheder af med det dyre forbrug af olie og naturgas. I fremtiden skal grøn strøm drive det danske samfund. Indsatsen er helt nødvendig i en tid med geopolitisk uro og høje priser på olie og gas, mener Green Power Denmark, som længe har haft en elektrificeringsplan højt på ønskesedlen.
Linea Søgaard-Lidell bliver direktør i Hydrogen Denmark6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brintbranchen og Green Power Denmark har for kort tid siden samlet kræfterne og ekspertisen indenfor brint og Power-to-X i organisationen Hydrogen Denmark. Som en af sine første handlinger har bestyrelsen ansat Linea Søgaard-Lidell som direktør.
Ny lov er tiltrængt krisehjælp – nu skal Energinet bygge mere og hurtigere1.10.2026 10:41:51 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har torsdag vedtaget den lov, der på den korte bane skal hjælpe med at prioritere i køen af kunder, der ønsker tilslutning til elnettet. Allerede nu skal arbejdet med at fjerne barrierer fortsætte, så Energinet kan nedbringe ventetiden på at udrulle mere transmissionsnet. Det er helt afgørende med fortsat politisk fremdrift for at få Danmark ud af kapacitetskrisen, mener Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
