Green Power Denmark

Green Power Denmark: Krisen i transmissionsnettet risikerer at vare i flere år

21.10.2026 10:14:57 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse

Del

Der er kapacitet nok i transmissionsnettet til, at private husholdninger og mindre virksomheder kan få den strøm, de har brug for, oplyser Energinet. Større virksomheder og fjernvarmeværker må i nogle tilfælde vente på, at der er kapacitet. Situationen er stadig kritisk, og vi kommer først ud af krisen, når der er bygget meget mere transmissionsnet, påpeger Green Power Denmark.

Energinet har i dag meldt ud, at alle forbrugere i den første af fire prioriteringskategorier kan få den strøm, de skal bruge i de kommende år. Den første kategori rummer husholdninger og mindre virksomheder, som har brug for en kapacitet under 3 megawatt (MW).

- Efter adskillige måneder med usikkerhed, kan vi nu glæde os over, at den helt almindelige elektrificering kan fortsætte. Ingen, der vil investere i en elbil eller en varmepumpe til huset, behøver længere at være nervøs for, om det kan lade sig gøre, siger Jørgen S. Christensen, teknologidirektør i Green Power Denmark.

I første halvdel af november vil alle i kategori 2 – det er blandt andre fjernvarmeværker og større industrivirksomheder – få besked, om de kan få den elkapacitet, de har søgt om. Fra Energinet lyder det i dag, at nogle ansøgere skal forvente længere ventetid, før de får tildelt kapacitet.

- Vi ved endnu ikke, hvor mange virksomheder der kommer til at vente. Men vi skal tage det meget alvorligt, hvis denne type virksomheder ikke kan få den nødvendige elkapacitet. Det er kernen i den grønne omstilling, vi er inde at røre ved her. Det handler om virksomhedernes konkurrenceevne og Danmarks mulighed for at vriste sig fri af afhængigheden af fossile brændsler, siger Jørgen S. Christensen.

Energinet varsler, at der flere steder i landet er udfordringer med at tilslutte ny elproduktion fra for eksempel solceller og vindmøller.

- Det er en tvungen opgave at sikre kapacitet i transmissionsnettet til produktionen af mere grøn strøm i alle dele af landet, siger Jørgen S. Christensen.

Alle tilgængelige løsninger skal i spil for at komme ud af krisen, mener Green Power Denmark. Energinet skal først og fremmest i gang med at bygge mere transmissionsnet.

-  Vi skal bygge elnet til fremtiden, og fremtiden er lige rundt om hjørnet. Det skal gå hurtigere med at bygge de forbindelser, som allerede er planlagt. Og Energinet må hurtigst muligt lægge en plan for, hvordan der kommer tilstrækkeligt transmissionsnet til hele landet, siger Jørgen S. Christensen.

På kort sigt skal Energinet udnytte pladsen i elnettet bedst muligt ved at tilbyde fleksible løsninger og batterier strategiske steder i elnettet.

- Vi får brug for at spille på hele klaviaturet for at komme ud af denne krise. Virksomheder og fjernvarmeværker bør overveje at indgå aftaler, hvor de giver Energinet mulighed for at begrænse deres forbrug, når kapaciteten i elnettet er udfordret. Batterier kan være en hjælp, hvis de bliver placeret de rigtige steder og på vilkår, som hjælper transmissionsnettet, siger Jørgen S. Christensen.

Krisens alvor understreges af situationen for de virksomheder, der befinder sig i Energinets to sidste prioriteringskategorier. Det er blandt andre datacentre og større batteriparker. De skal vente længere på at få afklaret, om de kan få kapacitet. For den del sker det først, når der er bygget mere transmissionsnet, lyder det fra Energinet.

Nøgleord

Kontakter

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.

Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Ny lov er tiltrængt krisehjælp – nu skal Energinet bygge mere og hurtigere1.10.2026 10:41:51 CEST | Pressemeddelelse

Folketinget har torsdag vedtaget den lov, der på den korte bane skal hjælpe med at prioritere i køen af kunder, der ønsker tilslutning til elnettet. Allerede nu skal arbejdet med at fjerne barrierer fortsætte, så Energinet kan nedbringe ventetiden på at udrulle mere transmissionsnet. Det er helt afgørende med fortsat politisk fremdrift for at få Danmark ud af kapacitetskrisen, mener Green Power Denmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye