Kræftens Bekæmpelse vil have vished: Er svigtede kræftpatienter blevet vejledt godt nok om rettigheder og erstatningsmuligheder?
24.3.2023 07:21:56 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Det er afgørende, at kræftpatienterne fra afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital får al den vejledning og rådgivning, de har brug for. De skal også instrueres i, hvordan de kan søge erstatning,
Og de patienter, som lige nu venter på operation, skal hurtigst muligt have information om muligheden for at blive behandlet et andet sted, hvis de ikke kan komme til inden for den maksimale ventetid.
Det understreger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker. Han ser med dyb alvor på sagen fra Aarhus Universitetshospital, som i disse dage hele tiden udvikler sig.
Tilbud man ikke kan afslå
Torsdag kom Region Midtjylland med en redegørelse til Sundhedsstyrelsen. Ifølge redegørelsen har et større antal patienter end hidtil antaget ventet for længe i en periode, der strækker sig over længere tid og omfatter hele 2022 og de første to måneder af i år.
- Vi må vide, hvad der sker mellem den enkelte patient og ’systemet’ i dialogen om at udsætte en operation, siger Jesper Fisker.
- Man kan få det indtryk, at patienter fra afdelingen på AUH i samtalen med lægen har fået et tilbud, de ikke kunne sige nej til – altså om først at blive opereret efter den maksimale ventetid. Men er de i den forbindelse blevet informeret, så de har forstået, hvilke rettigheder og muligheder, de har? Er de blevet tilstrækkeligt informeret om, hvilke helbredsmæssige konsekvenser en forsinket operation kan have, spørger Jesper Fisker.
Fokus på patientsamtaler
Jesper Fisker efterlyser fokus på den gode patientsamtale samt fælles retningslinjer eller en form for tjekliste, som sundhedspersonalet på landets kræftafdelinger skal følge, når de taler med patienten om, at man får en operationstid, hvor de maksimale ventetider overskrides.
- Men vi kan ikke løse det her alene ved nye regler og procedurer. Det handler først og fremmest om, at man som læge skal vide, at man ikke afslutter samtaler om patienternes behandling, før man er stensikker på, at patienten har forstået alt, siger Jesper Fisker.
- Det ikke er ligetil, for man sidder overfor et menneske, der befinder sig i sit livs nok største krise og er sårbar og bange. Det menneske betragter måske samtidig lægen som den ypperste autoritet. Det stiller særlige krav til lægen.
Kræftens Bekæmpelse forventer, at sagen fra AUH vil føre til, at der etableres et overblik over alle kræftpatienter, som venter for længe på operation. Såvel nationalt som regionalt og opdelt på afdelinger. Uanset årsag og uanset, om de har accepteret ventetiden eller ej.
Nøgleord
Kontakter
Lise BondesenPressechefKræftens Bekæmpelse
Tlf:+45 31 32 63 53Liseb@cancer.dkBilleder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse efter ny politisk aftale: Vi anbefaler nulmoms på frisk frugt og grønt28.1.2026 14:10:59 CET | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, opfordrer til at styrke befolkningens sundhed ved at gøre det sunde fødevarevalg billigere og fjerne moms på frugt og grønt.
Støt Brysterne samler flot beløb på næsten 25 millioner kroner28.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er det største resultat i mere end fem år. Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen er både stolt og taknemmelig.
Hver fjerde vil spise mindre ultraforarbejdet, men har opgivet at finde ud af, hvordan de gør19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det viser en ny undersøgelse om ultraforarbejdede fødevarer.
Lavere priser på frugt og grønt vil være et vigtigt skridt for folkesundheden1.1.2026 18:50:58 CET | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksens nye udmelding om mulig nulmoms på frugt og grønt får ros af Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.
Nye tal: 8 ud af 10 foretrækker røgfri værtshuse20.12.2025 07:30:02 CET | Pressemeddelelse
Hullet i loven om røgfri miljøer skal lukkes, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
