Folkekirkens Nødhjælp

Kreativ strateg er ny leder i Folkekirkens Nødhjælp

Del
Cirkeline Buron skal stå i spidsen for Folkekirkens Nødhjælps nye Fundraising- og Marketingenhed.

Cirkeline Buron er blevet ansat til at stå i spidsen for Folkekirkens Nødhjælps nye Fundraising- og Marketingenhed. Dermed styrker vi organisationens vigtige engagement i Danmark med fokus på blandt andet kampagner, indsamlinger og kommunikationen med den brede danske offentlighed.

Cirkeline Buron kommer til Folkekirkens Nødhjælp med mere end 20 års erfaring fra spændingsfeltet mellem marketing, branding og fundraising. Hun har rådgivet i positionering og strategisk branding, været marketingchef i forlagsbranchen, og har desuden ngo-erfaring fra WWF Verdensnaturfonden, hvor hun var chef for kommunikation, presse og fundraising.

Engagementsdirektør Lars Lindholm glæder sig over, at Cirkeline Buron har valgt at bruge sin omfattende erfaring og energi i Folkekirkens Nødhjælp:

”Vi samler en ny og stærk enhed, der kan binde vores fundraising- og kommunikationsaktiviteter sammen, så befolkningen får et tydeligt billede af os som organisation og af det vigtige arbejde, vi laver i verden. Cirkeline Buron er den helt rigtige til at stå i spidsen for den nye enhed og til at videreudvikle og omsætte vores stærke strategier til handling.”

Lars Lindholm peger på, at behovet for engagement er stigende:

”I en tid med krige, kriser, sult og pres på demokratier og menneskerettigheder har Folkekirkens Nødhjælp mere end nogensinde brug for at stå på et solidt folkeligt engagement, der er forankret lokalt i hele Danmark. Det brede engagement er selve forudsætningen for, at vi kan løfte vores arbejde blandt verdens mest udsatte mennesker,” siger han.  

Den nye fundraising- og marketingchef i Engagementsafdelingen tiltræder 1. maj og ser frem til de nye opgaver:

”Folkekirkens Nødhjælp har et af de stærkeste brands i Danmark. Men i en verden i brand er der særligt brug for Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Derfor skal vi være endnu mere synlige og finde nye veje til at trænge igennem støjen, så vi kan engagere endnu flere danskere i vores arbejde. Det er en stor faglig udfordring, som jeg ser frem til at kaste mig over sammen med dygtige kollegaer i den nye enhed,” siger Cirkeline Buron.

Cirkeline Buron er uddannet cand. mag. i religionssociologi og historie.

Kontakter

Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde

Klimamøde i København skal puste liv i klimakampen5.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I denne uge afholdes det årlige Copenhagen Climate Ministerial, hvor en række af verdens klimaministre drøfter klimapolitik i København. Som opvarmning mødes de med civilsamfundet hos Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, skal der pustes nyt liv i klimakampen, og han har bestemt ikke mistet håbet. ”Jeg håber, at ministrene får et godt møde i denne uge, hvor de også kan drøfte, hvordan verdens lande kan øge deres fokus på tilpasning, tab og skader, og de klimakatastrofer, som truer både vækst og udvikling. Forrige uges forårsmøder i Verdensbanken afslørede, at flere af verdens finansministre er ved at få øjnene op for, at der skal skaffes flere penge til klimatilpasning. Jo hurtigere klimatilpasningen sker, desto mindre er regningen i sidste ende. Den erkendelse er såre simpel og skal puste nyt liv i klimakampen, og det skal møderne i København bidrage til.” Et af de vigtige emner ved dette års Copenhagen Climate Ministerial er de nye nat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye