Folkekirkens Nødhjælp

Simon Kvamm deltager i lystænding og fællessang for Danmarks Befrielse

Del

Når Folkekirkens Nødhjælp på søndag 4. maj tænder lys og afholder fællessang i hjertet af København, vil Simon Kvamm slutte af med en sang på Gammeltorv.

Musiker Simon Kvamm
Musiker Simon Kvamm runder arrangementet af, når Folkekirkens Nødhjælp på søndag 4. maj inviterer til lystænding og fællessang i hjertet af København.

Søndag 4. maj tager Kongehuset og andre særligt indbudte til fredsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København i anledning af Danmarks befrielse. Samtidig tager hundredvis af danskere opstilling uden for kirken for at tænde lys for fred – organiseret af Folkekirkens Nødhjælp. 

Bagefter er der fællessang på Gammeltorv få meter derfra. Til sidst afrunder Simon Kvamm hele arrangementet med et nummer fra den lille, improviserede scene på Gammeltorv. 

”Vi er simpelthen så glade for, at Simon Kvamm tager en søndag ud af kalenderen for at hylde budskabet om håb, fred og frihed. I en tid med krig og usikkerhed mange steder på kloden kan det være svært at finde lyspunkter. Derfor er der mere end nogensinde brug for, at vi sammen engagerer os i kampen for vores fælles fremtid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. 

Lystændingen foregår fra klokken 17.15 på Bispetorvet lige uden for Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke), efter at befrielsen er blevet markeret ved en gudstjeneste. Bagefter bevæger vi os i samlet flok de omkring 50 meter til fællessang på Gammeltorv, hvor skuespiller Jakob Fauerby er vært.  

”Jeg glæder mig virkelig til at markere 80 året for befrielsen sammen med en masse engagerede danskere. Både alle dem, der allerede har meldt sig til på vores hjemmeside – og dem, der får sig en vild overraskelse på Strøg-turen. Danmarks Befrielse er en helt særlig dag, og den fortjener en helt særlig fejring,” siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Jonas Nøddekær. 

OM ARRANGEMENTET

  • Hvor? Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke), Nørregade 8, 1165 København – vi står på Bispetorvet lige over for indgangen til kirken.  
  • Hvornår? Vi tænder lys 4. maj fra kl. 17.15. Efterfølgende vil der være fællessang på Gammeltorv få meter derfra, hvor Jakob Fauerby er vært.  
  • Hvor længe? Det hele varer ca. en time, hvorefter Simon Kvamm afrunder begivenheden på Gammeltorv. 
  • Andre muligheder? Hvis man ikke har muligheden for at være med til begivenheden, kan man købe et lys for 25 kroner via Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside: https://www.noedhjaelp.dk/fred. Takket være Netto, der har doneret lysene, går alle penge ubeskåret til mennesker i nød.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

En kvinde tænder et lys på gaden foran kirken
4. maj vil hundredvis af københavnere tænde lys for fred
Foto: Rune Hansen Rune Hansen/Folkekirkens Nødhjælp
Download

Links

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde

Klimamøde i København skal puste liv i klimakampen5.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I denne uge afholdes det årlige Copenhagen Climate Ministerial, hvor en række af verdens klimaministre drøfter klimapolitik i København. Som opvarmning mødes de med civilsamfundet hos Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, skal der pustes nyt liv i klimakampen, og han har bestemt ikke mistet håbet. ”Jeg håber, at ministrene får et godt møde i denne uge, hvor de også kan drøfte, hvordan verdens lande kan øge deres fokus på tilpasning, tab og skader, og de klimakatastrofer, som truer både vækst og udvikling. Forrige uges forårsmøder i Verdensbanken afslørede, at flere af verdens finansministre er ved at få øjnene op for, at der skal skaffes flere penge til klimatilpasning. Jo hurtigere klimatilpasningen sker, desto mindre er regningen i sidste ende. Den erkendelse er såre simpel og skal puste nyt liv i klimakampen, og det skal møderne i København bidrage til.” Et af de vigtige emner ved dette års Copenhagen Climate Ministerial er de nye nat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye