Krav om coronapas for medarbejdere i ældreplejen og sundhedstilbud
26.11.2021 16:21:50 CET | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse

Coronasmitten stiger, og Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning indfører derfor krav om coronapas for alle medarbejdere, herunder medarbejdere på plejehjem, i hjemmeplejen, på genoptræningscentre, i aktivitetscentre og i kommunens øvrige sundhedstilbud. Her bliver der krav om gyldigt coronapas fra på mandag den 29. november.
- Vi tager os af nogle af de mest sårbare og udsatte københavnere, og derfor er vi nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at beskytte dem mod den stigende smitte og samtidig undgå nedlukninger – ikke mindst i juletiden. Jeg er glad for, at Folketinget har givet os muligheden for at indføre coronapas, og den har vi straks grebet, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Kontrol aftales lokalt
Kravet om coronapas vil på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område blive indført, så den enkelte arbejdsplads og ledelse kan tage de lokale hensyn, der er behov for. Kravet bliver tillidsbaseret, så der bliver ikke lavet kontrol med samtlige medarbejdere hver eneste dag. Kontrollen kan foretages på leders forlangende, for eksempel som forebyggende indsats eller via stikprøver eksempelvis ved smitteudbrud. Den konkrete kontrol bliver gennemført ud fra et hensyn til at forstyrre driften og borgerne mindst muligt.
- Når smitten er så høj, som den er nu, så kan vi ikke undgå, at der også sker smitte på plejehjemmene. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at begrænse den. Derfor er det fornuftigt med et ekstra lag af beskyttelse i form af et coronapas. Stort set alle beboere på vores plejehjem er vaccineret to eller tre gange, så vi står et bedre sted end sidste jul, men det bekymrer mig, at smitten stiger med den fart, den gør lige nu, siger Sisse Marie Welling.
Alle forvaltningens medarbejdere bliver orienteret om, hvordan det nye krav berører dem, at det er den enkelte medarbejders eget ansvar at have et gyldigt coronapas, og at det kan få ansættelsesretslige konsekvenser ikke at efterleve kravet.
Kontakter
Rune GleerupPressekonsulent
Tlf:23440979r168@kk.dkBilleder

Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
Sundheds- og omsorgsborgmester vil oprette særligt plejehjemstilbud til yngre borgere27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere under 65 år, der har brug for en plejebolig, skal ikke være spredt ud på kommunens mange plejehjem, hvor alle andre beboere er markant ældre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), som håber, at et særligt tilbud for yngre plejehjemsbeboere kan være med til at forebygge ensomhed.
Københavns Kommune sender ældre københavnere på højskole for at bekæmpe ensomhed14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed blandt ældre skal bekæmpes med flere sociale relationer og fælles oplevelser. Derfor har de københavnske politikere afsat 2 mio. kr. årligt til at tilbyde ældre borgere et ophold på en seniorhøjskole på kommunens regning.
København styrker hjælpen til børn og unge i psykisk mistrivsel25.6.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge i psykisk mistrivsel skal nemt og hurtigt kunne få den rette hjælp. Derfor er der nu flere penge på vej til kommunens lettilgængelige tilbud, som giver børn, unge og deres forældre én fælles indgang til kommunens tilbud.
Ønske til nyt regeringsgrundlag: Gør Danmark til verdensmestre i demens2.6.2026 15:35:41 CEST | Pressemeddelelse
Med dannelsen af en ny regering ser det ud til, at der nu endelig bliver sat gang i en ny handlingsplan for demens. Det erfarer sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) fra Københavns Kommune. Han vil presse på for, at ambitionerne ryger helt til tops.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum