Kræftens Bekæmpelse: Nødvendigt at få undersøgt hele kræftområdet
24.3.2023 14:49:24 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Det er nødvendige tiltag, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) nu sætter i gang for at få genoprettet kræftområdet, mener Kræftens Bekæmpelse. Ministeren vil bl.a. have undersøgt kræftområdet i alle fem regioner, indføre en model til forstærket indberetning og sikre, at patienter altid vejledes om muligheden for at søge erstatning.
Initiativet kommer som reaktion på sagen fra Aarhus Universitetshospital, hvor et stort antal alvorligt syge kræftpatienter fra afdelingen for mave- og tarmkirurgi ikke er blevet opereret inden for den maksimale ventetid.
- Situationen er dybt alvorlig for de berørte kræftpatienter og deres pårørende. Det er afgørende, at der bliver taget hurtigt og markant fat om problemet. Det er vi i Kræftens Bekæmpelse helt enige med ministeren i, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
- Sagen fra AUH er dybt tragisk og uden sidestykke i nyere tid. Udover at alle aspekter af den konkrete sag skal frem i lyset, er det vigtigt hurtigt at få lavet en faglig gennemgang af ventetider og kapacitet på hele kræftområdet, så vi kan få vished for, om der er andre kræftpatienter, der har ventet for længe. Det tager ministeren nu initiativ til, hvilket er nødvendigt og godt, siger Jesper Fisker.
Han hilser det også velkommen, at der skal indføres en forstærket model for løbende og mere tidstro overvågning af ventetider og indberetning af mulige overskridelser af de maksimale ventetider.
- Det er vigtigt, at den monitorering indeholder data om alle patienter, der venter for længe - uanset årsag og uanset, om de har accepteret ventetiden eller ej. Hvis den ikke indeholder de informationer, får man ikke det fulde og rigtige billede, understreger Jesper Fisker.
Genopretningsplanen, som Sophie Løhde har sat i gang i dag, skal ifølge ministeren være med til at sikre, at Danmark kan fortsætte den positive udvikling på kræftområdet.
- For et par årtier siden var kræft noget, man altid døde af. I dag lever flere end 370.000 mennesker i Danmark med eller efter kræft. De overlever takket være bedre og hurtigere behandling. Den gode udvikling må ikke sættes over styr, og derfor er jeg glad for ministerens hurtige reaktion, om end den sker på et meget trist grundlag, siger Jesper Fisker.
Nøgleord
Kontakter
Lise BondesenPressechefKræftens Bekæmpelse
Tlf:+45 31 32 63 53Liseb@cancer.dkBilleder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse efter ny politisk aftale: Vi anbefaler nulmoms på frisk frugt og grønt28.1.2026 14:10:59 CET | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, opfordrer til at styrke befolkningens sundhed ved at gøre det sunde fødevarevalg billigere og fjerne moms på frugt og grønt.
Støt Brysterne samler flot beløb på næsten 25 millioner kroner28.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er det største resultat i mere end fem år. Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen er både stolt og taknemmelig.
Hver fjerde vil spise mindre ultraforarbejdet, men har opgivet at finde ud af, hvordan de gør19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det viser en ny undersøgelse om ultraforarbejdede fødevarer.
Lavere priser på frugt og grønt vil være et vigtigt skridt for folkesundheden1.1.2026 18:50:58 CET | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksens nye udmelding om mulig nulmoms på frugt og grønt får ros af Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.
Nye tal: 8 ud af 10 foretrækker røgfri værtshuse20.12.2025 07:30:02 CET | Pressemeddelelse
Hullet i loven om røgfri miljøer skal lukkes, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
